Roskilde Festival: Vores samarbejde med foreningerne skal ændres fundamentalt

KURSSKIFTE: Direktøren for Roskilde Festival har bebudet en gennemgribende analyse af festivalens samarbejde med foreninger. Målet er større synergier og bedre samarbejder.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Roskilde Festival vil lave omfattende om på deres samarbejde med foreningerne i civilsamfundet. Dialog, buddy-ordninger og facilitering af netværk er blot nogle af initiativerne.

Det fortæller Signe Lopdrup, administrerende direktør i Roskilde Festival-Gruppen.

"Vi har kunnet se, at der var noget strukturelt, som gjorde, at foreningerne ikke følte sig som en del af det store fællesskab. Det har vi taget fat på og vil gennemføre nogle fundamentale ændringer" siger Signe Lopdrup.

Fra leverandører til samarbejdspartnere
Med finansiering fra Tuborgfondet fik Roskilde Festival i 2017 kortlagt, hvordan forholdet mellem festivalen og civilsamfundsforeningerne kunne forbedres hen over de kommende år. Kortlægningen mundede ud i, at direktøren for Roskilde Festival, Signe Lopdrup bebudede, at festivalens relation til de mere end 200 samarbejdende foreningerne skulle ændres. Leverandørforholdet til foreningerne skulle erstattes af et tættere samarbejde, og festivallen igangsatte derfor et dialogarbejde, hvor der blev høstet erfaringer fra 25 foreninger.

Resultaterne af det arbejde kommer først senere på året, men direktøren har store forventninger til resultaterne.

"Vi skal blive klogere på, hvilke udfordringer foreningerne har, så vi kan prioritere indsatserne frem mod næste års festival, siger Signe Lopdrup.

Foreningsledere skal tættere på festivalen
Allerede efter sidste års festival påbegyndte Signe Lopdrup i samarbejde med foreningerne at ændre sproget i deres aftaler, så det ikke længere er en kontrakt, men en samarbejdsaftale.

Men det er ikke nok bare at ændre i ordlyden i en aftale. Der skal mere til, siger Signe Lopdrup.

"Nu står vi med den helt store opgave frem mod næste års festival. Vi skal sikre, hvordan vi får foreningslederne inkluderet i vores planlægning i løbet af året, så de kan bidrage med den viden, de har om at løse opgaver, for den struktur har vi ikke i dag," siger Signe Lopdrup og tilføjer.

"Lige nu kommer foreningerne og løser en opgave som eksempelvis en madbod eller en serviceopgave, men vi har ikke haft dialogen med foreningernes ledere om, hvordan vi løser opgaverne bedre. Det laver vi nu en struktur for."

Det kræver en ændring i organiseringen af hele festivalen og dens planlægning, fortæller direktøren. Men det er nødvendigt, hvis foreningerne og festivalen skal tættere på hinanden, mener Signe Lopdrup.

Slut med forskelsbehandling
Direktøren fortæller også, at festivalen er kommet langt med at udjævne forskellen på, om du er frivillig i foreningen Roskilde Festival eller i en anden forening, der løser opgaver for Roskilde Festival. En forskel, der tidligere har affødt en del kritik af festivalen.

"Alle frivillige kan nu blive medlem af Roskilde Festival og alle har nu lige adgang til det fælles bagområde på festivalen. Derudover har alle frivillige fået den samme type T-shirts for at synliggøre, at alle er lige. Små, men vigtige skridt," siger Signe Lopdrup.

Erfarne foreninger skal oplære nye
I en årrække har Roskilde Festival arbejdet med en såkaldt buddy-ordning, hvor erfarne ledere deler ud af deres erfaring til unge og nye frivilligledere. Det har været så stor en succes, at festivalen nu overfører konceptet til foreningerne.

"Vi har nogle foreninger, som vi har samarbejdet med i årtier. De er meget erfarne i at løse opgaver på en festival. Men vi vil gerne give nye og unge foreninger muligheden for at være med på festivalen, og der vil en erfaren forening kunne bidrage med meget viden til gavn for alle," fortæller direktøren og nævner, at de allerede i år har kørt et succesfuldt testforløb mellem to foreninger.

Nyt netværk skal styrke samarbejdet mellem foreningerne
For at styrke foreningerne yderligere har festivalen siden sidste års åbenbaringer ønsket at skabe et netværk på tværs af alle foreningerne.

"For når du laver en aftale med Roskilde Festival om at gå ind og løse en opgave, så har du ikke nødvendigvis et fællesskab med alle de andre foreninger, som løser opgaver. Så vi kommer til at facilitere et stærkt netværk, hvor man kan dele erfaringer som forening," siger Signe Lopdrup og tilføjer.

"Det har vi store forventninger til, for i vores arbejde med Tuborgfondet og de mange foreninger, der var med i det samarbejde, kunne vi jo pludselig se, hvordan de begyndte at dele erfaringer på alt fra vagtplanlægning til rekruttering og frivilligledelse til forplejning," siger Signe Lopdrup.

Roskilde Festivals indsats for at styrke organisationen og samarbejdet på tværs er en flerårig indsats, understreger direktøren, der langtfra mener, at festivalen er nået i mål – endnu.

Forrige artikel Gratis uddrag af ny bog om rekruttering af frivillige Gratis uddrag af ny bog om rekruttering af frivillige Næste artikel I tal: Danske unge er topmotiverede for at arbejde frivilligt I tal: Danske unge er topmotiverede for at arbejde frivilligt
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.