Direktør i Madkulturen: Du udliciterer din sundhed, når du ikke selv laver mad

Af Judith Kyst
Direktør i Madkulturen

To hundrede. Så mange kopnudler spiser Tommy fra DR’s aktuelle program ’Gamle mænd i nye forklæder’ på et halvt år. I sådan en kop får man både suppe og nudler, som han fortæller. Man skal bare rive låget af og hælde kogende vand på. Nemt.   

En ældre mand, der aldrig har lært at lave mad, er næppe repræsentativ for hele den danske befolkning. Men Tommys gryder er langtfra de eneste, der samler støv. Det går nemlig generelt ned ad bakke for danskernes madlavning. Temmelig hastigt endda.  

På blot tre år er andelen af hjemmelavede aftensmåltider faldet fra lidt over halvdelen i 2015 til lidt under halvdelen i 2018. 13 procent færre danskere lavede hjemmelavet mad fra bunden i 2018 sammenlignet med 2015.

Det hjemmelavede aftensmåltid på retur
Samtidig bruger danskerne kortere og kortere tid på at lave mad. Hvert tredje aftensmåltid i 2018 tog under 15 minutter at tilberede.

Når vi kan bruge så kort tid på at lave mad, er det ikke overraskende, at convenience-produkter og færdiglavede elementer fylder mere og mere i danskernes madlavning. Vi har simpelthen ikke længere selv fingrene i farsen.    

Der er altså noget, der tyder på, at det hjemmelavede aftensmåltid er på retur. Og det, der måske for nogle lyder som en befrielse fra sure pligter i køkkenet, bør faktisk vække bekymring.

Uden evnen til selv at lave mad udliciterer vi nemlig vores sundhed til andre. Når vi ikke selv snitter grøntsagerne, rører farsen og sammensætter sovsen, har vi ikke kontrol over, hvad det er, vi putter i munden. Dermed lader vi andre bestemme, hvor meget fedt, salt og sukker der skal på tallerkenen – og det er formentlig mere, end de officielle kostråd anbefaler. 

Danskernes ideal er paradoksalt
Det paradoksale er, at det hjemmelavede måltid stadig er idealet for flest danskere. Når vi beder danskerne om at vurdere deres aftensmåltid, er svaret således klart: Jo mere hjemmelavet maden er, desto sundere og mere velsmagende er den, og jo mere tilfredse er vi. Seks ud af ti af de hjemmelavede måltider vurderes som rigtig sunde eller sunde, mens kun ét ud af 16 vurderes som usunde eller meget usunde.

Omvendt vurderes kun én ud af fem færdigretter som enten rigtig sund eller sund. Takeaway ligger helt i bunden, da kun ét ud af syv takeaway-måltider vurderes som rigtig sundt eller sundt, mens lidt over halvdelen af takeaway-måltiderne ligefrem vurderes som usunde eller meget usunde.  

Danskerne vil altså gerne have hjemmelavet mad. Spørgsmålet er, hvordan vi får gryderne tilbage på komfuret. For at finde svar på det nedsatte vi i Madkulturen tidligere på året en tænketank, Madtanken, og bad en række repræsentanter fra den danske fødevarebranche om at tage stilling til danskernes svigtende madlavning.

Mentalt velvære
Selvom der langtfra er enighed om, hvor hjemmelavet danskernes mad bør være, afhængig af om man spørger detailhandlen eller en kogebogsforfatter, er der især én pointe, som går igen: Hvis vi skal have danskerne til at lave mere mad, skal vi møde dem i øjenhøjde og gøre det sjovt at lave mad.  

Det er faktisk nøjagtigt det, som et program som DR’s ’Gamle mænd i nye forklæder’ gør. Det handler om almindelige mennesker, der skal lære at lave den mad, de godt selv kan lide, fra bunden.

Og så kan det godt være, at brun sovs ikke er det sundeste, man kan hælde ud over sine grøntsager, men hvis glæden ved at kunne lave sin egen sovs er første skridt væk fra de daglige kopnudler, er det den rette vej. Hjemmelavet mad handler nemlig ikke kun om fysisk sundhed. Det handler også om mentalt velvære.   

debat@altinget.dk