Ødelagte huse, rester af missiler og ophold ved metrostationer: Se billeder fra situationen i Ukraine efter den russiske invasion

Mens ledere fra hele verden fordømmer Ruslands handlinger, har man erklæret undtagelsestilstand i Ukraine, og borgerne opfordres til at blive indenfor. Se billeder fra situationen her.

Natten til torsdag skete det.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, valgte at indlede en militær operation i Ukraine, og det har ført til russiske angreb i landet fra både nord, øst og syd.

Flere ukrainske byer, herunder hovedstaden, Kijev, er blevet ramt af russiske missiler.

Mens ledere fra hele verden fordømmer Ruslands handlinger, har man erklæret undtagelsestilstand i Ukraine, og borgerne opfordres til at blive indenfor.

Billeder florerer dog af lange bilkøer på vejene med folk, der forsøger at komme ud af Kijev, og flere ukrainere har også valgt at tage ophold ved metrostationer for at komme under jorden. 

Se billeder fra situationen i Ukraine her.

 

Billedet er taget 24. februar efter angreb i den østlige ukrainske by Tjuhujiv.

 

En kvinde står på gaden, imens der i baggrunden stiger sort røg fra en militær lufthavn i den ukrainske by Tjuhujiv efter russiske angreb.

 

 

Borgere står bag et afspærret område og kigger på resterne af et missil på gaden i Kijev 24. februar.

 

 

 

Politibetjente undersøger resterne af et missil på gaden.

 

 

 

En ældre mand bliver behandlet af ambulancereddere efter eksplosioner i den ukrainske by Tjuhujiv 24. februar.

 

 

Ukrainere holder i kø på vejene for at komme ud af Ukraines hovedstad, Kijev, efter byen er blevet ramt af eksplosioner.

 

 

Folk samles ved grænsen mellem Polen og Ukraine i timerne efter, at Vladimir Putin igangsatte en militær operation i Ukraine.

 

 

Folk kigger på deres telefoner, mens de tager ophold ved en metro station i Kijev om morgenen 24. februar. Mange ukrainere har søgt mod metrostationerne, efter Ruslands invasion i landet, for at kunne befinde sig under jorden.

 

 

En gruppe mennesker står foran en ødelagt bygning efter eksplosioner i den østlige ukrainske by Tjuhujiv 24. februar.

 

 

Folk venter på bussen for at komme til vestlige dele af Ukraine efter den russiske invasion i landet.

Forrige artikel Karolina Dam syv år efter, at hun mistede sin søn og stiftede sin egen forening: ”Min opgave er afsluttet” Karolina Dam syv år efter, at hun mistede sin søn og stiftede sin egen forening: ”Min opgave er afsluttet” Næste artikel Efter russisk invasion af Ukraine: Det gør NGO’erne Efter russisk invasion af Ukraine: Det gør NGO’erne