Jakob Ellemann tager hjem fra Folkemødet - Uffe Ellemann er alvorligt syg

Jakob Ellemann-Jensen og Karen Ellemann er på vej hjem fra Folkemødet på Bornholm. De prioriterer at være sammen med deres far, tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der er alvorligt syg og nu indlagt.

Uffe Ellemann-Jensen er i denne uge blevet indlagt på Rigshospitalet, da han er syg med kræft. 

Jakob Ellemann-Jensen og Karen Ellemann har valgt at forlade Folkemødet for at være hos ham med deres familie, da Uffe Ellemanns sygdom er blevet forværret over de seneste timer.

Det skriver Jakob Ellemann-Jensen i et opslag på Facebook.

"I mandags blev vores far indlagt på Rigshospitalet. Han er alvorligt syg med den kræft, som han har været plaget af i en årrække. Det er desværre blevet værre over de seneste timer," skriver Venstre-formanden. 

Uffe Ellemann-Jensen var i årene 1977-2001 medlem af Folketinget for Venstre. I 1984 blev han valgt som formand for partiet. I 1982 blev han udpeget til udenrigsminister og varetog posten indtil 1993. 

Forrige artikel Hvis Ukraine skal ind i venteværelset, må EU i gang med at genopfinde sig selv Hvis Ukraine skal ind i venteværelset, må EU i gang med at genopfinde sig selv Næste artikel EU-Domstolen slår fast: Ulovligt at skære i børnechecken til udlændinge EU-Domstolen slår fast: Ulovligt at skære i børnechecken til udlændinge