5 råd til den gode landsindsamling

En landsindsamling handler ikke bare om at samle penge ind. Det er en indgribende beslutning, som tager tid, kræver grundig organisering og en masse frivillige kræfter.

Med sine mere end 20 års erfaring med fundraising, kommunikation og ledelse i frivillige organisationer, har Stig Fog stærk indsigt i, hvor man plukker de lavthængende frugter, hvis man vil lægge arm med landsindsamlingerne.

Han giver her fem råd til den gode landsindsamling for nye organisationer.

1.  Få styr på papirarbejdet
Det kan måske virke banalt, men er landsindsamling helt nyt for jer, så er papirarbejdet det allerførste I skal have styr på.  

Før I kaster jer ud i noget, så skal I have ansøgt om en tilladelse. Den finder I hos indsamlingsnævnet. Her skal I præsentere dem for papirer, der skal sandsynliggøre, at I rent faktisk kan finde ud af at løfte indsamlingsopgaven. Først når Indsamlingsnævnet har godkendt jeres ansøgning, kan I få lov til at samle ind. Alt fra ansøgningsfrister, gebyrer og regnskabkrav findes på Indsamlingsnævnets hjemmeside.

2. Skab et lokalt netværk
Har I et frivilligt bagland i forvejen, som er spredt ud over landet eller de områder, I gerne vil samle ind i, så er det indlysende, at I skal starte med dem.

Men det er slet ikke sikkert, at alle organisationer har det bagland, der er villige til eller kan løse opgaver som indsamlere. Her kan det være en god idé at arbejde med en parallel struktur, som I kan rekruttere blandt. Det er ikke sikkert, at de mennesker, en organisation i forvejen har i tale, hverken er interesserede i eller i stand til at løfte en opgave som en hus- og gadeindsamling.

Derfor er det måske bedre at se på, om det kunne være andre, der kunne løfte opgaven. Desværre er det oftest de personer, som i forvejen er aktive, der vil melde sig som indsamlere. Det betyder samtidig, at der er rigtig meget konkurrence om de rigtige mennesker.

Humlen er, at I skal forsøge at skabe et lokalt netværk og lokal forankring. Hvis det skal kunne lykkes for jer, så skal I have styr på, hvem der koordinerer det, hvordan I henvender jer til folk, samt hvad det er for et tilbud, I giver til indsamlerne. Og husk at få styr på, hvem i organisationen, der “ejer” kontakten til de frivillige. Fordi de har sagt ja til at samle ind, er det ikke sikkert, at de også gerne vil løse andre opgaver i foreningen eller være målgruppe for dens politiske budskaber. 

3. Tid er en afgørende faktor
Både når det kommer til, hvor meget I skal ligge i en indsamling, eller hvornår mulige indsamlere beslutter sig for at hjælpe til, så er tid den helt store spiller.

Processen med landsindsamling, starter allerede et år før indsamlingen. Nu om dage melder folk sig ikke til i god tid, for det kunne jo være, at der dukkede noget andet spændende op, de hellere vil deltage i.

Alt afhængig af, hvor mange mennesker I skal rekruttere til indsamlingen, har det selvfølgelig også en betydning for, hvornår I skal i gang.

Planlægningen skal derfor i gang i meget god tid. Men den skal indeholde fleksibilitet nok til, at den kan holde til, at alle melder sig i sidste øjeblik. Det betyder, at jeres logistik skal bygges op, så den ikke drukner ved stor, momentan efterspørgsel.

4. Face-to-face er guld
Selvom vi lever i en tid, hvor de digitale muligheder er i konstant udvikling, og det kan virke attraktivt at tænke i de baner, så er der intet, som slår det menneskelige møde ansigt til ansigt.

At der står et levende menneske og banker på din dør eller henvender sig til dig på gaden er absolut den mest effektive måde at få et bidrag på.

I kan som organisation have utrolig mange eksponeringer på eksempelvis Facebook eller hjemmeside, uden at det giver nær det samme resultat.

Hvis Fru. Jensen hjemme ved hoveddøren bliver spurgt, om hun gerne vil en sag, så vil hun i størstedelen af tilfældene give nogle penge. 

Hvis I eksponerer nogen på Facebook, så vil de i størstedelen af tilfældene ikke give penge.

Derfor er indsamlingsformen med fysisk tilstedeværelse en effektiv måde; men samtidig også en rigtig krævende og ressourcefyldt at etablere.

5. Hav is i maven
At få en landsindsamling på benene sker ikke hen over en nat. Det tager rigtig lang tid. Man skal have is i maven og være i stand til at holde sporet i en årrække, før man finder ud af om det er en god idé

Visse bestyrelser har ikke blik nok for det langsigtede og er for utålmodige med at se resultater. Øvelsen med større indsamlinger er en øvelse i at skaffe frivillige. Det er ikke en øvelse i at skaffe penge.

Den frivillige indsamler kan godt skaffe penge, når de står ved døren, men kan du ikke skaffe frivillige, kan du ikke løse opgaven.