Theresa Mays dilemma: Lige meget hvad hun beder EU om, er det ikke nok

BRUXELLES: Theresa May udskød mandag det, der lignede en klokkeklar ydmygelse. Hun aflyste den afstemning i Underhuset tirsdag om briternes udtrædelsesaftale fra EU-samarbejdet, der med noget nær garanti ville have indkasseret hende et sviende nederlag.

I stedet har hun trykket på timeout-knappen og annonceret, at hun i de kommende dage vil rejse rundt til flere af de øvrige EU-ledere og siden til topmøde i Bruxelles, i håbet om at de vil give hende noget med hjem, der kan formilde de mange skeptiske røster i hendes eget politiske bagland og i hendes nordirske støtteparti DUP.

Hun lægger ud i Haag tirsdag hos premierminister Mark Rutte. Der er én oplagt grund til at tage til Holland for Theresa May. Det er, at det var hollænderne, der sidst fik en hjælpende hånd fra EU-siden, da de havde et hjemligt problem efter en folkeafstemning.

Det var tilbage i 2016, da hollænderne i en vejledende folkeafstemning havde forkastet EU’s politisk vigtige og vidtgående frihandelsaftale med Ukraine. Her fik Rutte de øvrige 27 EU-ledere med på at stille sig bag et opklarende stykke papir om, hvad aftalen ikke indeholdt. Herunder ikke noget perspektiv om medlemskab til ukrainerne, ingen garantier om at komme ukrainerne militært til hjælp over for et truende Rusland, ingen fri bevægelighed for ukrainerne med mere.

So ein Ding
Nu er Theresa May på jagt efter et lignende stykke papir. Denne gang om det allermest følsomme i hele skilsmisseaftalen mellem EU og briterne. Det såkaldte backstop, der er den nødbremse, som skal kunne aktiveres, hvis der ikke i tide findes en aftale om det fremtidige forhold mellem parterne, der sikrer en åben grænse mellem Irland og Nordirland.

Backstoppet indebærer, at briterne bliver i et toldsamarbejde med EU, og at Nordirland fortsat vil være tæt knyttet til EU’s indre marked. Det skal gælde, indtil der er fundet en permanent aftale – også hvis det tager mange år at nå frem til sådan en. Det har gjort Mays nordirske støtteparti, DUP, edderspændt rasende, og de er langtfra de eneste. Flere medlemmer af hendes regering er forsvundet på den bekostning, og den brede forventning var, at over hundrede medlemmer af Underhuset fra hendes egne rækker ville have stemt imod aftalen, hvis hun havde sendt den til afstemning tirsdag som planlagt.

For at formilde dem vil hun have EU-landene til at give sig forsikringer om, at det ikke er meningen, at nødbremsen nogensinde skal i brug. Det står der godt nok allerede i den politiske erklæring om det fremtidige forhold, som blev vedtaget ved siden af den 585 sider lange skilsmisseaftale ved et ekstraordinært topmøde i slutningen af november. Men May vil have det indskærpet – helst i en juridisk bindende form.

En aftale er en aftale
Formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, gjorde mandag aften klart, at man fra EU-siden er villig til at give hende en hjælpende hånd. Men det bliver uden at pille ved selve skilsmisseaftalen.

”Vi genforhandler ikke aftalen,” skrev Tusk i et tweet, hvor han også indkalder de 27 ledere – uden May – til at samles torsdag under topmødet for at diskutere de britiske ønsker.

Udfordringen fra EU-siden er på den ene side at komme Theresa May i møde, fordi hun er i åbenlyse problemer, og at det er i alles interesse, at hun får hjælp til at få den møjsommeligt forhandlede aftale godkendt på sin hjemmebane.

På den anden side har EU-cheferne to problemer. Det ene er at undgå at udvande backstopløsningen, da den jo ellers ikke leverer det sikkerhedsnet under Irland og Nordirland, som den er designet til at være. Det anden er, at de helst skal have en nogenlunde forventning om, at eventuelle indrømmelser rent faktisk kan veksles til et positivt afstemningsresultat i Underhuset. Ellers er risikoen, at det bliver skruen uden ende, og hun igen vil stå der med hatten i hånden, før de har set sig om.

Da Mark Rutte kom til sine EU-kolleger i 2016 med sin løsning, gjorde han det i den klare overbevisning om, at han havde det hollandske parlamentariske system bag sig. Problemet for Theresa May er, at det er ret tydeligt, at intet, hun kan bede om, vil være nok til at tilfredsstille de mange forskellige forestillinger om, hvordan Brexit skal se ud, som florerer i det britiske Underhus.

Derfor kommer EU-lederne til at træde enormt varsomt, når de behandler de britiske ønsker.

rikke@altinget.dk