Nyt EU-forslag om Nordirland får en skeptisk modtagelse af Storbritannien

BRUXELLES: Når en lastbil med britiske fødevarer kører ud fra en britisk færge i en havn i Nordirland nu om dage, så skal alt tjekkes og måske over 100 forskellige certifikater om blandt andet sundhed og sikkerhed udfyldes – på trods af, at hele transporten foregår inden for Det Forenede Kongerige.

Det problem forsøger EU nu at mindske ved at foreslå et nyt system, der skal gøre det til nok med et enkelt certifikat om for eksempel fødevaresikkerhed, selv om lastbilen indeholder 100 forskellige slags kødprodukter.

EU foreslår samtidig at skabe et særligt, forenklet toldregime for Nordirland, som har til formål at skære kraftigt ned på de administrative byrder for producenter og transportører.

Forslaget bliver i Bruxelles fremstillet som en udstrakt hånd til briterne i erkendelse af den komplicerede situation, der er opstået efter Brexit.

Men de første reaktioner fra London tyder på, at den britiske regering i stedet ønsker en helt ny aftale om Nordirland fremfor blot praktiske og administrative justeringer.

Briterne vil have en ny aftale om Nordirland

Den Europæiske Union laver en ”historisk fejlvurdering”, hvis man ikke er villig til at genforhandle den såkaldte Nordirlands-protokol, siger Storbritanniens Brexitminister, David Frost.

”Vi står i en meget alvorlig situation. Protokollen virker ikke (...) Den er nødt til at blive lavet om,” sagde Frost i en tale i Lissabon tirsdag, allerede inden EU-Kommissionen havde nået et offentliggøre kompromisforslaget.

I sin tale beskyldte den britiske minister EU for at bringe den nordirske fredsaftale i fare ved at skabe ny uro med kravene om varekontrol, selv om briterne selv var med til at formulere de pågældende regler.

Nu mener regeringen i London, at situationen har udviklet sig så meget, at der er behov for en anden aftale om Nordirland.

”Hvad koster det EU at lave en ny protokol? For os at se ikke meget,” lyder det fra David Frost.

Nye forslag fra EU-Kommissionen

EU-Kommissionen mener på sin side at have strakt sig meget langt med det nye forslag, som kommer efter svære interne forhandlinger og modstand fra Frankrig og andre medlemslande.

”Vi har arbejdet hårdt på at lave forslag, der kan gøre en virkelig forskel og gøre noget ved de problemer, der er blevet påpeget af Nordirlands befolkning og virksomheder. Vi ser nu frem til oprigtige og intensive diskussioner med den britiske regering,” lød det fra EU-Kommissionens næstformand med ansvar for Brexitaftalerne, Maros Šefčovič, da han præsenterede EU’s kompromisforslag onsdag aften.

Kommissionen rejste i marts to sager mod Storbritannien for brud på Brexit-traktaten, fordi den britiske regering nægter at gennemføre alle de tjek og kontroller i Nordirland, som kræves ifølge aftalen om briternes udtrædelse af EU.

Begge sager blev sat i bero, efter at den britiske regering i juli fremlagde et papir med forslag til ændringer af aftalens Nordirlandsprotokol. Først nu kommer så svaret fra Bruxelles i form af et kompromisforslag, der prøver at afværge den helt store krise ved at komme briterne i møde på nogle punkter.

Situationen skyldes, at EU-landene og den britiske regering som en del af deres aftale efter Brexit blev enige om, at der ikke måtte opstå en ny grænse for varer mellem Nordirland og Republikken Irland med fare for nye uroligheder på den irske ø.

Premierminister Boris Johnson og hans regering indgik derfor en aftale med EU, som i stedet reelt trækker grænsen for told, miljø-, sikkerheds- og sundhedskontroller i Det Irske Hav.

I praksis har det nye system (ikke overraskende) rejst en masse problemer, som siden årets begyndelse har skabt en ny strid mellem Storbritannien og EU, der truer med at udvikle sig til handelskrig.

Alle aftalerne risikerer at vælte

Mens Bruxelles rasler med retssager ved EU-Domstolen, fordi briterne ikke gennemfører de nødvendige kontroller, så truer den britiske regering med ensidigt at suspendere protokollen om Nordirland.

