Fem lette trin til et grønnere sekretariat

TRIN FOR TRIN: Mange organisationer og foreninger ønsker at blive grønnere og spare på deres energiforbrug, men ifølge Energitjenesten ved de ofte ikke, hvor de skal begynde. Her er fem simple trin og en række konkrete råd til, hvordan I får et grønnere sekretariat.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Store ambitioner er gode, men der er ikke noget i vejen med at begynde i det små, når det gælder den grønne omstilling. Det mener Energitjenesten, som er en uvildig rådgivende instans under miljøorganisationen Vedvarende Energi.

Energitjenestens erfaringer viser, at der er mange lavthængende frugter at plukke rundtomkring på de danske arbejdspladser. Med små tiltag i hverdagen kan man øge energieffektiviteten uden særlig store omkostninger – hvis nogen overhovedet – og hurtigt se resultater både på elmåleren og på bundlinjen.

For at komme hurtigt i gang får I her Energitjenestens fem trin til, hvordan I kan skære jeres energiforbrug ned efterfulgt af en række gode råd til, hvad I bør tænke over, hvis I ønsker, at organisationens hverdag bliver mere grøn.

Fem lette trin til at skære jeres energiforbrug ned

Trin 1: Udskift jeres elpærer
Når Energitjenestens rådgivere besøger arbejdspladser, begynder de ofte med at kigge på belysningen. Mange kontorer anvender halogen- og glødepærer eller lysstofrør, der med fordel kan skiftes ud med LED-pærer. Halogenpærens levetid er cirka 2 år, sparepæren holder typisk i 6-10 år, mens en LED-pære kan holde i op til 15 år.   

Glødepæren bruger cirka otte-ni gange mere strøm end LED-pæren, mens halogenpærer bruger cirka fem til seks gange mere strøm end LED-pæren. For lysstofrørets vedkommende er strømforbruget cirka tre gange større end LED-pærens.

Trin 2: Installér bevægelsessensorer
En anden energisluger er tændte lys i rum, hvor ingen opholder sig. Man kan undgå rigtig mange timers lysforbrug og en høj elregning, hvis man installerer bevægelsessensorer, der sørger for, at lyset kun er tændt, når der er nogen i lokalet.

Trin 3: Skift til energibesparende hverdagsapparater
En kaffemaskine er ikke bare en kaffemaskine. Der findes kaffemaskiner, hvor varmepladen slukker automatisk, hvilket vil spare jer megen energi. Valget af en energivenlig støvsuger kan også skære meget i elforbruget. Der er for eksempel ingen grund til at bruge en støvsuger med en motoreffekt på over 900 watt, da støvsugningen ikke bliver mere effektiv af det. Begynd derfor med at kigge nærmere på de apparater, I bruger i jeres hverdag, som kunne erstattes af mere klimavenlige udgaver. Og husk at slukke apparaterne, så sparer I både energi og penge. Slukker I for eksempel jeres hæve-sænke-borde på kontakten? Hæve-sænke-borde forbruger rigtig meget strøm, også når de står stille i jeres foretrukne højder.

En god øvelse til at holde øje med jeres energibesparelser er at aflæse elmåleren jævnligt, så I løbende kan se, hvor meget el, I sparer ved at lægge jeres vaner om. Hvis man som organisation skeler bare en smule til de økonomiske forhold, vil det formodentlig være en motivationsfaktor. Vil man finde ud af, hvor meget strøm ens elektroniske udstyr bruger, så kan man købe en billig strømmåler, som man slutter til sine apparater, og som måler energiforbruget.

Trin 4: Vælg det rette varmeanlæg
Mange organisationer bor til leje. Derfor kan det være urealistisk eksempelvis at isolere ydervæggene bedre og på den måde spare på varmeforbruget. Men det betyder ikke, at man intet kan gøre. Én ting, som bør få alarmklokkerne til at ringe, er et oliefyr. Kontakt jeres udlejer, og indgå en dialog om at finde en bedre løsning som for eksempel at blive koblet på fjernvarmenettet.

Har I mange varmeapparater, så husk, at det vigtigste er at holde øje med, at de er indstillet nogenlunde ens. Det gælder nemlig om at finde et balanceret niveau for alle varmeapparater, snarere end at skrue meget højt op for nogle af dem og slukke resten. Det er nemlig den sidste del af opvarmningsprocessen, som er særligt energikrævende.

