Forsker: Unge frivillige skal have lov til at definere nye fællesskaber

Unge frivillige vælger i dag frivilligt arbejde ud fra de konkrete opgaver, de kan løse som eksempel lektiehjælpere i dansk og matematik. Samtidig er de unge frivillige i mindre grad interesserede i at deltage i det organisatoriske foreningsarbejde, ligesom ønsket om at indgå i forpligtende fællesskaber ikke er det, der lokker alle unge til frivilligt arbejde.

Det mener Ane Grubb, der er postdoc ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet og forsker i unge og frivillighed.

Hun udgav i 2016 ph.d.-afhandlingen ‘Vi skal bare hjælpe og spise chokoladekiks’, hvor hun fulgte en gruppe unge frivillige for projektet Lektier Online. Et offentligt projekt, hvor unge udfører frivilligt socialt arbejde i form af virtuel lektiehjælp målrettet skoleelever fra socialt udsatte boligområder.

Det var overraskende for hende, at unge frivillige var interesserede og befandt sig godt i, hvad hun kalder en “diskret form for fællesskab”, der ikke bygger på fysiske sociale relationer mellem de frivillige og de unge, de frivillige hjælper.

"Virtuel lektiehjælp rummer ikke ansigt til ansigt-interaktion, som ellers ofte defineres som essensen af frivilligt arbejde. Det, jeg mødte, brød på mange måder med de sandheder om frivillighed, vi ellers er opflasket med i Danmark,” siger Ane Grubb.

Forpligtende fællesskaber er ikke for alle
Ane Grubb forklarer, at halvandet års feltarbejde på projektet Lektier Online viste, at det, de unge frivillige var interesserede i at løse, var en konkret opgave og aktivitet.

“Det, der betyder noget for de frivillige, var at yde en konkret “service” over for de udsatte unge og ikke alt mulig andet. Det var altså ikke for at bygge en relation og ”dyrke” de udsatte elevers baggrund. Det var selve aktivitetens indhold, der tiltalte og tiltrak dem, og ikke at skulle indgå i et meget forpligtende fællesskab med de udsatte unge eller de andre frivillige,” forklarer Ane Grubb, der mener, at hendes forskning på området peger på vigtigheden af at nuancere vores kollektive idéer om, hvad det vil sige at indgå i et fællesskab som frivillig.

“Fællesskab kan være mange ting. For nogle unge kan et meget forpligtende fællesskab være vigtigt. Mens andre foretrækker mere diskrete former for fællesskaber, som eksempelvis Lektier Online,” siger Ane Grubb.

Organisationer må omstille sig
Ane Grubbs forskning viser - ligesom en række andre nyere studier, at unge frivillige i dag er resultatorienteret og aktivitetsorienteret i deres valg af frivilligt arbejde. Medlemsbaseret frivillighed, hvor man altså er frivillig i en organisation, man er medlem af og deler livssyn med, er i dag stadig den mest dominerende form for frivillighed.

Dog peger udviklingen på, at foreninger og organisationer må omstille sig til, at fremtidens frivillighed ikke kommer til at være bundet på livslange medlemskaber og tætte relationer til enkelte foreninger og fællesskaber. De unge i dag er mere ad hoc i deres tilgang til frivilligt arbejde og skifter mellem frivillige projekter og organisationer. Den udvikling har de seneste år skabt bekymring blandt mange foreninger.

Er det ikke et problem for foreningslivet, at unge frivillige ikke er interesseret i at være en del af de fællesskaber, der sikrer foreningernes overlevelse?

“Jo, det er et problem, men kun hvis man har én bestemt forestilling om, hvad et fællesskab er,” siger Ane Grubb og forklarer, at der har været en tendens til at gøre de unges måde at være frivillige på til et problem, og at pege på, at deres måde at være frivillige på svækker fællesskaberne.

“Men det er ikke mejslet i sten, at fællesskaber skal indgås på én bestemt måde. Derfor kan de unges aktivitetsbaserede frivillighed være lige så rigtig som medlemsbaseret frivillighed. Man skal lade være med at fokusere på de unge og himle op med en “de unge nu til dags”. Man skal hellere fokusere på rammerne og strukturerne for at se nærmere på, hvordan de kan blive fornyet, så de også kan rumme de unges idéer om frivilligt arbejde og fællesskaber.” siger Ane Grubb.

De unge vil skabe resultater
De unges aktivitetsbaserede frivillighed åbner eksempelvis op for nye fællesskaber, hvor forskellige typer mennesker samles omkring samme aktivitet. Når aktiviteterne er i centrum, betyder det mindre, om alle er enige og deler samme ideologisk ståsted. En anden fordel, som Ane Grubb mener kan være en fordel for fremtidens frivillighed, er de unges fokus på at skabe resultater.

“Det at de unge er resultatorienteret betyder, at der kommer en meget effektiv ydelse for modtagergruppen. De unge, jeg har fulgt, hjalp mange udsatte unge med deres lektier, og det betød meget for dem at være effektive,” siger Ane Grubb.

Et con amore-projekt
Ane Grubbs forskning viser samtidig, at de unges fokus på aktiviteterne skaber udfordringer for foreningernes ledelse af frivillige og de organisatoriske rammer. De unge frivillige, Ane Grubb mødte, var kun i mindre grad interesserede i at være aktive i foreningens organisatoriske arbejde.

“De unge, jeg har fulgt, har ikke haft en interesse i at tage del i det arbejde, der sikrer aktiviteterne med eksempelvis fondsansøgninger og planlægning. Det lægger pres på organisationerne og projekterne, når man ikke længere har en type frivillighed, hvor alle løfter i flok, fordi det er et con amore-projekt at være frivillig,“ siger Ane Grubb og tilføjer:

Det resulterer i en individualisering af frivillighed, hvor de frivillige er afkoblet fra det organisatoriske, mener forskeren.

“Det skaber, hvad jeg kalder for “New Civic Managment”. Aktiviteten kræver mere ledelse og en professionalisering omkring de frivillige indsats. Samtidig bliver de frivillige projekter mere målstyret, og der bliver lagt vægt på evaluering og dokumentation. Derfor skal der bruges ressourcer på at planlægge og administrere projekterne,” påpeger Ane Grubb.

nordahl@altinget.dk