Ergoterapeuter: Lovgiverne bør ikke ændre på Arbejdsmiljøloven

Af Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen

”Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem fra arbejde fredag og foreløbigt to uger frem (…) Alle private arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at flest muligt af jeres medarbejdere også kan arbejde hjemmefra.”

Ordene er statsminister Mette Frederiksens og faldt på et pressemøde onsdag 11. marts i år, som de fleste af os nok sent vil glemme.

Udover at det var dramatiske og alvorlige dage i starten af marts, var det også starten på en helt ny periode på dele af det danske arbejdsmarked. En periode, hvor hjemmearbejde gik fra at være noget, som få gjorde sjældent, til noget, som alle gjorde hele tiden.

Den første tid var præget af pionerånd og en følelse af force majeure. På de sociale medier dukkede hashtagget #VisMigDitHjemmekontor op, hvor vi delte billeder af vores interimistisk indrettede hjemmekontorer.

Det var spisebordsstole i stedet for kontorstole. Bærbare computere i stedet for rigtige skærme med tilhørende tastaturer og mus. Og i ny og næ sågar også et strygebræt som en kreativ hæve-sænkebords-løsning.

Opfindsomheden og humøret var højt. Og forundringen var mange steder stor over, at det rent faktisk kunne lade sig gøre at holde Kontordanmark oven vande fra spisestuerne, arbejdsværelserne og sommerhusene.

Hvedebrødsdagene er ovre
I dag står vi dog et andet sted. Hvedebrødsdagene er ovre, og hjemmearbejde er ikke længere et særsyn. Det er tværtimod en hverdag, der er kommet for at blive. Men som de fleste også allerede har erfaret, er hjemmearbejde ikke altid bare fryd og gammen.

Der er dels spørgsmålet om de fysiske rammer. Har man som medarbejder det rigtige konturudstyr til sin rådighed? Kan man sidde ordentligt og arbejde med hensigtsmæssig belysning? Og har man mulighed for at skabe variation i sin arbejdsdag og adskille arbejde, fritid og hvile?

Noget tyder på, at ikke alle hjemsendte har lige gode fysiske rammer på hjemmearbejdspladsen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) oplyste for nylig, at ud af de mere end 1.300 arbejdsskadesager relateret til corona-epidemien, som er blevet anmeldt til dem, så drejer en del af sagerne sig om medarbejdere, der har indberettet fysiske skader på grund af dårligt indrettede hjemmearbejdspladser.

Og så er der spørgsmålet om det psykiske arbejdsmiljø, som er mindst lige så vigtigt. En ting er, at den mentale trivsel risikerer at få et yderligere dyk hos de medarbejdere, der i forvejen kæmper med uklare krav fra ledelsen, for meget arbejde og for lidt tid til at nå det hele, når afstanden til den fysiske arbejdsplads, kollegerne og chefen bliver større.

Men en anden ting er, at vi mennesker er sociale væsner, der også går på arbejde for at være en del af noget større: et arbejdende fællesskab. Hvordan sørger vi for, at denne fællesskabsfølelse ikke langsomt smuldrer, så vi hver især ender med at sidde hjemme og føle os isoleret og frakoblet i hver vores lille ’celle’?

Arbejdsmiljøloven sikrer en standard
Derfor skal vi passe på med at reducere den nuværende situation, hvor vi står på tærsklen til en helt ny måde at arbejde på, til et snævert spørgsmål om at lempe på Arbejdsmiljølovens bestemmelser om hjemmearbejde.

I Ergoterapeutforeningen ser vi ingen grund til, at man fra lovgivers side begynder at ændre Arbejdsmiljøloven. For vi mener ikke, at loven stiller urimelige krav. Den er tværtimod med til at forebygge, at nogen presses ud af arbejdsmarkedet i utide på grund af arbejdsskader.

Men vi vil gerne slå til lyd for, at vi i fællesskab hæver blikket og griber den mulighed, coronakrisen har givet os, til at spørge: Hvad er fremtidens (kontor)arbejdsplads?

For nok er der nogle oplagte faldgruber, når det kommer til hjemmearbejde. Men måske kan den arbejdsform, som corona har skabt, give os inspiration til helt nye måder at arbejde på?

Lad os derfor være fælles om at udvikle fremtidens arbejdspladser med gode rammer om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Arbejdspladser, hvor der er plads til både det kreative udviklingsarbejde i fællesskab og fordybelse for den enkelte, og som giver den rette work-life-balance, som vi alle higer efter.

debat@altinget.dk