Venstre: Vi skal undgå at basere ny lovgivning på hjerteskærende enkeltsager

Hvad enten man skal vælge familiens feriedestination eller man skal formulere en ny lov, så bliver beslutningen sværere og mere tidskrævende afhængigt af hvor mange, der inddrages.

I politik er det også en svær balancegang, hvor meget eller hvor lidt slutbrugeren skal inddrages i politiske beslutninger.

Det duer ikke, at vi får lavet lovgivning, der ikke har noget afsæt i virkeligheden, men vi skal også passe på at lovgive efter enkeltsager.

Dage i felten 

Hvis jeg skal fremhæve et godt eksempel på slutbrugerinddragelse, er det initiativet ”Sammen om skolen”.

Her samarbejder politikere, kommuner, skoleledere, lærere, pædagoger, forældre og ikke mindst eleverne om folkeskolen. Når vi mødes, drøfter vi væsentlige temaer og udfordringer vedrørende folkeskolen, inden vi slår politiske søm i beslutningerne.

Det er også sundt, at vi i dette forum bliver nødt til at nærme os hinanden. Folkeskolens parter må tale sammen og komme med fælles anbefalinger til, hvad de samlet set mener vil være den bedste løsning.

En udfordring, jeg kan støde på, er nemlig at blive kontaktet af rigtig mange forskellige aktører, der har input til, hvordan lovgivningen bør udformes. Udfordringen er, at det kan være svært at samle trådene fra så mange forskellige sider.

{{toplink}}

Hvorimod ’Sammen om skolen’ skaber et rum, hvor parter, der alle har bidrag til folkeskolens fremtid, kan samles og nærme sig hinanden.

Jeg tror nemlig, vi finder de bedste løsninger ved at inddrage mange meninger, men det er klart, at hvis det skal ende ud i noget konkret, så kræver det også, at parterne er villige til at nærme sig hinanden.

Derfor er struktureret samarbejde med repræsentanter, der kan levere forskellige bidrag, et godt eksempel på god slutbrugerinddragelse.

Et andet eksempel på brugerinddragelse, som jeg sætter stor værdi i, er lokale besøg.

Jeg tilbringer de fleste mandage i mit eget lokalområde, hvor jeg indsamler inspiration.

Det er en meget værdifuld inddragelse af borgerne, fordi jeg her får et vigtigt indblik i, hvordan en institution eller virksomhed arbejder på deres egen hjemmebane, hvor de har mulighed for at dele input og udfordringer.

Disse dage ’i felten’ giver et stort udbytte, når jeg ønsker at få et nærmere indblik i, hvordan vores politiske beslutninger fungerer i praksis.

Og endnu vigtigere, hvordan vi kan arbejde proaktivt og basere lovgivning på eksisterende viden og erfaringer. Præcis som man også gør med ’Sammen om Skolen’.

Nye katastrofesager 

Jeg mener dog, at det kan være problematisk, hvis vi farer op hver gang, en ny problematisk sag dukker op – og skynder os at konkludere, at løsningen må være skærpede regler på det ene eller andet område.

Et eksempel kunne være dokumentaren ’Nødråb i natten’, hvor vi kunne se personale opføre sig fuldstændig umenneskeligt på bosteder for handicappede.

Jeg tror dog ikke, vi løser denne frygtelige sag med flere tilsyn, kontrol og indberetninger. For sådan løser vi ikke medarbejdernes indstilling til deres eget ansvar over for deres medmennesker, for ikke at tale om ledelsesansvar. Vi kan ikke lovgive os ud af alting.

Det er vigtigt for mig at sige, at enkeltsagerne bestemt gør indtryk på mig. Både dem, vi alle kan møde i dokumentarer som denne, og ikke mindst de mange henvendelser jeg modtager fra borgere, der er kommet i klemme i systemet.

De er bestemt med til at inspirere til forhandlingsbordet, men det er vigtigt at skelne mellem, om det er et strukturelt problem, eller noget der påvirker den enkelte borger.

Enkeltsager kan være ganske hjerteskærende, men vi bliver nødt til at slå koldt vand i blodet og tænke os om, inden vi vedtager lovgivning, der vedrører alle. Lovgivning skal helst være proaktivt og langsigtet, ikke være brandslukning.

Inddragelse er et dilemma, som vi politikere møder dagligt. Der må ikke være tvivl om, at vi værdsætter ethvert input, men det er en svær balance, hvor man skal sætte grænsen – også hvis vi skal sikre, at beslutningerne bliver til noget i sidste ende.{{toplink}}

debat@altinget.dk