Kost og Ernæringsforbundet: Det skal gøres nemt at være sund

Af Ghita Parry
Formand, Kost og Ernæringsforbundet

Usunde madvaner er, næst efter rygning, den risikofaktor, der kan tilskrives flest dødsfald og kroniske livsstilssygdomme såsom diabetes, hjertekarsygdomme og kræft.

Den viden bør få beslutningstagere til at gå efter lovindgreb, der strukturelt beskytter os mod at gøre skade på os selv, så vi ikke bliver en potentiel tung udgiftspost i sundhedsbudgettet.

Oplysning er ikke nok
Vi mennesker skal dagligt navigere i et slaraffenland af lettilgængelige fristelser og valgmuligheder, når det handler om måltider, snacks og drikkevarer.

Det er i høj grad op til os selv at tage stilling til, hvad der fremmer vores trivsel, helbred og velbefindende.

Det er desværre ikke så nemt.

Undersøgelsen ’Danskernes kostvaner’ viser i hvert fald, at vi fortsat spiser for meget sukker og mættet fedt og for lidt fisk og grøntsager i forhold til de officielle kostråd, som har været en del af vores skolelærdom siden 1976.

Fakta er, at mange af os spiser for meget og bevæger os for lidt. Og resultatet er målbart. 51 procent af danskerne har overvægt.

Måske er det på tide at vende kasketten og tænke anderledes, for oplysning er åbenbart ikke nok.  

Gør det nemt
Ville det ikke være en befrielse, hvis vi i vores hverdagsliv fik nogle rammer, der gjorde det sundere valg til et nemmere valg?

Daginstitutionerne er faktisk det eneste sted, hvor det er et krav, at frokostordningerne skal være sunde og følge de officielle kostråd. Men hvorfor kun her?

Det samme krav, og dermed muligheder for at træffe et nemt og sundere valg, burde også gælde madtilbud på vores skoler og ungdomsuddannelser og i sportshaller og kantiner, hvor ernæringsprofessionelle tager hånd om den daglige forplejning.

Det nemme og sundere valg bør være lige foran næsen på os, så det er besværligt at træffe andre valg.

Ændring kræver indsats
Det er ikke kun den enkeltes ansvar at knække overvægtskurven.

Flere aktører inden for både politik, detail og arbejdsliv har en vigtig aktie i forhold til at turde iværksætte strukturelle ændringer med handlingsvenlige rammer, som vi alle lettere kan navigere i.

• Politikere: Gør madordninger obligatoriske i landets daginstitutioner. Stil krav til madkvaliteten på skoler, ungdomsuddannelser og i kommunale sportshaller. Inddrag de ernæringsprofessionelle og sundhedspædagogiske kompetencer, så måltidet ikke blot bliver passiv bespisning, men et reelt læringsrum for sundere vaner.
• Arbejdsgivere: Tilbyd lødige forplejningstilbud og dermed mulighed for sunde mad- og måltidsvalg i arbejdstiden. Det er et redskab til at begrænse nedslidning og for tidlig tilbagetrækning, at vi ikke spiser os til overvægt i arbejdstiden. Det kan kun være i alles interesse, at vi passer godt på den kvalificerede arbejdskraft og den ressource, som det enkelte menneske repræsenterer.
• Detailhandel og 'mad på farten'-branche: Påvirk jeres leverandører. Stil krav til udviklingen af de mest solgte produkter, så de blandt andet indeholder mindre mættet fedt, mindre sukker og mere fuldkorn. Indret jeres butikker, så vi skvatter over og fristes af nøglehulsmærkede produkter frem for paller af slik, chips og sodavand.

Sundhed er en ret
Jeg er udmærket klar over, at der ikke er noget, der er ’sundt’ og ’usundt’. Mad er også nydelse, og det skal det blive ved med at være. Det handler om mængder og variation.

Men vi lever i et land, hvor velsmagende og kalorietæt mad er tilgængelig i overflod, og hvor det nærmest kræver en ph.d. i afholdenhed at træffe de gode valg.

Dybest set skal vi, når vi befinder os i det offentlige rum, overveje retten til det individuelle valg for at passe godt på hinanden.

Sundhed er en ret, og det skal både samfundet, du og jeg tage ansvar for.

debat@altinget.dk