Karen Bladt: Tryghedsgruppen skal ikke være domineret af professionelle parter

DEBAT: Et stort antal af kandidaterne til Tryghedsgruppens repræsentantskab har et større maskinrum bag sig, som "almindelige" medlemmer har svært ved at matche. Det svækker demokratiet i gruppen, skriver Karen Bladt.

Af Karen Bladt
Medlem af Tryghedsgruppens bestyrelse og repræsentantskab

Jeg har været med på en del af Tryghedsgruppens rejse.

Jeg blev valgt ind i repræsentantskabet i 2015, da fløjkrigene rasede, og temperamenter slog gnister. Sikke en rejse!

Vi har nået meget: udskilt Velliv, indført medlemsbonus og styrket Trygfonden.

Disse resultater har vi opnået i fællesskab. Debatlysten har været stor, men vi bevæger os sammen fremad.

Mediernes historier om dyb splittelse kan jeg ikke genkende. Jeg er dog bekymret for den demokratisering, som var et af de vigtige temaer, da jeg stillede op i 2015.

En professionalisering af Tryghedsgruppen
Det er positivt, at der er stor interesse for at stille op, men kigger man lidt nærmere på kandidaterne, så står det klart, at der bag mange kandidater er et større maskinrum.

Et maskinrum, som kan organisere kampagner og indsamle stemmer. Et maskinrum og et bagland, som "almindelige" medlemmer har svært ved at matche.

Derfor er der fare for at Tryghedsgruppens repræsentantskab bliver domineret af professionelle parter, hvor pladsen i Tryghedsgruppen handler mere om magt og indflydelse end ønsket om at styrke en unik forbindelse mellem et forsikringsselskab, almennyttige aktiviteter og medlemspleje.

Det vil mindske diversiteten og svække demokratiet i en tryghedsgruppe, som ellers er godt på vej.

Forrige artikel Næstformand i Tryghedsgruppen: Demokratisk styring og benhård forretning er ikke modsætninger Næstformand i Tryghedsgruppen: Demokratisk styring og benhård forretning er ikke modsætninger Næste artikel Bettina Nattestad: Vi skal have respekt for Tryghedsgruppens arbejde og bidrage til udviklingen Bettina Nattestad: Vi skal have respekt for Tryghedsgruppens arbejde og bidrage til udviklingen