Sløjfet helligdag øger risiko for konflikt ved overenskomstforhandlinger

De ansatte vil have mere i løn, hvis de også skal arbejde på St. Bededag, lyder det fra fagbosser forud for allerede komplicerede forhandlinger. "Der er ingen, der siger, det skal være nemt,” siger ny beskæftigelsesminister. 

I forvejen tegner de forestående overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, OK23, til at blive de sværeste i mange år. 

Et stærkt kritiseret forslag fra den nye SVM-regering om at afskaffe en helligdag tegner imidlertid til at hæve risikoen for konflikt yderligere. Det vurderer både en ekspert og flere fagforeningsledere, efter at den nye regering onsdag løftede sløret for planerne. 

”Der er en risiko for, at det kan være brænde til et bål, som allerede er tændt rigtig godt op,” siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, der er lektor på Aalborg Universitet.

 

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at den nye SVM-regering vil fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag med virkning fra 2024. Det skal finansiere øgede udgifter til forsvaret. Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er det formentlig St. Bededag, der må lade livet som helligdag. 

Forslaget fra den nye regering kommer, netop som overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked skal i gang. Fredag udvekslede HK Handel og Dansk Erhverv krav, og kort efter nytår tager industriens topforhandlere officielt hul på forhandlingerne om industriens overenskomst.  

{{toplink}}

Risikoen for konflikt er ifølge eksperter på et højere niveau end set i mange år. Det skyldes blandt andet, at lønmodtagerne forventer store lønstigninger som kompensation for de høje prisstigninger, alt imens arbejdsgiverne er bekymrede for, at dansk økonomi er på vej ind i en recession. 

Et lyn fra en klar himmel 

Ifølge Simon Tøgern, formand for HK Privat, der er den største sektor i fagforbundet HK, vil afskaffelsen af helligdagen betyde, at lønnen skal op. 

”Vores medlemmer har en forventning om at blive kompenseret for det. For vores funktionærer, der er på månedsløn, betyder det, at de skal arbejde en dag mere uden at få noget for det, og vores medlemmer vil ikke arbejde gratis,” siger han. 

Tøgern er også medlem af forretningsudvalget i forhandlingsfællesskabet CO-industri, der forhandler med DI på arbejdsgiversiden. Han vil ikke udveksle konkrete krav i pressen. 

”Men medlemmerne har som sagt en forventning om at blive kompenseret, og en fridag koster i runde tal 0,5 procent,” siger Simon Tøgern og tilføjer: 

”Alt andet lige er forhandlingerne blevet lidt mere besværlige.” 

Også i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er man bekymret for, hvad forslaget om en helligdag mindre vil betyde for overenskomstforhandlingerne. 

”Det kommer som et lyn fra en klar himmel, og det er noget, der skal forhandles i den danske aftalemodel. Og det er klart, det er ikke noget, der gør forhandlingerne i OK23 nemmere,” lød det fra formand Lizette Risgaard i en kommentar til regeringsgrundlaget. 

Potentielt svært at få stemt hjem 

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl kan flertalsregeringen formelt set godt beslutte sig for, at den vil afskaffe St. Bededag som helligdag, da det er reguleret ved lov og dermed kan ændres i Folketinget. 

”Men det vil være usædvanligt, hvis man gør uden at have en drøftelse i en trepart. Det handler i virkeligheden om betalt frihed, og det er normalt noget, som parterne tager sig af. Derfor kan det også skubbe til de krav, som man stiller i overenskomstforhandlingerne,” siger Laust Høgedahl.

Han peger på, forhandlingerne – udover den høje inflation og usikkerheden om den økonomiske udvikling – også er kompliceret af regeringens planer om et lønløft til grupper i den offentlige sektor. 

”Hvis man er privatansat, kan det betyde højere forventninger. Det kan gøre det endnu sværere at få stemt det hjem, når forhandlingerne er færdige, og forliget ryger til afstemning blandt lønmodtagerne,” siger Laust Høgedahl. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra DI, der repræsenterer arbejdsgiverne ved forhandlingerne om industriens overenskomst. 

Minister vil i dialog med parter 

Torsdag eftermiddag talte den nye beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), kort med pressen, efter at hun havde fået ministeriet overdraget fra den afgående minister, Peter Hummelgaard, der forærede Halsboe-Jørgensen en nøddeknækker.  

Adspurgt, hvad hun siger til, at planerne om at afskaffe en helligdag kan kollidere med OK23, sagde den nye minister:

”Nu har jeg jo fået en nøddeknækker, så lad os se, om ikke også vi knækker den nød. Men det er klart, at den lange liste af opgaver på det her område ikke er noget, man løser med et pennestrøg. Det kræver lydhørhed og arbejdsomhed, og det kræver også, at vi ihærdigt går til opgaven loyalt overfor det regeringsgrundlag, der nu ligger. Og det har jeg tænkt mig - selvfølgelig på en lyttende facon med respekt for det partssamarbejde, vi har i Danmark. Men der er ingen, der siger, at det skal være nemt.” 

Til de opfølgende spørgsmål fra pressen svarede ministeren flere gange, at hun vil gå i dialog med fagbevægelsen og arbejdsgiverne.  

”Det vil jeg gøre som noget af det første, og så dykker jeg ned i arbejdet,” sagde Halsboe-Jørgensen. 

Et stærkt forsvar 

Den nye beskæftigelsesminister argumenterede også for, at lønmodtagerne efter hendes opfattelse må bidrage til et stærkere forsvar. 

”For mig handler det om en balance. Jeg synes, at der er virkelig mange gode elementer i det regeringsgrundlag, der ligger, og jeg glæder mig til at tage fat på den samlede opgaveportefølje. Men jeg synes også, det er vigtigt, at vi har et stærkt forsvar i Danmark, og jeg synes også, det er vigtigt, at vi passer på vores land i en tid med krig,” sagde ministeren.

Adspurgt, om regeringen kører fagbevægelsen over ved at ville fjerne en helligdag uden videre, sagde Ane Halsboe-Jørgensen: 

”Jeg kender både dansk fagbevægelse, men også arbejdsgiversiden som konstruktive og gode til at spille ind, når problemer skal løses, og det kommer også til at have rig plads på min vagt.” 

Der skal jo være overenskomstforhandlinger, og det bliver vurderet, at der er ret høj risiko for konflikt. Nu skal lønmodtagerne så affinde sig med, at de skal arbejde lidt mere for den samme løn. Er du ikke bange for, at det øger risikoen for, at der til foråret kommer en konflikt, som du også kommer til at skulle håndtere? 

”Vi er nødt til at sidde omkring et bord og have papirerne foran os og dykke ned i, hvad der er den konkrete løsning. Det glæder jeg mig til, og jeg kommer til at række ud - som det først kommende - til de parter, som det her også påvirker.” 

Forrige artikel Ane Halsboe opfandt sit eget ordførerskab som spritny i Folketinget – nu spås hun gode chancer i Beskæftigelsesministeriet Ane Halsboe opfandt sit eget ordførerskab som spritny i Folketinget – nu spås hun gode chancer i Beskæftigelsesministeriet Næste artikel Økonomer undrer sig: Ny regerings råderum kan være milliarder større end Finansministeriet opgør det til Økonomer undrer sig: Ny regerings råderum kan være milliarder større end Finansministeriet opgør det til