Gymnasieloven ændres igen - men slet ikke nok
DEBAT: Grundideen er god i gymnasiereformen, men der skal flere ændringer på bordet, end Undervisningsministeriet har lagt op til, mener Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.
Af Gorm Leschly
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)
Siden gymnasiereformens start i 2005 er der lavet mange justeringer, og Folketinget lægger i disse dage sidste hånd på yderligere en lovændring. Det er godt - men ikke godt nok.
Ministerens følgegruppe har i april fremsat en række særdeles fornuftige forslag:
- Studieretningsprojektet kan skrives i 1 eller flere fag og eleverne skal modtage vejledning i den 2-ugers periode, hvor der skrives studieretningsprojekt,
- parallelproblemet i engelsk i 3.g, hvor elever har faget på B- og A-niveau samtidigt, løses ved at tillade skoler at afslutte B-niveauet efter 2.g,
- beregningsgrundlaget for timetallet til Almen Studieforberedelse (AT) ændres, så man kan nedsætte timetallet ved lokalt at få mulighed for at indregne forløbene i Almen Sprogforståelse og Naturvidenskabeligt Grundforløb i AT-blokken, så AT's timetal reelt kan reduceres til ca 200 timer.
Desværre er det kun vejledningen i studieretningsprojektet og parallelproblemet i engelsk, der er politisk vilje til at løse nu. Politikerne vil have mere tid til at vurdere, hvordan elevernes udbytte har været af det samlede AT-forløb, før de vil ændre yderligere i reformen. Det er GL ikke enig i. Yderligere ændringer er nødvendige nu. Det gælder ikke mindst den mekaniske procentsats, der regulerer AT.
Bedre samarbejde mellem fagene
GL støtter reformens intention om et fornuftigt samspil mellem fagene. Hele grundideen med at ændre valggymnasiets fagbuffet til studieretningsgymnasiets fagmenu er god nok. Der skal skabes bedre mulighed for et fagligt relevant samarbejde mellem fagene. Det ønsker eleverne. Det ønsker lærerne.
Men ved konstruktionen af almen studieforberedelse (AT) i 2004 valgte politikerne en model, hvor alle fag på forhånd skal aflevere 10 procent af deres timer til AT og efterfølgende så at sige erobre dem tilbage via faglige samspil. Derved kom selve AT's tekniske konstruktion til at skygge for det naturlige og relevante faglige samarbejde mellem fagene i studieretningerne.
Ikke nok
Med den nye lovændring afskaffer man dog kravet om, at der skal være 10 procent AT i 1.g. Den faglige bane, eleverne skal spille på, kan dermed gradvist udvides hen over det samlede uddannelsesforløb, som Rektorforeningen og GL har plæderet for i Monsterrapport 1, 2007. Det er der læringsmæssigt fornuft i, men det er altså ikke nok.
Lærere og elever har alt for ofte oplevet afbrudte faglige forløb i de enkelte fag, så fagene ikke oplever den fagfaglige synergieffekt, der var det oprindelige mål med reformen. I stedet for relevante faglige samspil har man ofte oplevet mere søgte og fortænkte fagsamspil, der kun har beskeden relevans.
Rammerne sættes lokalt
Det bør være de emner/problemer der ønskes belyst, der bestemmer hvilke fag der relevant kan bidrage, og ikke en mekanisk procent. Derfor skal skolerne have større mulighed for lokalt at fastlægge rammerne for det relevante faglige samarbejde mellem fagene. Det taler både lærere og elever for. Ministeriet kan så målstyre med læreplaner og eksamen.
Velkommen, Altinget | Uddannelse
Nye stærke dimensioner i læreruddannelsen
