Hvis Ukraine skal ind i venteværelset, må EU i gang med at genopfinde sig selv

BRUXELLES: På bare tre måneder er Ukraines ansøgning om EU-medlemskab gået fra at være en uopnåelig drøm til, at der nu muligvis er ved at blive gjort plads i Den Europæiske Unions venteværelse.

Intet er sikkert endnu. Selv hvis ukrainerne opnår den eftertragtede status som kandidatland, så forudskikker det ikke noget om, hvornår det store, fattige og krigshærgede land vil kunne indlede forhandlinger om optagelse i EU.

Men i løbet af den seneste uges tid synes der at være opbygget et momentum, som kan føre til anbefaling om kandidatstatus, når EU-Kommissionen fredag afleverer dens indstilling. I hvert fald for Ukraine, og måske også for Moldova og Georgien.

Hvis sådan en anbefaling kommer, så bliver det efter alt at dømme ikke Danmark, der vil stå i vejen for godkendelse af den på et topmøde i næste uge.

Vestager ser voksende behov for reformer

Efter et langt og intenst debatmøde mellem alle EU-kommissærerne i mandags stod det klart, at der var konsensus om at gå relativt langt i anbefalingerne.

Kommissionens ledende næstformand, Margrethe Vestager, støtter ligesom kommissionsformand Ursula von der Leyen at anbefale kandidatstatus fulgt af en række betingelser.

Vestager var samtidig blandt de kommissærer, der talte for, at udsigten til nye udvidelser skaber behov for debat om EU’s funktionsmåde i fremtiden. Det kan være reformer af Kommissionens sammensætning, afstemningsregler i ministerrådet eller andet, som kan kræve et europæisk konvent og måske på lidt længere sigt traktatændringer.

”EU vil aldrig komme til at kunne rumme et land som Ukraine, hvis samarbejdet fortsætter med at fungere som i dag,” siger en kilde.

Kommissionen vil sætte EU-lederne stolen for døren

Hvis kommissærerne anbefaler kandidatstatus, så får de 27 medlemslandes stats- og regeringsledere sat stolen for døren, når de samles til EU-topmøde i Bruxelles næste torsdag og fredag 23.-24. juni.

”Mange medlemslande har bekymringer. Men det er de færreste, der rigtig har lyst til at sige nej til Ukraines præsident Zelenskyj lige nu,” som en diplomat udtrykker det.

Mens især Polen og de baltiske lande har arbejdet hårdt for løfter til Ukraine, så har Danmark ligesom Holland, Tyskland og en række andre lande været blandt skeptikerne. Det skyldes blandt andet, at man ikke ønsker at give Europas største og fattigste land falske forhåbninger om medlemskab i nogen overskuelig fremtid.

”Vi har nu gennem 100 dages krig bevist, at vi betragter Ukraine som en del af os – som en del af Europa. Men for at blive medlem af Den Europæiske Union, så er der ganske mange krav, man skal kunne leve op til. Det er jo forudsætningen for, at vi kan have et velfungerende indre marked, fri bevægelighed og det samarbejde, vi i det hele taget har,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i begyndelsen af juni.

Danmark er på vej til opblødning

Men selv om der er masser af saglige argumenter for ikke at love Ukraine for meget, så kan presset vise sig umuligt at modstå i den historiske situation, hvor Putins angreb på Ukraine ofte fremstilles som et angreb på hele Europa.

Da Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag holdt videopressemøde for danske journalister, opfordrede han direkte Danmark til at droppe sin tøven og støtte ukrainsk kandidatstatus.

”Dette er øjeblikket for os. Måske kan det se lidt teknisk ud for jer, men i Ukraine er det noget andet. Det er en motivation for at fortsætte kampen. Så jeg vil meget gerne have, at Danmark ikke er reserveret, men støtter os,” sagde Zelenskyj.

Det kunne godt se ud til at virke.

I hvert fald siger flere kilder nu til Altinget, at regeringen er parat til at vise sig fleksibel og om nødvendigt acceptere kandidatstatus med en række betingelser, hvis det er det, Kommissionen foreslår fredag. Det mandat var der ifølge Altingets oplysninger også opbakning til, da sagen blev diskuteret under et lukket møde i Folketingets Europaudvalg onsdag.

