L&F: Mad og måltider skal være et aktivt og prioriteret sundhedspolitisk middel

Af Anne Arhnung
Administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer

Ulla Astman (S) opfordrer i et debatindlæg på Altinget 16. december til at sætte fokus på forebyggelse i den nationale fødevarepolitik.

Jeg er sådan set ikke uenig – og det er også ganske tydeligt, at der er plads til forbedringer, når det gælder forebyggelse i Danmark. Og det er da kun fint, hvis det ender med, at frugt- og grøntafdelingen er det sidste, man kommer forbi inden kassen i supermarkedet i stedet for slik og chips.

Men jeg mener, at problematikken også vender den anden vej: Altså, at der i dag er alt for lidt fokus på mad og måltider i sundhedspolitikken. Og at det hele begynder langt før en indkøbspolitik, hvis vi virkelig vil lykkes med forebyggelsen.

Store gevinster at hente
Vi står i dag i den situation, at mad og måltider, der bliver leveret af det offentlige, overvejende bliver set som serviceydelser. Det gælder både i daginstitutioner og på hospitaler og alt derimellem. 

Jeg er helt overbevist om, at der er store gevinster at hente, hvis der kommer stigende fokus på mad og måltiders sundhedsmæssige effekt, og at man ikke kun begrænser sig til bespisning. 

Grundlæggende handler det naturligvis om, at vi skal have den rigtige kost i de rigtige mængder. Men der er rigtig mange afledte effekter ved at sætte fokus på mad og måltider som et aktivt og prioriteret middel i sundhedspolitikken.

I dag er det kommunerne, der er ansvarlige for forebyggelsesindsatsen i Danmark, mens det er regionerne, der med ansvar for sundhedsvæsnet i virkeligheden sidder med meget af den faglige ekspertise på sundheds- og forebyggelsesområdet. 

Fokus på risikozonerne
Vi bliver nødt til at sikre, at der tages hånd om dem, der er i risikozonerne.

I forhold til børn og unge spiller daginstitutioner og folkeskoler en central rolle.

Her kan man med fordel se på, hvordan man kan fremme sundheden for især udsatte børn og unge – for eksempel med morgenmad og sunde frokostordninger. 

Læring og næring hænger sammen, og der er formentlig rigtig mange elever, der vil have stor gavn af for eksempel en gang sund morgenmad på skolen eller i børnehaven.

Selvom det her og nu er en udgift på de offentlige finanser, er jeg sikker på, at det er en investering med et meget stort potentiale. Og vigtigst af alt kan vi gøre tilværelsen bedre for nogle af de børn, der ellers ville have haft en lidt vanskelig start på institutions- og skolelivet.

En integreret del af sundhedslovgivningen
Sundhedsvæsenet spiller også en afgørende rolle i danskernes sundhed og velfærd. Alle børn møder både praktiserende læger og sundhedsplejersker, og jeg kunne godt tænke mig, at de faggrupper blev brugt mere strategisk i forhold til at skabe bedre madvaner og ernæring helt fra begyndelsen.

For vi ved, at det er meget sandsynligt, at kostvaner fastlægges i barndommen og de unge leveår, og vi ved, at kostvaner er svære at ændre, når vi er blevet ældre. Ligesom det er utroligt vanskeligt at tabe sig, hvis man først er blevet overvægtig. 

Jeg mener derfor, at mad og måltider også bør være en integreret del af sundhedslovgivningen, og at vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan anvende mad og måltider som et aktivt og prioriteret virkemiddel i forhold til danskernes sundhed. 

Det glæder mig, at Danske Regioner opfordrer til partnerskaber. Hos Landbrug & Fødevarer melder vi os gerne parate til at yde en ekstra indsats for danskernes sundhed og velfærd.

debat@altinget.dk