Udviklingsorganisationer: Lad os etablere en tænketank for civilsamfundet
Civilsamfundet skal tænke bedre sammen og forholde sig til, at samfundet, som vi kender det, er i opbrud. Med en tænketank for civilsamfundet kan vi videreudvikle civilsamfundets rolle og nye samarbejdsflader. Hvis andre vil være med, er Cisu klar, skriver Torsten Malmdorf.
Debatten om civilsamfundets fremtidige organisering bør tage afsæt i civilsamfundets rolle. Nemlig at folk organiserer sig i foreninger for at dyrke – og fremme – deres interesser.
Folk organiserer sig om en mangfoldighed af interesser som for eksempel sport, spejderliv, klimakampen eller global udvikling. Og søger desuden på meget forskellig vis at fremme vilkårene for at udfolde deres interesser.
Civilsamfundet er derfor ikke blot grundlaget for et pluralistisk demokrati, hvor interesser mødes og prioriteres, men er også demokratisk dannelse, hvor medlemmer gennem deres aktive deltagelse i foreninger lærer om og udlever demokrati i praksis.
Målgrupper skal definere indsatser
Civilsamfundet arbejder ikke blot for, men også sammen med sine målgrupper for at få opfyldt deres rettigheder. Dette ses i tilgange som 'intet om os, uden os', når det for eksempel handler om, at unge skal lede initiativer for unge sammen med andre unge, eller at mennesker med handicap skal definere og lede de aktiviteter, der rettes mod netop dem.
For Cisu – Civilsamfund i Udviklings 300 medlemsorganisationer er en af de vigtigste dagsordener 'lokalt lederskab'. Vores medlemmer er danske organisationer, der tilsammen arbejder med alle aspekter af global udvikling i udviklingslande som eksempelvis bekæmpelse af fattigdom, klimatilpasning og ligestilling.
Lokalt lederskabs-dagsordenen handler om, at lokale partnerorganisationer og partnernes målgrupper ude i verden skal sætte dagsordenen og lede udviklingsarbejdet.
Uanset om man arbejder herhjemme eller globalt, er det målgrupperne, der er med til at definere, hvad civilsamfundet skal arbejde med og for.
Og det er vigtigt, at vi lytter og forbliver nysgerrige på, hvordan vores målgrupper udvikler sig. Og ikke mindst hvordan vi fordeler mere magt og beslutningskraft til dem.
{{toplink}}
Civilsamfundet har brug for at tænke sammen
Når civilsamfundet i sin natur er mangfoldigt, og når indsatser skal defineres sammen med målgrupper, mener vi ikke, at løsningen er, at beslutninger tages i én fælles paraplyorganisation, hvor tilgangen bliver top-down med målgrupperne nederst, og hvor pluralisme erstattes af ensartethed.
Til gengæld ser vi et dansk samfund i opbrud: Grænserne mellem det offentlige, private, og civilsamfundet er i opbrud og nye samarbejdsformer udvikles disse år. Nye aktører som for eksempel fonde vokser frem, medierne har en ny rolle, og andre sektorer ønsker i stigende grad at instrumentalisere civilsamfundet.
Der er derfor brug for, at civilsamfundet i et samfund i opbrud tænker sammen – for eksempel gennem en tænketank, der arbejder med at videreudvikle civilsamfundets roller og samarbejdsflader med andre aktører og kvalificerer arbejdet med at give lederskabet videre til vores målgrupper.
Så vi skal tænke sammen om vores fremtidige roller og handle særskilt i forhold til vores målgrupper og deres interesser.
Hvis andre vil være med til det, er vi i Cisu klar.
{{toplink}}
Organisationschef: Store forandringsskred kommer sjældent fra en etableret organisation – se blot på #metoo
Kan man tvinge lokalforeninger til at skabe kommunal velfærd?
