DUF: Unges trivsel i lokalsamfund handler ikke om infrastruktur, men om samhørighed
Vi skal give flere unge valget om, hvor de vil læse, arbejde og bo, da disse valg i ungdommen har stor betydning for resten af livet. Det vigtigste for, at det lykkes, er ikke infrastruktur, bolig eller job, men tilhørsforhold gennem blandt andet foreningsliv, skriver Chris Preuss.
Den politiske kamp frem mod kommunalvalget til november er i fuld gang. Danskerne skal overbevises om, at netop deres parti er det rigtige til at sikre velfærd, nærhed og livsmuligheder i hele landet. For dem der bor i storbyen. Dem i stationsbyen. I provinsbyerne. Og også dem i vores landdistrikter.
Det er bestemt ikke en ny kamp. I 2015 igangsatte VLAK-regeringen en større udflytning af statslige arbejdspladser og senest torsdag den 27. maj meddelte S-regeringen, at man blandt andet vil oprette 25 nye uddannelser uden for de fire store studiebyer.
For ungdommen er de diskussioner mere end bare den daglig politisk armlægning. I ungdomsårene lægger man trædestenene for resten af livet. Derfor er det afgørende, at vi har et skarpt fokus på at sikre flest mulige unge muligheden for selv at bestemme, hvor man gerne vil slå sig ned, uddanne sig, arbejde og stifte familie. For hver generation af unge, hvor livsmulighederne bliver begrænset, har vi svigtet vores ansvar som samfund.