Stadsdirektør i Odense: Vi skal bevare onlinemøder og den øgede fleksibilitet

Af Stefan Birkebjerg Andersen
Stadsdirektør, Odense Kommune 

Forårets hjemsendelse af næsten 4.000 medarbejdere efterlod mig med en vis uro. For hvad ville der ske med produktiviteten og med de opgaver, som civilsamfundet (borgerne) er afhængige af, at vi løser.

Min frygt blev dog gjort til skamme, for ikke alene formåede vi at omstille os og løse opgaverne under forhold, som mildest talt var usædvanlige.

Vi formåede også at holde produktiviteten på et højt niveau. Det var en øjenåbner for mig, og jeg er meget stolt af, at det lykkedes så godt.

I skrivende stund er der igen indført restriktioner i Odense, og endnu en gang skal de fleste med administrative funktioner arbejde hjemmefra.

Vi skruer endnu engang op for onlinemøderne – denne gang med en vis rutine med i rygsækken.

Vi skal dyrke de teknologiske muligheder
Måske er den største læring, hvor meget vi faktisk kan løse med de digitale muligheder, som vi har.

Onlinemøderne er kommet for at blive. På den måde kan man samles flere hundrede til et online møde – uden smitterisiko. Det er et livtag med det generelle sygefravær, som vi også så dale betydeligt under coronanedlukningen.

Derfor skal vi fortsat dyrke de teknologiske muligheder og blive endnu bedre til at kommunikere, holde møder og dele viden online.

Men det kræver meget at udnytte erfaringerne med hjemmearbejdet og teknologien både af medarbejdere og ledelse.

Det kræver, at vi bliver ved med at lære, undersøge og skabe erfaringer, og at vi har blik for de nye udfordringer, som kan påvirke det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Som arbejdsgiver har vi en forpligtelse til at tilrettelægge arbejdet, så det kan løses fuldt forsvarligt. Vi skal sammen med medarbejderne sikre, at vi ikke sidder forkert og får skader.

Vi skal også huske de medarbejdere, som ikke trives med hjemmearbejdet. Vi skal i det hele taget have blik for de mange forskellige udfordringer hjemmearbejde kan føre med sig og som er forskellige fra person til person.

Hjemmearbejdets fordele og ulemper
Under nedlukningen lærte vi, at mange opgaver med fordel kunne løses hjemme.

Der var færre forstyrrelser og mere effektivitet, særligt når det handlede om fordybelsesopgaver. Møderne var kortere og mere effektive, mange oplevede større indflydelse på opgaveløsningen, og der var fokus på tydelige forventningsafstemning.

Noget tydede på, at jobtilfredsheden ligefrem steg. Og vi lærte, at hjemmearbejdet gav bedre mulighed for balance mellem arbejde og fritid.

Men vi lærte også, at mange opgaver har bedst af, at vi er sammen med kolleger og ledere på arbejdspladsen. Der var opgaver, som led under manglende fysisk tilstedeværelse.

Den hurtige afstemning eller sparring med leder og kolleger var også sværere, og de fleste mente, at de digitale møder havde nogle begrænsninger.

Rigtig mange manglede også det sociale samvær, som følger med en hverdag på kontoret. De oplevede, at deres trivsel var udfordret.

Det bedste af to verdener
Som chef for en af landets store kommuner ligger det mig meget på sinde, at vi har de bedst mulige rammer for kerneopgaven og for de medarbejdere, som løfter den.

Vi skal tage det bedste af to verdener: Vi skal bevare den fysiske arbejdsplads og de rammer, som giver mulighed for tæt, faglig sparring og social kontakt med gode kolleger.

Vi skal også sikre gode rammer for fleksibilitet og stor indflydelse på egen opgaveløsning og tage hånd om de udfordringer, som det kan give.

debat@altinget.dk