Regioner: Folkesundhedslov skal give en sundere indkøbskurv

Af Ulla Astman (S)
Næstformand, Danske Regioner

De fleste af os har nok prøvet at gå ind i vores lokale supermarked udstyret med en nøje nedskrevet indkøbsliste for så at komme ud med en stribe andre varer, som vi lige blev fristet af på vej mod kassen.

Det kunne måske være juleknas eller andre sager, som ikke nødvendigvis fremmer vores sundhed – måske endda tværtimod – selvom det er den del af vores hyggekultur.

Det er ikke kun vores indkøbsvaner, der bærer ansvaret, men vi står i en situation, hvor halvdelen af danskerne er overvægtige. Ny forskning, som vi i regionerne har præsenteret, viser, at svær overvægt er den største risikofaktor for udvikling af multisygdom, som betyder, at en patient lider af mindst to kroniske sygdomme på samme tid.

Og pilen peger lige nu i den forkerte retning. Antallet af mennesker, der lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, stiger år for år. Fire af ti danskere er multisyge, selvom det heldigvis hører med til historien, at mange af dem er velbehandlede og lever gode liv.

Forebyggelse i national fødevarepolitik
Tilbage står dog et klart billede af, at der er brug for en langt mere ambitiøs og systematisk forebyggelsesindsats, så vi kan få vendt udviklingen i antallet af overvægtige og dermed også få forebygget, at flere udvikler multisygdom.

Helt overordnet har vi i Danske Regioner foreslået, at der indføres en folkesundhedslov. Inspirationen kommer fra Norge, der har integreret arbejdet med forebyggelse og lighed i sundhed i alle politikker og beslutningsprocesser. Den bølge skal vi med på, og heldigvis har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vist sig lydhør for forslaget.

En folkesundhedslov kunne eksempelvis betyde, at der tænkes forebyggelse ind, hvis der laves nationale fødevarepolitikker, der stiller krav til kvaliteten af den mad, der serveres på skolerne og i daginstitutionerne. Det kunne også være krav til erhvervslivet om portionsstørrelser, eller hvordan butikkerne skal indrettes.

I London er et supermarked blevet indrettet af sundhedseksperter, der via såkaldt nudging skal få kunderne til i højere grad at putte de sunde varer i kurven og lade de usunde blive på hylderne.

Konkret er de søder sager fjernet fra området ved kasserne og erstattet af frugt og vand, og kostrådene er hængt op forskellige steder i butikken. Sådanne tiltag kunne også være spændende at arbejde med herhjemme, måske foranlediget af en ny folkesundhedslov.

Partnerskaber om forebyggelse
Uanset hvad, så kan ingen aktør vinde slaget alene. Vi er nødt til at stå sammen og udfolde en indsats, der går på tværs. Regionerne har allerede gode erfaringer med at indgå i partnerskaber med civilsamfundet, kommuner og detailhandlen, der sammen arbejder for at skabe bedre rammer for adgang til sund mad og bevægelse.

Et konkret eksempel er partnerskabet "Broen til bedre sundhed" i Region Sjælland, hvor fokus er på at gøre det let og sjovt for børn og unge at leve sundt. I samarbejde med de lokale idrætsforeninger har børn fået mulighed for at prøve forskellige idrætsgrene, og der har også været en indsats for at give alle børn mulighed for at cykle i skole.

Resultaterne viser, at flere af de unge nu spiser morgenmad, oftere spiser grøntsager, og at flere er fysisk aktive i fritiden. På den måde er "Broen til bedre sundhed" et eksempel på et samarbejde på tværs og med et fælles sigte om bedre sundhed, hvilket der er brug for, når vi eksempelvis kan se, at hver femte ung har overvægtsproblemer.

Det er altid et dilemma, hvor meget vi som politikere skal blande os i, hvad vi hver især putter i indkøbsposerne, og hvordan vi indretter vores kost- og motionsvaner. Selvfølgelig skal der være plads til julehygge, og det hele skal ikke gå op i gulerødder og grønkål, når vi gør vores juleindkøb.

Men som ansvarlig for vores sundhedsvæsen er min grundlæggende holdning, at vi skal gøre det lettere for os selv og vores børn at træffe de sunde valg og dermed også motivere til at vælge de sunde varer.

debat@altinget.dk