L&F: Kostråd skal suppleres med differentieret tilgang

Af Line Munk Damsgaard
Ernæringschef hos Landbrug & Fødevarer

Hos Landbrug & Fødevarer mener vi, at det er vigtigt, at vi har officielle kostråd, der bygger på et videnskabeligt og evidensbaseret grundlag. Ikke mindst i en verden, hvor flere og flere har en mening om mad, måltider og sundhed.

Vi mener, at Fødevarestyrelsen er en vigtig aktør, der står som garant for evidens og lødighed. Og som der er kraftigt behov for i dagens Danmark.

Det første kostråd, der lyder "Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv" er et aldeles afgørende budskab. Men det er i virkeligheden kun på overfladen, at der er tale om et simpelt budskab.

For hvad betyder varieret? Og hvornår spiser man for meget?

Supplerende kostråd til ældre
Hvis det skal lykkes os at få danskerne til at spise mere varieret og ikke for meget, er der behov for en tydeligere, mere nuanceret og ikke mindst mere individualiseret kommunikation.

Blandt andet af den simple årsag, at det er meget individuelt, hvor meget energi fra mad den enkelte borger har brug for, da det afhænger af alder, køn og aktivitetsniveau med videre.

Behovet for differentiering i anbefalingerne gælder langtfra kun i forhold til energiniveauet. Også på mikro- og makronæringsstofniveau er der forskel på behov. Jo klogere vi – via forskningen – bliver på de differentierede behov, desto større krav sætter det til anbefalingerne.

Øget viden på ernæringsområdet har for eksempel medført, at Fødevarestyrelsen i 2016 offentliggjorde en række supplerende kostråd til raske ældre over 65 år, hvor der blandt andet er fokus på et tilstrækkeligt proteinindtag.

Et godt og ikke mindst vigtigt supplement, der kan bidrage til, at ældre holder sig friskere længere.

Forskellige behov for jern og kulhydrater
Der er dog også mange andre områder, hvor forskningen peger på et behov for differentiering. For eksempel er diabetikere i mange år blevet anbefalet at følge de officielle kostråd, mens den nyeste forskning viser, at diabetikere kan have gavn af et lavere kulhydratindtag end den raske borger.

Ligeledes ser vi hos Landbrug & Fødevarer et behov for at kommunikere mere målgruppedifferentieret i forhold til for eksempel behovet for jern, der er meget forskelligt, alt efter om du er mand, kvinde eller et lille barn.

Små børn og kvinder i den fertile alder har eksempelvis større behov end mænd og kvinder, der er kommet i overgangsalderen. Mænd ophober jern hele livet, hvorfor en tilbageholdende omgang med kosttilskud faktisk bør kommunikeres til den gruppe.

Effekten af kampagner
Der er dog også behov for at se ud over differentieringen af selve anbefalingerne og overveje, hvordan man bedst rammer de målgrupper, man gerne vil have til at ændre adfærd.

Der er betydelig forskel på, hvordan man når igennem til den sundhedsinteresserede kvinde i 30'erne, teenageren og den pensionerede mand.

Historisk set har man fokuseret meget på den brede kommunikation via kampagner. Kampagner rammer mange, mens effekten hos den enkelte er lav.

Oven i det kommer, at sundhedskampagner typisk rammer dem, der i forvejen opsøger viden, er interesserede og ikke mindst i forvejen spiser og lever forholdsvist sundt.

Skyld og skam virker ikke
I den anden ende af skalaen finder vi de danskere, der er trætte af at høre prædikener omkring sundhed og derfor lukker af for sundhedskampagner og budskaber.

Med den generaliserende hat trukket godt ned over ørerne er de sundhedstrætte mennesker ofte også dem, der har et mere usundt kostmønster.

Sund mad er først sund, når den er spist – og helst i de rette mængder. Hos Landbrug & Fødevarer vil vi gerne opfordre til, at oplysningsopgaven tages alvorligt. Løftede pegefingre, skam og skyld virker ikke.

Hos Landbrug & Fødevarer tror vi i stedet på, at en differentieret og målrettet indsats kan gøre en forskel. Vi har ikke the golden ticket. Men sætter vi fokus på glæden ved maden og fokuserer på de målgrupper, der har størst behov, kommer vi hurtigt et stykke af vejen.

debat@altinget.dk