L&F: Projektmageri står i vejen for varig forbedring af madvaner

DEBAT: Der iværksættes i øjeblikket et væld af projekter, der har til formål at få danskerne til at spise sundere. Det er positivt med interessen, men noget så vigtigt som mad og sundhed skal ikke kun løses på ad hoc-basis, skriver ernæringschef Line Munk Damsgaard.

Af Line Munk Damsgaard
Ernæringschef hos Landbrug & Fødevarer

Hos Landbrug & Fødevarer er vi overbeviste om, at der er endog meget store sundhedsmæssige gevinster at hente ved et øget fokus på mad og måltider som en aktiv og prioriteret indsats i både uddannelsessystemet, offentlige institutioner, kantiner og i hjemmene.

Sidste år udkom Vidensråd for Forebyggelse med rapporten 'Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge'. Her konkluderes det, at fremtidige indsatser bør være konsistente, konsekvente og komplekse.

Selvom rapporten kun ser på initiativer målrettet børn, tror vi hos Landbrug & Fødevarer på, at de tre k'er virker på forebyggelsesindsatsen generelt. For forebyggelse af sygdomme er en langvarig opgave. Det gælder både for samfundet såvel som for den enkelte – og det er ikke noget, man bare kan stoppe med.

Tendens til ad hoc-løsninger
Der iværksættes i øjeblikket et væld af projekter, der har til formål at få danskerne til at spise sundere. Landbrug & Fødevarer ser på den tendens med lidt blandede følelser. På den ene side er vi naturligvis glade for interessen på området blandt de mange nye aktører. For projekterne er bestemt også med til at generere ny viden og ny inspiration.

På den anden side er det virkelig ærgerligt, at noget så vigtigt som mad og sundhed øjensynligt skal løses på ad hoc-basis. For langt de fleste projekter har netop en udløbsdato.

Man efterlades derfor med spørgsmålet: Hvad sker der, når projekterne lukkes ned, og projektlederne, forskerne, ernæringsrådgiverne med flere så at sige tager 'hjem igen'? Svaret er desværre ofte, at de borgere, der har været en del af projektet, falder tilbage i de samme rammer som før.

Og hver gang der påbegyndes nye projekter, er der etableringsomkostninger, og effekterne af dem – hvis de altså virker – er alt for ofte midlertidige.

Fragmenteret indsats er ineffektiv
Den fragmenterede indsats er økonomisk ineffektiv, og selvom der ses forbedringer hos de borgere, der deltager i det specifikke projekt, står projekttilgangen desværre i vejen for varige og blivende forandringer.

Initiativer skal i stedet tænkes sammen på tværs af sektorer. Vi skal i langt højere grad lære af hinandens erfaringer, samarbejde og bygge ovenpå frem for hele tiden at bygge nyt.

Landbrug & Fødevarer ser et behov for at styrke fokus på mad og måltider som et aktivt og prioriteret værktøj i sundhedspolitikken såvel som den offentlige sektor generelt.

Mad kan mere end at mætte
Vi er sikre på, at der er politisk vilje til at gøre mad og måltider til en vinder ved forhandlingsbordene – og vi opfordrer til, at viljen udmøntes i handlinger, der går på tværs både inden for og mellem kommuner, regioner og staten.

Tingene hænger sammen, og mad kan meget mere end at mætte. Hvis vores børn ikke får sund mad og drikke i den tid, de er i skolen, går det ud over læringen og trivslen. Hvis patienterne på hospitalerne ikke får den rette ernæring, har de sværere ved at komme sig over sygdom.

Landbrug & Fødevarer mener derfor, at det er oplagt at bruge maden som et pædagogisk værktøj til læring om sociale relationer i børnehaven, ligesom maden kan bruges som et didaktisk værktøj i rigtig mange fag i skolen.

Med mad kan vi så uendeligt meget – uden mad kan vi ingenting.

Forrige artikel Madkulturen: Unge mangler kendskab til almindelige grøntsager Madkulturen: Unge mangler kendskab til almindelige grøntsager Næste artikel Dansk Metal: Danskernes positive syn på handel skal udnyttes i EU Dansk Metal: Danskernes positive syn på handel skal udnyttes i EU