Fælles indkøb af granater til Ukraine viser, hvordan EU’s forsvarspolitik går op i gear

BRUXELLES: Danmark vil i løbet af få uger melde sig ind i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), så vi blandt andet kan deltage i en banebrydende ny plan for fælles EU-indkøb af ammunition til det krigshærgede Ukraine.

Det forventer fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter et EU-møde i Stockholm onsdag. Her blev der banet vej for at give EDA en vigtig rolle i et helt nyt program for at investere i europæisk militærproduktion i stil med EU’s fælles udvikling og indkøb af vacciner under corona-pandemien.

”Danmark bakker op om, at vi laver fælles indkøbsaftaler for at få noget volumen, og dermed også sikre, at vi kan få noget produktion. Det viser, at EU-samarbejdet nu også på forsvarsområdet begynder at få mere kød på kroppen,” siger Troels Lund Poulsen.

”Det her rækker videre end nogen af de andre drøftelser, der har været, når man ser historisk på EU’s forsvarssamarbejde. Det understreger pointen i, at vi nu også fra Danmarks side er fuldt og helt med,” siger han.

Danmark skynder sig ind i forsvarsagenturet

Konkret er vi dog ikke med i det hele endnu, selv om et stort flertal af danskerne sidste forår stemte for at droppe forsvarsforbeholdet. For eksempel har Folketinget endnu ikke taget den formelle beslutning om at melde Danmark ind i Det Europæiske Forsvarsagentur.

Forslaget om dansk indmeldelse skal først til anden behandling i folketingssalen 23. marts, men det betragter regeringen som en formalitet. Straks efter vil Danmark kunne gå med i forsvarsagenturet og dermed også i de nye planer om fælles indkøb af ammunition, forudsiger Troels Lund Poulsen.

”Vores hurdle skal nok nå at blive ryddet af vejen, inden den konkrete beslutning er klar på europæisk plan. Det betyder, at Danmark kan være med, uden at det her spænder ben for os,” siger den fungerende forsvarsminister:

”Det er vigtigt. Den her sag viser jo, at der er et reelt behov for at tilslutte os Det Europæiske Forsvarsagentur. Det er ikke bare en teoretisk problemstilling. Det er helt relevant, at vi kommer med i det her samarbejde, for det kan også være med til at gøre en forskel for Danmark, primært i forhold til den aktuelle situation i Ukraine,” siger han.

Ukrainerne beder om en bestemt slags granater

Under forsvarsministermødet i Stockholm drøftede ministrene en plan i flere trin, som skal hjælpe det ukrainske militær, der hastigt er ved at løbe tør for vigtige typer ammunition i kampen mod Ruslands invasion.

”Vores første prioriteter er luftforsvar, og så er det: Ammunition, ammunition og ammunition!,” sagde Ukraines forsvarsminister, Oleksii Reznikov, der var inviteret med som gæst til mødet.

Lige nu har Ukraines hær især stort behov for de 155 millimeter artillerigranater, der blandt andet anvendes af de mobile haubits-kanoner af typen Caesar, som Danmark har givet til Ukraine.

Derfor er første trin i EU’s plan at øremærke en milliard euro (cirka 7,5 mia.kr.) fra Unionens såkaldte Fredsfacilitet – en relativt nyskabt pengekasse uden for EU’s regulære budget, som i forvejen har givet omkring 27 milliarder kroner i tilskud til medlemslandenes militære støtte til Ukraine. Det beløb kommer oven i, hvad de europæiske lande har doneret hver især.

Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg, som også var gæst under mødet i Stockholm, vurderede den samlede våbenbistand til Ukraine fra alle Nato-landene (inklusive USA) til over 480 milliarder kroner i alt indtil videre.

De ekstra 7,5 mia.kr. fra EU i det nye forslag skal bruges til at refundere op til 60 procent af udgifterne til nyindkøb af ammunition for de EU-lande, der sender deres oplagrede artillerigranater til ukrainerne. Det har mange lande imidlertid allerede gjort, og mange er ved at have udtømt både våbenlagre og budgetter.

Plan om fælles indkøb og øget produktion

Samtidig bliver der affyret så enorme mængder ammunition i Ukraine, at den europæiske militærindustri har svært ved at producere nok til at fylde EU-landenes lagre op igen.

