Velkommen, Altinget | Uddannelse
VELKOMST: Uddannelsesområdet er præget af brede forlig, men elevplaner og nationale test kan få folk op ad stolene, skriver undervisningsminister Bertel Haarder (V) i en velkomst til Altinget | Uddannelse.
Af Bertel Haarder (V)
Undervisningsminister
Det glæder mig, at Altinget nu vil skrive meget mere om uddannelse. Det er jo et stort område, som berører rigtigt mange mennesker. For blot at nævne nogle: 600.000 skoleelever, deres forældre, 70.000 folkeskolelærere, og alene i år begynder godt 100.000 unge på en ungdomsuddannelse. Dertil kommer de videregående uddannelser. Det er et område med stor bevågenhed, heldigvis. Med mange debattører og organisationer med markante holdninger og interesser.
Behov for dybere mediedækning
Jeg glæder mig over, at I bebuder, at I vil sætte fokus på det politiske og professionelle niveau. Der er behov for mediedækning, som går dybere end at holde mikrofonen for hurtige regnestykker fra interesseorganisationer. Jeg - og Undervisningsministeriet - har helt bevidst valgt at kommunikere åbent omkring økonomi og fremlægge alle tal helt ærligt. Vi kan ikke have en demokratisk diskussion, hvis tallene er uklare. Derfor har jeg også inviteret elev- og studenterorganisationer ind i ministeriet til gennemgang af finanslovsforslag. Det medførte bl.a., at de lærerstuderende konstaterede en fejl, som vi så fik rettet - tak for det.
Tradition for brede forlig
De økonomiske diskussioner fylder meget på området. Stiger udgiften per elev eller falder den? Diskussionen er uinteressant. Uddannelsesinstitutionernes bevillinger er skruet sådan sammen, at de får penge per elev og derudover et fast beløb til husleje, administration varme osv. Så hvis der kommer flere elever, vil det samlede beløb per elev falde, når man lægger alle pengene sammen, ligeså vel som det stiger, når der kommer færre elever.
Regeringen har siden sin tiltrædelse i 2001 lavet reformer på hele uddannelsesområdet - alle med brede forlig hen over midten. Det er en god tradition på uddannelsesområdet, som sikrer kontinuitet og ejerskab. Jeg er især optaget af at sikre lige muligheder for alle elever.
For meget akademisering
Regeringens målsætning om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse og 50 procent en videregående uddannelse vil helt sikkert præge debatten den kommende tid. I øjeblikket går det desværre den forkerte vej. Et problem har været, at for megen skolegang er blevet akademiseret og individualiseret på eksempelvis erhvervsskoler, hvor for meget er overladt til den enkelte elev med individuelle forløb, projektopgaver osv., som er fremragende metoder til at fremelske kreativitet og selvstædighed, men som er vanskelige at håndtere for børn fra hjem uden boglige traditioner.
Lydhør over kritik
Vi har nu sat ind med mere klasselignende forhold, mentorer, kontaktlærere og øget støtte og rådgivning på erhvervsskolerne. I folkeskolen har vi øget evalueringskulturen, så det bliver opdaget i tide, hvis et barn har behov for støtte. Der har været megen blæst om tiltagene - elevplaner, nationale test samt de nye elektroniske afgangsprøver - og jeg er lydhør over for kritik og forbedringer, som vi nu er i gang med. Jeg besøger blandt andet skoler over hele landet for at få input til afbureaukratisering, ligesom vi har haft flere eksperter til at gennemgå testene, så de bliver et pædagogisk redskab.
Folkeskolen skal anerkendes
Gymnasieloven ændres igen - men slet ikke nok
