FH til DA: Nej, vi skal ikke slække på arbejdsmiljøloven for at åbne for hjemmearbejde

Af Morten Skov Christiansen, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Den sidste tid har debatten herhjemme været præget af danskernes udsigt til at skulle være længere tid på arbejdsmarkedet.

Skal lønmodtagerne kunne opfylde det ønske fra politikerne og virksomhederne, så kræver det selvsagt, at deres helbred kan holde til det. Derfor giver det heller ingen mening, at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) nu vil have slækket på arbejdsmiljøloven for at øge mulighederne for hjemmearbejde.

I sit indlæg den 17. september skriver Christina Sode Haslund, at ”der lige nu er brug for øget fleksibilitet på grund af coronakrisen og de konsekvenser, der følger med”.

Derfor argumenterer hun for, at ”arbejdsmiljøreglerne ændres, så det bliver muligt at arbejde en betydelig del af sin ugentlige arbejdstid hjemmefra, uden at det kræver en særlig indretning af hjemmet”.

Haslund vil dog også gerne slå fast, at hun selvfølgelig mener, ”at arbejdsmiljøet skal være godt”.

Derfor vil jeg også melde klart ud og sige, at nej, selvfølgelig skal vi ikke slække på arbejdsmiljøloven. Tværtimod skal vi med udsigt til mere hjemmearbejde netop sikre, at arbejdspladserne er indrettet forsvarligt.

Ikke skrappe krav i dag
For det handler om, at jo mere man arbejder i dårlige arbejdsstillinger, jo større er risikoen for smerter, sygdom og i sidste ende nedslidning.

Som udgangspunkt bør man derfor altid arbejde på en hensigtsmæssigt indrettet arbejdsplads, men for netop at sikre fleksibilitet er der allerede i dag ifølge loven først et egentligt krav efter første dag. Og så hører det altså med til billedet, at kravene til hjemmearbejde på ingen måde er særligt skrappe.

Grundlæggende handler det alene om, at man skal adskille skærm og tastatur, og at man har et bord og en stol, der passer i højden. Ligesom man skal kunne variere sine arbejdsstillinger, og bordet skal have plads nok til, at skærmen kan stå i den rette afstand.

Dårlige arbejdsstillinger i hjemmet
Det, som derimod er et krav – et fuldstændig rimeligt krav - er, at arbejdsgiverne skal beskytte medarbejdernes helbred ved at forebygge gener, smerter og nedslidning. Og det skal der selvfølgelig ikke slækkes på, blot fordi arbejdet laves derhjemme i stedet for på kontoret.

Haslund skriver også, ”At arbejde med en computer er som udgangspunkt ikke sundhedsskadeligt”.

Også her må man råbe vagt i gevær. For vi ved, at når man arbejder over længere tid i dårlige arbejdsstillinger ved en computer – for eksempel hvis man sidder ved en bærbar computer ved et for lavt bord, så fører det til smerter og skader. Og det siger sig selv, at kroppen er ligeglad med, om man sidder derhjemme.

Når det er sagt, så skal vi også huske, at det ikke kun er den enkelte medarbejder, det går udover, hvis vi slækker på arbejdsmiljøloven.

Mere sygefravær
Virksomhederne og resten af samfundet bliver også ramt økonomisk, hvis folk i større grad skal sidde derhjemme med forkerte arbejdsredskaber og i dårlige arbejdsstillinger.

For det vil uvægerligt give en stigning i sygefravær, gener og smerter og på længere sigt nedslidning. Alt sammen noget, der koster på bundlinjen og risikerer at trække unødigt på de knappe ressourcer i vores velfærdssamfund.

Hvis arbejdsgiverne derfor gerne vil have, at mere arbejde skal foregå derhjemme, er det lidt påfaldende, at man samtidig vil slække på arbejdsmiljøloven. Det er jo nærmest det modsatte, der skal ske.

Skal vi have mere hjemmearbejde i den kommende tid, så skal vi sikre et ordentligt arbejdsmiljø og beskyttelse af lønmodtagerne.

Så kære Christina Haslund, hvis du gerne ændre den fuldstændig rimelige lovgivning, der er for hjemmearbejde, så bliver det et stort nej tak herfra.

debat@altinget.dk