EU-ledere går i nervekrig med Boris Johnson
BREXIT: EU's stats- og regeringschefer skyder Brexit-bolden tilbage på britisk banehalvdel og beder briterne om at vise mere kompromisvilje. Det bliver ikke godt modtaget i London.
BRUXELLES: Alle øjne kommer til at være på den britiske premierminister fredag, efter EU's stats- og regeringschefer torsdag sendte en utvetydig besked til Boris Johnson og hans forhandlerteam om, at det er dem, der må rykke sig, hvis der skal komme en ny handels- og samarbejdsaftale mellem de to parter.
Den britiske premierminister havde sat 15. oktober som sin deadline for at nå en aftale, uden hvilken man måtte acceptere, at forhandlingerne har slået fejl og komme videre.
Spørgsmålet er nu, om han har tænkt sig at gøre alvor af den trussel og trække stikket på forhandlingerne, efter de samlede EU-leder ved deres topmøde i Bruxelles eftertrykkeligt lagde ansvaret for at komme videre over på ham ved at bede briterne om "at foretage de nødvendige skridt for at gøre en aftale mulig", som der står i konklusionerne fra mødets første dag.
Overrasket og skuffet
Hans Brexit-chefforhandler, David Frost, var i hvert fald ekstremt kølig over tonerne fra Bruxelles. På Twitter erklærede han sig "skuffet" over ledernes udmelding.
"Også overrasket over antydningen af, at alle fremtidige bevægelser skal komme fra Storbritannien, hvis en aftale skal nås. Det er en usædvanlig måde at gå til en forhandling," lød det torsdag, hvor han også bekræftede, at Johnson selv vil udlægge den britiske reaktion fredag.
Det er særligt på fiskeri og lige konkurrencevilkår, at der stadig er store udeståender mellem de to parter. I bytte for en handelsaftale med fri adgang til Unionens indre marked ønsker EU-siden garantier for, at Storbritannien ikke giver statsstøtte til egne virksomheder eller sænker miljø- eller arbejdsmiljøkrav, så de kan udkonkurrere europæiske virksomheder.
"Hvis man vil have adgang til vores marked med 450 millioner mennesker, må der være en jævn spillebane," sagde EU's chefforhandler, Michel Barnier, efter mødet.
En besked, som også den danske statsminister havde med til mødet.
"Vi kan ikke leve med en situation, hvor man eksempelvis kan dumpe lønninger eller fødevarestandarder på det indre marked i EU," sagde Mette Frederiksen (S), da hun ankom.
Ikke for enhver pris
I det hele taget lød det helt store indstuderede mantra fra leder efter leder på EU-siden: Vi vil gerne have en aftale med briterne, men ikke for enhver pris.
Samtidig påpegede den hollandske premierminister, Mark Rutte, dog det absurde i, hvis Unionen ender uden et handels- og samarbejdsforhold til en stor ven og nabo som Storbritannien.
"Det ville være skørt for den omliggende verden, hvis Storbritannien og EU ikke kan blive enige," sagde Rutte, der understregede, at det "økonomisk og geopolitisk" var i begges interesse.
Belgiens nye regeringsleder, Alexander De Croo, advarede dog kraftigt mod at sælge adgangen til EU's marked for billigt uden at sikre sig sanktionsmuligheder, hvis briterne ikke følger spillereglerne i fremtiden:
"Jeg er enig i, at det ville være skørt ikke at få en aftale, men det ville være endnu mere skørt at få en dårlig aftale," advarede han.
Begge sider må gå på kompromis
Mest forsonlig lød den tyske kansler Angela Merkel.
"Vi har bedt Storbritannien om at være villig til at gå på kompromis, så vi kan nå en aftale," sagde Merkel.
"Det betyder, at vi også må gå på kompromis".
Samtidig er budskabet fra Bruxelles, at man er villig til at sætte masser af blus på forhandlingerne, hvis briterne også er.
"Jeg har foreslået det britiske hold, at vi forhandler intensivt i den korte tid, som vi har tilbage, for at nå den aftale, vi ønsker os, omkring slutningen af oktober måned," sagde chefforhandler Michel Barnier efter mødet.
Positive klimatoner
Det andet store punkt på topmødets første dag var klima, hvor EU-cheferne for første gang tog bestik af det mål om at skære mindst 55 procent af CO2-udledningen inden 2030, som EU-Kommissionen har fremlagt.
Selve beslutningen om at bakke op om målet forventes ikke før et topmøde i december. Men diplomater glædede sig over, at ingen landes ledere brugte lejligheden til helt at feje målet af bordet.
Danmark havde sammen med ti andre lande på topmødedagen fremlagt en erklæring, der støtter Kommissionens 55 procents-mål, også selvom den danske regering går til forhandlingerne med et mandat om at arbejde for et mål på 65 procent.
En del EU-chefer gjorde dog klart, at de kun kan støtte ambitionerne om 55 procent, hvis det gælder overordnet for hele klubben og ikke er på landebasis. Et signal om, at de forventer, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.
Desuden var Unionens absolutte fodslæber på klimaspørgsmålet ikke til stede ved mødet. Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, er i coronakarantæne efter at have været i kontakt med en, der var smittet med virussen.
Dårlig idé at mødes
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, måtte også i al hast forlade topmødet torsdag eftermiddag for at gå i selvisolation, efter en af hendes ansatte testede positiv for covid-19.
Statsminister Mette Frederiksen gjorde både ved sin ankomst i Bruxelles og senere på selve møde klart, at hun ikke mente, at det var en klog beslutning at vælge at samle de 27 EU-chefer og deres delegationer fra alle hjørner af Unionen, når smitten raser over kontinentet.
"Dette møde burde være afholdt som videokonference. Jeg har ad flere omgange foreslået at afholde videokonferencer i stedet for at mødes fysisk," sagde hun fra landingsbanen inden mødet.
Efter planen skal EU-cheferne mødes igen i Berlin i midten af november. Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, lovede dog lederne, at han vil tage bestik af smittetrykket, inden han indkalder dem næste gang.
Lederne fortsætter deres diskussioner fredag med en række udenrigspolitiske diskussioner om blandt andet Afrika og Rusland.
Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til seks lande og stater
Boris Johnson truer med hårdt Brexit