Derudover er det oplagt at tjekke, om man blokerer for cirkulationen af varme fra radiatorer med en sofa eller andre møbler klos op af den.

Trin 5: Tjek jeres vinduesruder
Har man kun et enkelt lag glas i sine vinduer, er varmetabet stort. I dag har moderne ruder flere lag glas, hvilket både mindsker varmetabet og støjniveauet udefra.

Men man kan også installere energiglas, som er belagt med en metalfilm, der holder på den termiske varme i rummet samtidig med, at solens varme trænger ind i rummet. Også karmen har en betydning for energieffektiviteten. For eksempel er aluminiumskarme kuldeledende, så i dag benytter man gerne plastik snarere end metal.

Udover de fem trin til at skære ned på organisationens energiforbrug får I her også en række gode råd fra Energitjenesten til, hvad I ellers kan gøre for at give organisationen et grønt eftersyn.

Gode råd til en mere bæredygtig hverdag

Råd 1: Sortér affaldet
I mange kommuner er erhverv ikke pålagt samme krav til affaldssortering som private husstande. Det er udlejerens forpligtelse at sørge for, at der er affaldssortering, når man udlejer til erhverv. Mange steder har man blot én stor affaldscontainer, men som lejer kan man bede om bedre affaldssortering.

Råd 2: Spar på vandet
Mange ældre bygninger har store, overdimensionerede vandrør. Her kan man overveje at få en vvs’er til at skifte rørene ud med nogle nye, mindre rør, således at man ikke skal have skubbet så meget koldt vand frem, før vandet bliver varmt.

Er der cirkulation på jeres varme vand? For at undgå for stort vandspild, kan man med fordel installere en cirkulationspumpe, der gør, at man ikke spilder en masse koldt vand ved at lade hanen fosse, indtil det varme vand kommer. Mange steder har man dog en sådan pumpe installeret uden at have en urstyring koblet til. En urstyring kan indstille cirkulationspumpen til for eksempel ikke at køre efter arbejdstid eller i weekenden, og dermed sparer man pumpens elforbrug på tidspunkter, hvor den er unødvendig.

Råd 3: Stræb efter CO2-neutral transport
Rejser I meget i jeres organisation, tænker I sikkert allerede over,  hvordan i rejser. Det er i hvert fald en god idé at stræbe efter at benytte kollektiv transport – helst tog. Er man nødt til at flyve, kan man vælge at købe CO2-kompenserende kvoter.

Et andet sted, hvor man kan spare CO2, er ved at samle så mange vareleverancer og brev- og pakkeforsendelser som muligt. Det kræver lidt koordinering, men det kan ofte godt lade sig gøre at foretage samlede bestillinger.

Råd 4: Sørg for at forankre indsatsen bredt i organisationen
Hvis I gerne vil gøre endnu mere for at skabe et klimavenligt arbejdsmiljø, kan I gøre det til et fast punkt på sekretariatsmødet. Afsæt tid og ressourcer til at diskutere, hvorvidt nogle af organisationens praksisser kan justeres og forbedres. Og sørg for at opfordre medarbejdere til på forhånd at dele deres tanker om, hvad der kan gøres på grønnere vis. Derudover er det en god idé at have jeres grønne politikker skrevet ned. Så kan nye medarbejdere nemlig tage udgangspunkt i disse fra dag et. Og husk endelig at følge op og dele den positive udvikling, jeres grønne indsatser skaber. Det er med til at motivere og fastholde jer i de gode vaner.

Råd 5: Udarbejd en grøn indkøbspolitik
Tænk over, hvor organisationen har mulighed for at træffe bæredygtige forbrugsvalg. Det er en god idé at udarbejde retningslinjer for organisationens indkøb. Eksempelvis kan man sikre sig, at papiret, man køber, er genbrugspapir, at ens tryksager klares af et svanemærket trykkeri, og at rengøringsartiklerne er svanemærkede.

Vil du vide, hvilken type grøn organisation din organisation er, så tag Civilsamfundets Videnscenters test her. Og her kan du læse, hvad tre internationale organisationer gør for at begrænse deres rejseaktiviteter.

Forrige artikel Folkemødeplanlægning: Her er, hvad du skal huske hvornår Folkemødeplanlægning: Her er, hvad du skal huske hvornår Næste artikel Guide: Det bør du overveje, når du vælger foreningens bank Guide: Det bør du overveje, når du vælger foreningens bank
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.