Folkevalgte kan ende med at svinge gummistemplet over Brexit-aftale: ”Der er intet i det her, der er tilfredsstillende”

INTERVIEW: Spillet om Brexit er gået så langt ud i overtid, at det officielt er for sent for Europa-Parlamentet at spille en meningsfuld rolle i godkendelsen af en aftale, hvis der kommer én – medmindre de vil forkaste den.

BRUXELLES: 16 dage er der tilbage af december og dermed også af Storbritanniens medlemskab af EU’s indre marked, toldunion, forskningssamarbejde, politisamarbejde, energisamarbejde og alt det andet, der falder til jorden med et brag, hvis ikke der bliver sat noget i stedet for 1. januar.

Selv hvis de to sider kom jublende ud af forhandlingslokalerne i Bruxelles lige nu med deres 700 siders aftaletekst i favnen, ville der være alt for kort tid tilbage til at gennemgå mere end bare de allermest nødvendige af de formelle skridt, der normalt hører sig til godkendelsen af en stor international samarbejds- og frihandelsaftale.

Ét af de hjørner, der står til at blive beskåret kraftigt, er behandlingen i Europa-Parlamentet, som må skyde en hvid pind efter at få gennemført en ordentlig granskning af aftalen – hvis den altså kommer.

Login