Frivilligkonsulent: De fleste foreninger rekrutterer frivillige forkert

Danske organisationer har problemer med at fastholde de frivillige, mens de jagter mangfoldighed uden grund. Det mener en af forfatterne til en ny bog om rekruttering af frivillige.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Har du styr på fastholdelsesraten af frivillige i din organisation? Og hvornår har du egentlig sidst spejlet organisationens formål op mod dine frivillige?

I dag udkommer bogen “Sådan rekrutterer du frivillige” fra Forlaget Ingerfair. En 200 siders guidebog til bedre rekruttering af frivillige.

En af forfatterne bag bogen, Julia B. Hunt, mener, at bogen rammer et ømt punkt hos de danske civilsamfundsorganisationer, som generelt rekrutterer frivillige for dårligt.

“De tænker sig ikke om”
“Hos Ingerfair møder vi utrolig mange organisationer, der har rekruttering øverst på dagsordenen. Du skal ikke rekruttere hele tiden, for så er der noget galt i organisationen. De har en rekrutteringsudfordring, fordi de har en fastholdelsesudfordring. Og de har en fastholdelsesudfordring, fordi de ikke sætter sig ned aktivt og kritisk og forholder sig til, hvad de har gang i,” siger Julia B. Hunt, der er medforfatter til bogen og chefkonsulent hos Ingerfair.

Forfatteren mener, at alt for mange civilsamfundsorganisationer rekrutterer uden at tænke sig om. De bruger samtidig for mange penge på det, og de opnår ikke det potentiale, der ligger i frivilligheden.

”Du kan ikke bare gå i gang med at rekruttere frivillige. Det kommer ikke til at virke. Hvis du ikke har fundet ud af, hvorfor du skal have frivillige, hvorfor de frivillige er der, eller hvad jeres målsætninger og formål egentlig er, så nytter det ikke noget at jagte frivillige,” siger Julia B. Hunt og peger på, at I som forening først og fremmest skal finde ud af, om jeres organisering passer til jeres formål, og om der er ressourcer nok.

Raketvidenskab og gode råd
Det er nogle af de overvejelser, som forfatterne til bogen vil have det danske civilsamfund til at gøre sig, før de overhovedet går i gang med at tænke på at rekruttere frivillige. Bogen er fyldt med øvelser og gode råd, men du skal helt frem til side 100, før det egentlige rekrutteringsarbejde bliver beskrevet.

“Vi prøver at tage læseren med igennem overvejelsernes nødvendige rækkefølge. For du skal organisere, før du går i gang med målgruppeanalyse. Og du skal lave din målgruppeanalyse, før du laver dit rekrutteringsmateriale. Det er ikke raketvidenskab, men vi ser bare, at organisationer og foreninger gør det modsatte,” siger forfatteren.

“De fleste har et problem”
Men hvor stor en del af de danske civilsamfundsorganisationer rekrutterer egentlig for dårligt eller uklogt?

“Jeg synes, de fleste har et problem med at rekruttere klogt. Ikke alle har et problem med at rekruttere. Nogle har et brand, som gør, at der kommer mange frivillige. Men tit er det dem, der ender med ikke at tænke overhovedet. Der er en sindssygt kort hukommelse i foreningerne, fordi der er så stor udskiftning i de frivillige. Man glemmer, hvorfor en kampagne ikke virkede, og der bliver ikke fulgt op med evalueringer,” siger Julie B. Hunt.

Hvad gør de forkert?

“Alt for mange sidder derude og kigger på de eksisterende frivillige. De er måske alle unge kvinder, og så tænker organisationen, at de skal have nogle ældre mænd, og så går de målrettet i gang med at rekruttere ældre mænd,” siger Julia B. Hunt.

Men det er dumt og bidrager ikke nødvendigvis med noget godt, mener forfatteren.

Jagter mangfoldighed uden grund
“I stedet for at kigge på deres formål, aktiviteter og målgrupper jagter de mangfoldighed uden grund. Måske er det fint nok, at det er unge kvinder, der udgør størstedelen af de frivillige. Hvis det ikke er et problem, så lad være med at jagte ældre mænd,” siger forfatteren.

Hun mener, at alt for mange organisationer lider af en unødvendig trang til at mangfoldiggøre deres organisation. Det spænder ben for formålet og aktiviteterne.

“Jeg møder så mange foreninger, der vil have fat i unge håndværkertyper. Men hele Danmark står på den anden ende for at få fat i unge mænd i 20'erne, som er i gang med at stifte familie og i øvrigt har umulige arbejdstider i forhold til at være frivillig," siger forfatteren.

Drop jagten på unge mænd
Hvad sker der, når du rekrutterer de forkerte?

“Så går det galt alle mulige steder, fordi de frivillige ikke ved, hvorfor de er der, og hvad de skal – og hvorfor er nogle frivillige pludselig bedre end andre? Når der bliver lavet en stor kampagne på mandlige frivillige, hvad skal alle de kvinder, der allerede er i foreningen og ikke er håndværkeragtige, så tænke? Er de så forkerte," spørger Julia B. Hunt retorisk.

“Det samme sker med akademikere. Det er jo fint, at man gerne vil være mangfoldig og ikke være for homogen. Det er et fint princip. Men de skal starte med deres formål og finde ud af, om det er formålstjenligt, at de er mangfoldige. Ellers er det ligegyldigt.”

Er jagten på mangfoldighed blevet en stopklods for foreningsdanmark?

"Ja, for det duer ikke, at du rekrutterer typer efter, at du har hørt, at mangfoldighed er skidegodt. Det skal være en faglig overvejelse."

Uklog og spontan rekruttering
Julia B. Hunt håber sammen med medforfatterne Troels B. Carlander, Marie B. Holdt og Sylvia Jacobsen, at bogen kan hjælpe de danske civilsamfundsorganisationer til en bedre og mere effektiv rekrutteringsstrategi.

“Der bliver brugt så fandens mange penge på at rekruttere, og det virker bare overhovedet ikke. Andelen af frivillige i dag er den samme, som den altid har været. Budgetterne på markedsføring og rekruttering er vel nærmest tidoblet, fordi det gøres uklogt og spontant. Det vil vi gerne hjælpe med at lave om på,” understreger Julia B. Hunt.

Forrige artikel Lederikon: Her er fem gode råd til et godt arbejdsmiljø Lederikon: Her er fem gode råd til et godt arbejdsmiljø Næste artikel Gode råd: Sådan får I succes med kendis-ambassadører Gode råd: Sådan får I succes med kendis-ambassadører
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.