Alternativet: Vi svigter, hvis civilsamfundet presses til at organisere sig for at få politisk ørenlyd
Civilsamfundet får ikke nødvendigvis mere værdi af at være bedre organiseret. På Christiansborg skal vi i stedet sikre bedre rammer for det nære civilsamfund, og lade være med at skære i de indsatser, der bidrager til et stærkt civilsamfund, skriver Sascha Faxe (ALT).
Når jeg tænker på civilsamfund, så er det første jeg tænker: Fællesskab i praksis.
Både små og store foreninger og dem, som slet ikke er organiseret, bidrager mærkbart til sammenhængskraften og værdien i Danmark.
Mening, relationer og trivsel bliver skabt og opretholdt i civilsamfundet.
Civilsamfundet er, udover familie og venner, det, der griber os, når vi mangler et sted at gå hen – både når livet er svært, og når vi har en drivkraft, vi skal finde rum for at gøre til handling. Det skal vi værne om og udvikle.
Civilsamfundet er i vid udstrækning frivillige sammenslutninger af folk, der arbejder for en sag.
Der bliver lavet lange seje træk, hvor sager startes, løftes og videreføres gennem organisationer. Mange civilsamfundsorganisationer i Danmark har mange år på bagen, og har forandret tusindvis af liv hver uge – hvis ikke hver dag.
Meget mere end organisationer
Alligevel er det vigtigt, at civilsamfundet ikke kan reduceres til organisationer. Selvfølgelig kan det være organiseret, men det er ikke en nødvendig forudsætning.
Det er også civilsamfund og aktivt medborgerskab, når Susanne starter en samtaleklub for udlændinge, som mødes i det lokale medborghus for at tale basisdansk om dansk kultur. Eller en pensioneret cykelsmed på Langeland reparerer gamle cykler og donerer dem til flygtninge. Og når en gruppe går samme om et brugerstyret reparationsværksted i et forladt baglokale.
Små, enkeltstående begivenheder og projekter, der ikke behøver at gøre andet end det enkle, de allerede gør for at skabe værdi og mening.
Dette er ingenlunde en kritik af de store organisationer, ej heller den vigtige rolle de spiller. De er afgørende som motor for og stabilitet i Medborgerdanmark. Civilsamfundet er ikke et nulsumsspil. Det er et både og.
Vi har brug for de vilde, for de mange, de store, ildsjælen og for de organiserede isbrydere og talerør.
Inviter engagementet ind på Christiansborg
Jeg mener, vi har svigtet som samfund, når vores politiske system lytter så lidt, at civilsamfundet bliver nødt til at rotte sig sammen for at få en smule ørenlyd i den daglige debat - for hvordan har de små foreninger det så ikke?
Jeg så gerne, at vi fik skabt bedre rammer til det nære civilsamfund og dets udfoldelse, og særligt på tværs af sektorer.
Det kræver et opgør med søjletænkning, et opgør med kommunale forordninger, som spænder ben.
Det kræver, at vi ikke lukker ned for de tværgående organisationer, såsom planerne er for Center for Frivilligt Socialt Arbejde lige nu, men derimod understøtter viden og forskning i og for civilsamfundet.
Rammerne skabes også ved, at vi politisk lukker os mindre om os selv.
Som politikere bør vi kende civilsamfundet, række ud og modtage input fra civilsamfundet. Vi skal invitere engagementet ind på Christiansborg og på rådhuset.
Både så vi bliver klogere, og så de civilt engagerede kan se, at de bliver taget seriøst.
Fællesskab er ikke et modeord, det er er noget, vi har været så vant til, at vi har glemt at pleje det. Nu er vi nødt til bevidst at pleje og dyrke det. Det er min forhåbning til fremtidens civilsamfund.
Fonden for Socialt Ansvar: Vi ønsker ikke en stor civilsamfundsmastodont
RådgivningsDanmark: Civilsamfundet synger fint i kor, men vi skal ikke marchere i takt
