Digitale generalforsamlinger fremmer medlemsdeltagelse

GUIDE: Nye digitale platforme fremmer engagement og deltagelse i generalforsamlinger, det viser erfaringer fra DGI. DGI giver her fem gode råd til foreninger, der overvejer at indføre digitale generalforsamlinger.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Digitale generalforsamlinger har de seneste år langsomt vundet indpas i Danmark blandt eksempelvis andelsboligforeninger. Men også små civilsamfundsorganisationer prøver i disse år kræfter med digitale generalforsamlinger. Og det er der mange gode grunde til, mener DGI, der siden sidste år har testet digitale generalforsamlinger blandt udvalgte medlemmer med gode resultater.

“Vi kan se, at digitale generalforsamlinger har ført til større deltagelse til generalforsamlinger hos de foreninger, der har givet de digitale platforme en chance. Foreningerne har oplevet øget deltagelse til afstemninger og valg, og også mere engagement og flere demokratiske debatter omkring afstemningerne,” forklarer Tina Samsø Udholm, der er digital foreningskonsulent hos DGI.

Kom det lave fremmøde til livs
Tina Samsø fortæller, at digitale generalforsamlinger ikke skal erstatte de fysiske forsamlinger. De skal være et supplement for de medlemmer, som ikke deltager ved generalforsamlingerne, så de alligevel har mulighed for at afgive deres stemme digitalt. DGI’s arbejde med at udbrede digitale generalforsamlinger blandt medlemmerne er en del af organisationens indsats for at komme det meget lave fremmøde til generalforsamlinger, som alt for mange foreninger oplever, til livs:

“Selv i foreninger med høje medlemstal og stort engagement er deltagelsen til generalforsamlingerne ofte lav. Det er ofte de samme mennesker, der deltager, og det er sjældent de yngre generationer, der er repræsenteret,” forklarer Tina Samsø.

Den analyse understøttes af de seneste tal fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde, der viser, at under en tredjedel af stemmeberettigede foreningsmedlemmer deltager i arrangementer som generalforsamlinger, hvor de har mulighed for at få demokratisk indflydelse på deres forening.

Hos DGI ser Tina Samsø og hendes kollegaer hele tiden på, hvordan teknologiske værktøjer som digitale generalforsamlinger kan være med til at knække den negative kurv. Her får du Tina Samsøs tre bedste grunde til at indføre digitale generalforsamlinger og hendes fem bedste råd til processen.

Tre gode grund til at indføre digitale generalforsamlinger

1. Giver højere stemmeprocent
Medlemmer, der ikke kan eller bevidst fravælger at deltage i generalforsamlingerne, får mulighed for at stemme elektronisk til afstemningerne. Det højner stemmeprocenten og fremmer foreningsdemokratiet. Når så mange medlemmer som muligt forholder sig aktivt til vigtige beslutninger, kan man sikre bred enighed og opbakning og dermed mindske mulige konflikter.
Med digitale generalforsamlinger har medlemmerne også bedre tid til at forberede sig til personvalg, da de inden mødet har indsigt i kandidaterne, der har offentliggjort deres kandidatur på den digitale platform.

2. Fanger de unge
En digital generalforsamlingsplatform er en rigtig god måde at aktivere jeres unge medlemmer, som ikke traditionelt deltager i generalforsamlingerne. Ved at give dem mulighed for at tage stilling og afgive deres stemme elektronisk og ved give dem mulighed for at deltage i debatterne op til generalforsamlingen, bliver de unge mere opmærksomme på foreningens beslutningsprocesser og det arbejde, det kræver at skabe en forening.

3. Samler alt ét sted
En digital generalforsamlingsplatform kan samle alle foreningens generalforsamlinger, referater, afstemninger og debatter i et online system, som er tilgængelig for alle. Her kan man søge i tidligere referater, ligesom det bliver nemmere at overlevere vigtig viden og dokumenter til nye bestyrelsesmedlemmer og kommende bestyrelser. Derudover kan vigtige dialoger og debatter fortsætte på platformen efter den fysiske generalforsamling er afviklet.

