”Historisk dyr” overenskomst skal genoprette købekraften på få år

Efter mere end et døgn uden søvn nåede topforhandlerne fra Dansk Industri (DI) og fagforeningernes forhandlingsfællesskab, CO-Industri, søndag eftermiddag til enighed om en ny overenskomst.

Aftalen gælder i de næste to år og betyder blandt andet, at lønmodtagerne i industrien kan se frem til et lønløft på mindst fire procent i løbet af perioden.

”Det er blevet en historisk dyr omgang,” sagde DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, ved et pressemøde i Industriens Hus i København.

Aftalen mellem DI og CO-Industri markerer et gennembrud i forhandlingerne på det såkaldte minimallønsområde, og håndslaget baner vejen for, at arbejdsgivere og lønmodtagere i en række andre brancher kan forhandle sig frem til nye overenskomster på deres områder.

Centralt i forhandlingerne har været den høje inflation, som har betydet, at lønmodtagerne sidste år fik udhulet købekraften. Reallønnen faldt med 3,8 procent, viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Ifølge Claus Jensen, formand for Dansk Metal og for CO-Industri, betyder aftalen, at lønstigningerne sandsynligvis kommer til at overgå de generelle prisstigninger i de kommende år.

”Det ser ud til, at med en aftale som den her kan vi genoprette reallønnen i løbet af to-tre år. Det har været det helt store mål fra vores side af,” sagde Claus Jensen.

{{toplink}}

Overenskomsten mellem DI og CO-Industri adresserer ifølge forhandlerne ikke afskaffelsen af store bededag som helligdag. Her henviste Metal-formanden til Christiansborg, hvor SVM-regeringen inden udgangen af måneden vil stemme lovforslaget om store bededag gennem Folketinget.

Overenskomstaftalen skal til urafstemning blandt medlemmerne af fagforeningerne, og trods aftalen kan en storkonflikt på det private arbejdsmarked dermed ikke udelukkes.

De vigtigste brikker

Blandt de væsentligste elementer i aftalen er en ændring af pensionsindbetalingerne. Hvor det på industriens område hidtil har været sådan, at arbejdsgiveren indbetaler otte procent til pension, og lønmodtageren selv står for fire procent, kommer satserne fremover til at hedde henholdsvis 10 procent og to procent.

På den måde bliver der stadig i alt indbetalt 12 procent af lønnen til pension, men den enkelte lønmodtager slipper med at skulle betale to procent selv. Dermed er der to procent mere tilbage på den nederste linje på lønsedlen. Ændringen af pensionsprocenterne træder i kraft allerede den 1. juli i år.

Næste år træder en anden stor ændring i kraft, nemlig at indbetalingerne til den såkaldte fritvalgslønkonto stiger fra syv til ni procent om året. Fritvalgslønkontoen er penge, som den enkelte lønmodtager kan bruge til pension, løn eller ekstra feriedage. Den er en relativt ny ordning i overenskomstsystemet, som ved de seneste runder har fået stor vægt.

De to elementer alene betyder, at lønnen kommer til at stige med i alt fire procent over de næste to år.

Derudover er DI og CO-Industri enige om, at mindstelønnen skal stige med ni kroner i timen i løbet af den toårige aftaleperiode. Det er en relativt stor ændring, da mindstebetalingssatsen i dag er 127 kroner i timen.

Ændringen af mindstelønnen har i sig selv ikke den store betydning, da det er de færreste ansatte i industrien, der arbejder til den mindstesats, der er fastsat i overenskomsten. Til gengæld sender stigningen ifølge topforhandlerne fra CO-Industri et klart signal om, at der også skal skrues betydeligt op for lønnen ved de lokale lønforhandlinger.

Nye værktøjer til lokale forhandlinger

Netop de lokale lønforhandlinger får også nyt liv med den nye overenskomst. I de senere år har lønmodtagersiden været utilfredse med, at fremgang i økonomien ikke i er blevet vekslet til større lønstigninger ved de lokale lønforhandlinger på den enkelte virksomhed.

Det skal en række nye værktøjer været med til at lave om på, fortalte forhandlerne ved søndagens pressemøde. Søndag aften var den fulde aftaletekst dog ikke offentligt tilgængelig, og det er derfor ikke klart, præcis hvilke værktøjer der er tale om.

Metal-formand Claus Jensen gav dog på pressemødet en indikation af, hvad han forventer, at der samlet set skal ende i lønposen hos de ansatte i industrien. Det gjorde han ved at henvise til, at de centralt forhandlede lønstigninger normalt udgør en tredjedel af den samlede lønstigning, og at der denne gang centralt er aftalt lønstigninger på to procent om året. Først de to procent fra pensionen og siden de to procent fra fritvalgslønkontoen.

”Så tænker jeg, du selv kan regne ud, hvor meget jeg så forventer, at lønnen risikerer at stige de næste par år,” sagde Claus Jensen, der dermed indikerede lønstigninger i omegnen af seks procent om året i de kommende to år.

Den nye industrioverenskomst betyder også, at barsel med fuld løn bliver forlænget med fire uger. To uger er til deling, mens de sidste to uger er til ”den anden forælder”, altså ofte manden.

Samtidigt er der lagt op til, at timelønnen for lærlinge bliver forhøjet med otte kroner i løbet af den toårige aftaleperiode.

red@altinget.dk