”Danmark kommer i hvert fald ikke til at være bannerfører for at afvise den model, hvis det kommer dertil,” siger en kilde.

Tre største EU-landes ledere forbereder besøg

Spørgsmålet er, om afgørende ledere som Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, er ved at nå til samme erkendelse. Sammen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Italiens regeringsleder, Mario Draghi, ventes Scholz muligvis at besøge Zelenskyj torsdag.

Ukraines ansøgning til EU er et af de emner, der må forventes at komme på bordet, hvis lederne af de tre største EU-lande dukker op i Kyiv. Draghi har allerede erklæret sig åben for at give kandidatstatus. Macron sagde onsdag, at det efter hans opfattelse er på tide at ”sende et klart og positivt signal” til Ukraine.

Eksterne eksperter som Steven Blockmans, forskningsdirektør ved tænketanken Center for European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles, ser beslutningen som historisk og geopolitisk. Han minder samtidig om, at selv om kandidatstatus er et betydningsfuldt skridt, så foregriber det på ingen måde forhandlinger om optagelse.

”Det er klart, at Ukraine ikke kan blive medlem af EU de næste mange år, hvis nogensinde. Der er stadig store udfordringer med korruption og fattigdom, selv hvis der ikke var krig i landet. Det ved alle. Men det er ikke pointen lige nu,” siger Blockmans, der er ekspert i EU’s udvidelser og naboskabspolitik.

”Lige nu handler det om, hvorvidt de europæiske ledere kan leve op til dette historiske øjeblik. Kan de vise, at EU er en geopolitisk aktør og sende et klart signal til både Ukraine og Rusland om, hvordan de opfatter Europas værdier og grænser? Det er det store spørgsmål,” siger Blockmans.

Forskellige modeller er stadig i spil

Lige til det sidste er det stadig usikkert, hvad Kommissionen præcist vil anbefale fredag.

Den mest forsigtige model vil være at opstille nogle betingelser, som skal opfyldes, før der kan gives kandidatstatus til Ukraine. Den mere dristige version er at anbefale kandidatstatus med det samme, mens der så samtidig formuleres klare krav om, hvad der skal ske, før der en dag kan åbnes optagelsesforhandlinger.

Mange kommissærer mener, at Moldova og Georgien i så fald også bør have kandidatstatus – men at især Georgien så skal have en endnu længere liste med betingelser end Ukraine. Det er også en mulighed, at Georgien skilles helt ud og ikke får anbefalet kandidatstatus nu.

Uanset den præcise model, så tegner Kommissionens anbefalinger til at gå meget længere, end hvad der ville være blevet betragtet som muligt for kort tid siden.

Så sent som under et topmøde i Versailles 10.-11. marts kunne de europæiske stats- og regeringsledere ikke engang enes om at skrive i konklusionerne, at Ukraine havde et ”europæisk perspektiv”. Tre måneder senere er der nu tale om mulig kandidatstatus.

En linje mellem det onde og det gode

Det bliver op til Mette Frederiksen og de andre nationale ledere, om de i næste uge vil åbne døren til EU’s venteværelse eller ej.

”Når Kommissionen har vedtaget dens anbefalinger om de tre ansøgninger, så ligger beslutningerne om de videre skridt på vejen til EU i medlemslandenes hænder,” siger Ana Pisonero, talskvinde for udvidelseskommissær Olivér Várhelyi.

Mange hensyn og hævdvundne EU-principper skal tilsidesættes, og især i Nordeuropa skal der sluges nogle politiske kameler, hvis Ukraine pludselig skal have status som kandidat til optagelse.

En sådan beslutning ville også betyde, at der opstår et mere konkret behov for at diskutere reformer af EU; måske for at skabe et bredere europæiske samarbejde med plads til forskellige typer medlemskab, sådan som Frankrigs præsident er begyndt at tale om.

Det er ikke ligefrem en udvikling, som Danmark eller Tyskland har ønsket. Men det kan være svært at modstå en historisk appel, når den lyder sådan som den ukrainske præsidentrådgiver, Ihor Zhovkva, formulerede den til Tænketanken Europas årlige konference for nylig:

”Hvis I giver mit land kandidatstatus, vil det en gang for alle trække en linje mellem det onde og det gode. Vi ønsker at stå sammen med jer på det godes side. Vi er europæere, lige så meget som I er.”

thomas.lauritzen@altinget.dk