Fem gode råd til at indføre digitale generalforsamlinger

1. Husk at afsætte ressourcer

Hvis I beslutter, at I vil prøve kræfter med digitale generalforsamlinger, er det vigtigt, at I afsætter nok ressourcer i form af tid og en arbejdsgruppe til implementering og markedsføring af det digitale værktøj. I skal huske at afsætte tid til at sætte jeres medlemmer ind i, hvad de digitale generalforsamlinger er for en størrelse, og hvad fordelene er.

Det er DGI’s erfaring, at mange medlemmer frygter, at digitale generalforsamlinger vil erstatte de fysiske forsamlinger. Husk derfor at afsætte god tid til at drøfte medlemmernes bekymringer, og vær godt forberedt med gode argumenter.

2. Nedbryd vanetænkning langsomt

Hvis I gerne vil have bred opbakning blandt medlemmerne, er det en god ide at præsentere digitale generalforsamlinger som et forslag – ikke en beslutning. At introducere digitale generalforsamlinger vil i mange foreninger være en kæmpe forandring. Her er man inde og pille ved “det plejer vi ikke”-vanetænkningen. Og vanetænkning kan man ikke ændre fra den ene dag til den anden, forandringerne skal introduceres langsomt.

En god måde at introducere de nye digitale værktøjer kan være at have et punkt ved næste møde, som handler om, hvordan I skaber bedre og mere inkluderende generalforsamlinger, som tiltrækker flere medlemmer. Digitale generalforsamlinger kan så blive introduceret som et af flere forslag fra den arbejdsgruppe, som synes, det er en god idé.

3. Aktiver medlemmerne, og skab liv på platformen

Når I så er kommet i gang, og I har oprettet foreningen på en digital generalformsalingsplatform, indkaldt til den første generalforsamling og oprettet de første afstemninger, så er det tid til at give platformen liv. Det er kun jer, der kan gøre det. Platformen har intet liv i sig selv. Det er derfor vigtigt, at bestyrelsen går forrest i at aktivere medlemmerne og lokke dem til platformen. Sørg for at invitere til debat om bestyrelsens forslag og opfordre medlemmerne til at melde sig som bestyrelseskandidater. Vær aktiv på platformen og skab en god ånd og fællesskab omkring den kommende generalforsamling.

4. Giv det en chance

Giv platformen en chance. Det kan være, at den første digitale generalforsamling ikke bliver den bragende succes, I havde håbet på. Det tager tid både for bestyrelsen at engagere medlemmerne omkring det og for medlemmerne at opdage, at muligheden er der. Giv ikke op efter første gang. Bliv ved, I har ikke noget at miste – kun noget at vinde i form af mere deltagelse og engagement på længere sigt. Husk, at engagement og deltagelse tager tid at skabe både fysisk og digital.

5. Det koster, men det er en god investering

Der findes forskellige udbydere af platforme til digitale generalforsamlinger, og priserne varierer efter behov. Priserne ligger fra cirka 2500 kroner om året pr. forening. Men tænk jer godt om, før I skyder idéen ned på grund af økonomi. Det kan virke som mange penge, men tænk det som en en god investering, der kan medføre øget engagementet, deltagelsen og demokratiet i jeres forening. Lav derfor en grundig cost-benefit-analyse, før I tager beslutningen.

 

Er I i tvivl om, hvilke regler der gælder til en generalforsamling, får I i denne artikel et par gode råd.

Hvordan sikrer man, at alle medlemmer kommer til orde, samtidig med at en fornuftig tidsplan overholdes? Det og andre tvivlsspørgsmål får I svar på i denne artikel.

Forrige artikel 3 gode råd til arbejdet med fondsansøgninger 3 gode råd til arbejdet med fondsansøgninger Næste artikel Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.