Striden risikerer at ødelægge hele det store kompleks af aftaler om betingelserne for Brexit og fremtidens handelsforhold, som parterne har brugt år på at forhandle på plads, siden briterne stemte sig ud af EU i 2016.

Det gælder både selve skilsmissetraktaten om betingelserne for Storbritanniens udmeldelse og den efterfølgende fremtidsaftale om alt fra handel og fiskeri til sikkerhedspolitik.

Ingen af parterne ønsker at se alt det falde på gulvet, og derfor vil der også i de kommende uger og måneder komme til at foregå intense forhandlinger på tværs af Den Engelske Kanal.

Men heller ikke denne gang bliver det nemt at nå til enighed, for den britiske regering og EU-Kommissionen har tydeligvis forskellige udgangspunkter for forhandlingerne.

EU understreger, at der er tale om vidtrækkende nye fortolkninger af den eksisterende aftale om Nordirland – mens Storbritanniens regering i stedet kræver genforhandling og en helt ny aftale.

Mindre kontrol, men mere mærkning

Kommissionen foreslår at fjerne op mod 80 procent af kontrollen med kødvarer, grøntsager og planter, der transporteres fra den britiske ø over til Nordirland. Til gengæld skal et nyt system med mærkning sikre, at de pågældende varer ikke ryger videre til Irland og resten af EU’s indre marked.

Samtidig skal en mere effektiv deling af databaser mellem Storbritannien og EU gøre det muligt at skære omkring halvdelen af kravene til toldadministration væk. Der bliver også lovet nye forslag, som skal forenkle handelen med medicin mellem Nordirland og resten af Det Forenede Kongerige.

Det fjerde og sidste element i EU’s forslag går ud på at oprette mere permanente demokratiske strukturer, der sikrer Nordirlands politiske ledere, erhvervsliv og organisationer fortsat indflydelse på aftalerne.

Men disse skridt er ikke nok for Boris Johnsons regering, som ikke ser ud til at ville stille sig tilfreds med praktiske og administrative lempelser i fortolkningen af reglerne. De vil lave dem helt om.

Det skyldes ikke mindst, at briterne ønsker at skrive EU-Domstolen helt ud af protokollen og i stedet lave en mellemstatslig aftale uden for EU’s juridiske system.

”EU-Domstolens og EU-institutionernes rolle i Nordirland skaber en situation, hvor der ikke synes at være plads til fortolkning af, hvordan reglerne i protokollen skal forvaltes,” sagde David Frost tirsdag.

Den britiske minister understregede, at spørgsmålet om Domstolen er af helt overordnet og principiel karakter for regeringen i London, fordi Brexit netop handler om uafhængighed af regler og kontrol fra Bruxelles.

Det store stridspunkt er EU-Domstolen

”Det handler ikke kun om EU-Domstolen. Det handler om hele det system, som Domstolen er i toppen af – et system, der betyder, at EU kan lave love, som gælder i Nordirland uden nogen form for demokratisk kontrol eller diskussion,” sagde David Frost.

Netop den opfattelse kan blive den røde linje, der forhindrer EU og Storbritannien i at nå til enighed.

For i Kommissionens optik er Nordirlands helt særlige status med direkte adgang til både det britiske og det europæiske marked afhængig af, at EU's juridiske system gælder for regionen.

"Det må stå helt klart, at vi ikke kan give adgang til det indre marked uden kontrol fra EU-Domstolen," sagde EU's Brexitkommissær, Maros Šefčovič, onsdag aften.

En anden EU-funktionær tæt på forhandlingerne advarede mere direkte briterne mod at insistere på en genforhandling af Domstolens rolle. 

”En genforhandling af Nordirlandsprotokollen ville blot skabe ny usikkerhed. Hvis Storbritannien bliver ved med at insistere på forfatningsmæssige overvejelser, der har meget lidt at gøre med handel, så åbner der sig en meget stor kløft imellem os,” sagde kilden og fortsatte:

”Hvis forhandlingerne derimod kan fokusere på at løse praktiske problemer, så er der gode muligheder. Vi håber på det bedste, men forbereder os på det værste.”

thomas.lauritzen@altinget.dk