Læreruddannelsen skal være femårig
DEBAT: Alle venter spændt på nyt om den supplerende læreruddannelse, som både bør være femårig og lægge mere vægt på praktik, skriver Lars Qvortrup, dekan på DPU.
Af Lars Qvortrup
Dekan for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, (DPU), Aarhus Universitet
I disse dage er der mange, der venter spændt på at høre nyt angående den såkaldte supplerende læreruddannelse.
De fleste husker forløbet: Aarhus Universitet udarbejdede et forslag til forskningsbaseret læreruddannelse. Forslaget blev akkrediteret - men blev efterfølgende standset af ministeren, sådan som akkrediteringsloven giver mulighed for. Efter et langt forløb blev der nedsat et tværministerielt udvalg, som skulle kridte banen op til næste runde.
Udvalget blev i den interne jargon kaldt "juni-udvalget", fordi det skulle være færdigt i begyndelsen af juni - dvs. nu.
I mellemtiden har også andre aktører været på banen, blandt andet DLF, som for nylig arrangerede en høring angående den supplerende læreruddannelse.
På høringen lancerede de et nyt udspil. De foreslog, at læreruddannelsen skal:
være femårig, dvs. føre frem til kandidatniveau med tre linjefag
give mulighed for videreuddannelse, fx som ph.d.-studerende
lægge vægt på praktik
lanceres som forsøgsordning
Jeg kan tilslutte mig alle punkterne:
Femårig, til kandidatniveau, med tre linjefag. Ja, naturligvis! Det er vigtigt, at fremtidens lærere er fleksible og har faglig, pædagogisk og praktisk kompetence på højeste niveau.
Mulighed for videreuddannelse, fx som ph.d.-studerende. Ja, læreruddannelsen bør være en fleksibel del af det videregående uddannelsessystem, både i længden og i bredden. I længden ved at kandidaterne kan følge et bachelor-, kandidat- og ph.d.-forløb med mulighed for andre uddannelsesvalg. I bredden ved at læreruddannelsen fuldstændig ligesom alle andre videregående uddannelser ikke er national, men international. Tænk at læse engelsk eller tysk linjefag helt eller delvist i England eller Tyskland!
Praktik: Ja, mange undersøgelser viser, at praktik skal styrkes, først og fremmest ved at vi hæver niveauet og skaber et bedre samarbejde mellem fag, pædagogik og praktiksted.
Som forsøgsordning: Ja, hvis man afgrænser den supplerende læreruddannelse til at være en forsøgsordning, vil man kunne gennemføre forløbet, uden at alarmklokkerne behøver at ringe. Så kan vi evaluere det efterfølgende og se, om det virker.
Og så synes jeg i øvrigt, at en supplerende læreruddannelse bør udbydes i samarbejde mellem universitet og professionshøjskole. Jeg tror ikke, at den ene af parterne kan løfte opgaven uden at samarbejde med den anden.
I forhold til dette har jeg et supplerende tilbud: D. 1. september åbner DPU sit Center for Grundskoleforskning. Vores investering er ca. 12 faste fuldtidsforskere, der både arbejder med kvantitative og kvalitative metoder. Vi har inviteret til bredt samarbejde om centret. Vi leverer kompetenceløft og forskning om, hvad der virker i folkeskolen.
Jeg håber og tror, at alle parter vil være med - uanset hvad der nu sker med læreruddannelsen.
Nye stærke dimensioner i læreruddannelsen
Læreren er omdrejningspunktet
