DUF: Unge kan sagtens gennemskue, når der er tale om pseudoinddragelse

”De vil rigtig gerne snakke om, hvordan unge har det. Men det er lidt sådan: Har I husket at spørge os?”. Sådan siger en ung i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråds Ungeanalyse 2023, og vedkommende står langt fra alene med den oplevelse.

Alt for mange unge oplever, at vi ikke bliver hørt og inddraget i de ting, der påvirker vores liv – og det er skadeligt både for trivslen og den demokratiske selvtillid. Der ligger et stort potentiale i mere og bedre ungeinddragelse – til gavn for både unge, men også for beslutningstagerne, og kvaliteten af beslutningerne.

DUFs demokratianalyse 2023 slår fast, at unge har masse af holdninger til, hvordan verden skal udvikle sig, og at de også i højere grad end resten af befolkningen deltager i mere tidskrævende demokratiske aktiviteter, såsom demonstrationer og politiske møder, men der er et stort og vigtigt men – nemlig at mere end hver anden ung oplever at have lav demokratisk selvtillid. Med andre ord, tror man ikke på, at ens stemme er værd at lytte til.

Generation i demokratisk underskud

Det er selvsagt et stort problem, for en af forudsætningerne for et godt demokrati er, at alle bidrager, føler sig hørt og repræsenteret i samfundet. Der ligger et ansvar hos beslutningstagere og embedsværk i at vise os unge, at vores holdning er noget værd.

Det gør man for eksempel ved at inddrage unge i beslutningsprocesser på en ordentlig måde, hvor vores input bliver taget seriøst og reelt bliver brugt. Det styrker nemlig den demokratiske selvtillid og dannelse at blive inddraget i meningsfulde politiske processer og repræsentative organer. Det vil ligeledes være til gavn for samfundet, fordi unge kan være med til at styrke og kvalificere de beslutninger, der bliver taget.

Dertil kommer, at vores generation er i demokratisk underskud. Samfundet bliver ældre og ældre – og det betyder, at ungdommens stemme vejer mindre.

Det er endnu en grund til, at det er essentielt, at unge inddrages i de politiske processer. Desværre er der stadig lang vej før det er gængs praksis, at det bliver gjort, og at det bliver gjort på en god og konstruktiv måde.

Vil man skabe god inddragelse, der er meningsfuld for alle, skal man sikre, at strukturen og kulturen går hånd i hånd. Det vil sige, at man er nødt til at have de rette formelle rammer for inddragelse og samtidig prioritere ressourcer til at sikre et ordentlig rum for inddragelsen og sikre, at der bliver taget godt hånd om en god proces.

Succesfuld ungeinddragelse

Et godt eksempel på ungeinddragelse, der giver mening, er Skatteministeriet ungespilspanel, som jeg har haft fornøjelsen af at deltage i. Ungespilspanelet er sat i verden for at rådgive skatteminister Jeppe Bruus om grænsen mellem gaming og gambling, og hvordan det kan undgås, at unge bliver afhængige af at spille om penge.

{{toplink}}

Her har rammen for, hvad vi kunne, og hvad vi ikke kunne få indflydelse på, været klart meldt ud fra start. Der har været åbenhed og lydhørhed for konstruktive inputs til rammen, men stadig med en tydelighed om, hvad man kunne forvente igennem hele forløbet.

Klar rammesætning er afgørende for en god proces. Det samme gælder for et tilbageløb af kommunikation til gruppen, der er blevet inddraget, så man understøtter oplevelsen af, at ens input rent faktisk blive brugt til noget.

Derudover har skatteministeren prioriteret det og brugt tid på at lytte og være i dialog. Unge har været anerkendt som eksperter, der er med til at kvalificere et stykke lovgivning. Det er ikke blot kommet til udtryk på papiret, men i særlig grad i kulturen for samarbejdet og karakteren af den dialog, der har været mellem panelet og ministeren.

På den måde har det ikke handlet om, at unge skulle ind og kommentere noget, som nogle beslutningstagere egentlig allerede er kommet frem til – og det er vigtigt.

Unge kan sagtens gennemskue, når der er tale om pseudoinddragelse. Og oplevelsen af ikke at blive lyttet ordentligt til eller kun at blive inddraget for at blåstemple giver bagslag for den demokratiske selvtillid.

God ungeinddragelse kan være svær at sætte på formel, men når det lykkes, har det en stor værdi for både unge og alle andre. Det kan rykke ved perspektiver og indsigter hos beslutningstagere – og styrker helt grundlæggende vores demokrati og samfund, at unge spiller en mere betydningsfuld rolle i vores samfund, end det er tilfældet i dag.

{{toplink}}

debat@altinget.dk