Andet trin i den plan, som nu er foreslået af den europæiske udenrigstjeneste (EEAS), går derfor ud på at arrangere fælles indkøb af ammunition i stor stil på vegne af alle medlemslandene. Det er her, forsvarsagenturet ventes at få en nøglerolle, som dog ikke er helt afklaret endnu.

”Vi har behov for at forøge produktionen. Det kan vi gøre ved, at alle de medlemslandes militær, der ønsker det, går sammen om at købe ind i fællesskab,” sagde manden bag udspillet, EU’s udenrigschef Josep Borrell:

”Vi kan ikke tale seriøst om at tage vores autonome, strategiske ansvar, hvis ikke vi har tilstrækkelig forsvarskapacitet i vores egen industri,” sagde Borrell, der foreslog at afsætte endnu en milliard euro til at få hurtigt gang i de fælles ordrer til våbenindustrien.

Også værten for det uformelle ministermøde i Stockholm, Sveriges forsvarsminister Pål Jonson, understregede den dobbelte målsætning for EU’s nye satsning.

”Det ene aspekt er, at ukrainerne har hårdt brug for ammunition for at kunne fortsætte krigen – og det andet er, at vi er nødt til at skrue op for produktionen i Europa,” sagde han.

Estlands regering har cirkuleret forslag om en endnu mere ambitiøs plan, hvor EU bør afsætte op mod 30 milliarder kroner for at kunne levere en million ekstra patroner til skydevåben i løbet af de næste seks måneder. 

Krigen mod Ukraine har accelereret EU’s forsvar

Planerne er endnu ikke færdigudviklet i detaljer, men det grundlæggende udspil blev positivt modtaget af de europæiske forsvarsministre onsdag.

Det baner vej for en forventet politisk beslutning, når både forsvars- og udenrigsministrene fra de 27 EU-lande mødes igen i Bruxelles 20. marts, fulgt af et topmøde få dage efter.

Enkelte traditionelt neutrale medlemslande som Østrig eller Irland vil måske afstå fra at deltage, mens andre lande udenfor EU allerede har vist interesse for at være med. Det gælder for eksempel Norge.

Hvis det går sådan, har EU pludselig skabt et helt nyt instrument for militær udvikling og indkøb, som for bare en måned siden kom på bordet som en idé fra Estlands regering.

”Denne banebrydende udvikling demonstrerer med al ønskelig tydelighed hvor utrolig hurtigt, EU bevæger sig på forsvarsområdet lige nu. Udviklingen var allerede i gang før, men krigen mod Ukraine har accelereret den helt vildt,” siger Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker ved Tænketanken Europa.

”Modellen giver mulighed for større fælles indkøb, bedre priser og større forsyningssikkerhed, der også vil komme de små medlemslande til gode. Det viser solidaritet, ganske som det var tilfældet med vaccinerne under coronakrisen,” siger hun.

Skub til Danmark og pres på traktaten

”For Danmark er det også særligt interessant, fordi det viser, hvor vigtigt det er for os at udnytte afskaffelsen af forsvarsforbeholdet ved at tage stilling og for eksempel hurtigt melde os ind i forsvarsagenturet,” siger Ditte Maria Brasso Sørensen.

Chefanalytikeren beskriver udviklingen som så accelereret, at den faktisk udfordrer de kendte rammer for EU’s forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde.

”Det er udtryk for, at man i stigende grad tester traktatens grænser for, hvad EU kan og må gøre på forsvarsområdet,” siger hun.

Historisk set har medlemslandene ønsket at fastholde forsvar og militær som en primært national kompetence. Derfor må Unionens almindelige budget som udgangspunkt ikke bruges til at finansiere ”operationer, der har indvirkning på militær eller forsvarsområdet,” som der står i EU-traktaten.

Men Den Europæiske Fredsfacilitet og dens anvendelse til våbenindkøb er bare et af stadig flere eksempler på, at EU får brug for mange flere penge til fælles satsninger på militær og forsvar.

”Traktatens bestemmelser er på det her område ved at blive overhalet af en virkelighed, hvor EU er trådt ind i udviklingen af en meget større forsvarsdimension,” siger Brasso Sørensen.

thomas.lauritzen@altinget.dk