Estlands leder: Det er i hele Europas interesse, at Ukraine kommer med i både EU og Nato
Ukraine skal have klare løfter, siger den estiske statsminister Kaja Kallas. Hun kalder en Mette Frederiksen en ”stærk kandidat” til at lede Nato, men forventer at se Stoltenberg fortsætte foreløbig.
BRUXELLES: Det skal være slut med uklarheden i Europa, slut med ”gråzonerne” i europæisk sikkerhed. Vores tøven med at lukke Ukraine ind i Nato og EU er farlig for os selv.
Den advarsel kommer fra en af Ruslands hårdeste kritikere blandt de europæiske ledere – Estlands statsminister, Kaja Kallas – kort før et EU-topmøde torsdag fulgt af et topmøde for Natos ledere om mindre end to uger.
”Vores mål skal være at gøre en ende på gråzonerne i Europa, for disse gråzoner er kilden til aggression og krig,” siger Kallas:
”Europas langsigtede sikkerhed kræver, at Ukraine bliver medlem af Nato.”
På et tidspunkt, hvor USA og de største europæiske lande endnu ikke er klar til at optage Ukraine i alliancen, afviser den estiske leder andre former for sikkerhedsgarantier som utilstrækkelige.
Østligt pres i både Nato og EU
”Tro mig. Den eneste sikkerhedsgaranti, der virkelig fungerer, er medlemskab af Nato. Jeg ved, hvad jeg taler om. Det er den eneste grund til, at mit land ikke gennemlever en meget mørk tid lige nu,” siger Kaja Kallas.
Estland og de to andre baltiske lande, Letland og Litauen, presser sammen med blandt andre Polen på for at give Ukraine så tydelig en vej ind i Nato som muligt, når alliancens ledere mødes i Vilnius 11.-12. juli.
{{toplink}}
De samme østlige lande har op til disse dages EU-topmøde i Bruxelles arbejdet for at give Ukraine en klar udsigt til at kunne åbne optagelsesforhandlinger med Den Europæiske Union.
Sidste år gjorde EU Ukraine til kandidatland sammen med Moldova og stillede de to lande i udsigt, at de vil kunne begynde forhandlinger, når en række forhåndsbetingelser er opfyldt.
Danmark og andre lande maner til ro
EU-Kommissionen gav i sidste uge de europæiske udenrigsministre en første, mundtlig evaluering af Ukraines fremskridt, som var overvejende positiv.
Danmark er med blandt det flertal af lande, der dog ikke ønsker at foregribe den egentlige fremskridtrapport fra Kommissionen i oktober, som ventes fulgt af en beslutning af stats- og regeringslederne i december.
Den proces accepterer de utålmodige østeuropæiske ledere som Kaja Kallas nødtvungent. Men så skal EU også være parat til at levere, siger hun.
{{toplink}}
”Jeg har selv sagt til ukrainerne, at de skal leve 110 procent op til betingelserne. Der bliver ingen rabat til dem! Men hvis de leverer, så skal vi også levere. Så snart Ukraine har opfyldt kriterierne, så skal vi begynde forhandlinger om optagelse,” siger Kallas.
Frederiksen er god, men Stoltenberg bliver
Den markante estiske statsminister er selv blandt de ledere, der ofte bliver nævnt som en mulig afløser for nordmanden Jens Stoltenberg som generalsekretær for Nato.
Faktisk bliver Kaja Kallas nævnt nogenlunde lige så tit som statsminister Mette Frederiksen (S), når der diskuteres mulige kandidater. Indtil for nylig var håbet, at lederne kunne udpege en ny Nato-chef under topmødet i Vilnius 11.-12. juli.
Men da Altinget spørger Kallas, om der kommer en udskiftning med hende selv eller hendes danske kollega, så tager hun den sidste luft ud af den ballon.
Estlands statsminister bekræfter i stedet til citat – som den første regeringsleder i Nato – at Jens Stoltenberg vil blive siddende på posten en tid endnu.
”Jeg tror, at den nye generalsekretær for Nato er den gode gamle generalsekretær for Nato. Og det er godt, om end vi selvfølgelig har mange stærke kandidater inden for Nato, og Mette Frederiksen er en af dem,” siger hun.
{{toplink}}
Dansk kandidat til posten som Londons næste borgmester anklages for sexchikane
Danmark vil lade Nato-chef blive på posten: ”Der er ingen grund til at skifte hest midt i et vadested”
