Her er topforhandlerne, som skal styre Danmark uden om storkonflikt

Gensidig tillid og personlig kemi er afgørende ingredienser, når der skal forhandles nye overenskomster for 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked.

Begge dele bliver der i rigt mål brug for, når arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger i de kommende måneder skal forsøge at sikre en blød landing i det, der på forhånd er udråbt til de vanskeligste forhandlinger i mange år.

Ved de centrale forhandlingsborde finder man både garvede forligsskræddere - men også nye ansigter, som kan tilføre nye dynamikker.

Overordnet er det forhandlerne på industriens og transportens område, som udgør nøglespillerne ved OK23. Industrien, fordi deres såkaldte 'spydspidsforlig' sætter den økonomiske ramme og baner vej for aftalerne i de øvrige brancher, mens transportens forlig efterfølgende skaber gennembruddet for det såkaldte normallønsområde, som udgør omtrent 20 procent af det private arbejdsmarked.

Det mest følsomme - og potentielt højeksplosive forhandlingsbord, finder man dog på byggeriets område, hvor forhandlingerne både i 2017 og 2020 endte i Forligsinstitutionen. Derfor indtager forligsmanden også en hovedrolle.

INDUSTRIEN

Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, DI

Som topchef i SAS var Lars Sandahl Sørensen kendt som en hård hund, men som førstemand i Dansk Industri har han siden 2019 udgjort en blødere og mere moderne figur, hvor blandt andet ligestilling og grøn omstilling har fået større vægt.

Som hovedforhandler på industriens område indtager han hovedrollen på arbejdsgiversiden, fordi aftalen for industriens knap 230.000 ansatte sætter rammen for de øvrige privatansatte - og i indirekte forstand også for de offentlige overenskomstforhandlinger i 2024.

I 2020 landede han sin første overenskomst for DI på toppen af en buldrende højkonjunktur. Også dengang på et vanskeligt bagtæppe, men inflation, energikrise og risikoen for regulær økonomisk krise stiller ham denne gang over for en ekstraordinær svær opgave.

Kim Graugaard, viceadm. direktør, DI

Selv om Lars Sandahl ofte løber med overskrifterne, skal man ikke tage fejl; Kim Graugaard har i to årtier spillet en hovedrolle i de private overenskomstforhandlinger og har sort bælte i forhandlingsteknik.

Overenskomstveteranen sidder med både ved industriens og transportens forhandlingsbord, og har dermed et solidt greb om begge de centralnervesystemer, hvor sporene lægges for alle 600.000 private lønmodtagere.

Udadtil er han en mand af få ord, men på de indre linjer betragtes Kim Graugaard som hovedarkitekt bag overenskomstfornyelsen.

Claus Jensen, formand for Dansk Metal og CO-Industri

Som formand for Dansk Metal siden 2012 sidder Claus Jensen automatisk for bordenden i forhandlingsfællesskabet CO-Industri.

"Det er os, der knækker de første og største nødder," lyder det fra den tidligere Lindø-smed om det særlige ansvar, der følger med som forhandler på industriens overenskomster.

Flere magtanalyser placerer Claus Jensen som personen med det mest magtfulde netværk i dansk erhvervsliv. I fagbevægelsen er han kendt som en pragmatisk forbundsformand, som trods medlemskab af Socialdemokratiet gerne tropper op til landsmøde i Venstre, og som frem for lønfest også prioriterer jobsikkerhed og konkurrenceevne ved forhandlingsbordet.

Det er fjerde gang, Claus Jensen forhandler overenskomst på vegne af industriens ansatte.

Mads Andersen, formand for 3F Industri og næstformand i CO-Industri

Ved siden af Claus Jensen sidder Mads Andersen, som har været formand for industrigruppen i 3F siden 2010. Det er femte gang, han sidder med ved det centrale forhandlingsbord, hvor man trods skarpe kurver i 2017 og 2020 har undgået at styre forhandlingerne ud i konflikt.

Mads Andersen er tidligere tillidsmand fra Codan Gummi i Køge, hvor han også har været byrådspolitiker for Socialdemokratiet, og har flere gange været spået som mulig forbundsformand i 3F. Men ifølge kilder befinder den lettere pressesky fagboss sig bedre i den mere diskrete rolle som topforhandler på industriens overenskomster.

{{toplink}}

BYGGERIET

Niels Grøn, vicedirektør, DI

Det er første gang siden fusionen mellem Dansk Byggeri og Dansk Industri i 2021, at det konfliktfyldte byggeområde skal forhandles af Dansk Industri. Det er også første gang for Niels Grøn, der som underdirektør i Dansk Industri har overtaget rollen som topforhandler fra den tidligere direktør i Dansk Byggeri.

Han har tidligere erfaring fra transportsektoren, der hører under det såkaldte normallønsområde, hvor størstedelen af lønstigningerne aftales centralt. Det er derfor også første gang, at Niels Grøn skal prøve kræfter med overenskomster på minimallønsområdet, hvor overenskomstens minimumssatser følges op af lokale lønforhandlinger. På byggeriets område er der dog den finesse, at forbedringer af det indviklede akkordsystem og såkaldte prislister for særlige typer af opgaver kan aftales centralt.

I fagbevægelsen hersker der en vis bekymring for, om arbejdsgiversidens manglende erfaring og fingerspidsfornemmelse for detaljerne i byggeriets overenskomster kan blive et benspænd ved forhandlingsbordet.

Niels Grøn flankeres af underdirektør Anja Bülow Jensen, der tidligere har arbejdet i Dansk Byggeri.

Claus von Elling, formand for byggegruppen i 3F

Som formand for byggegruppen i 3F venter der Claus von Elling en særdeles vanskelig opgave. Von Elling har siden 2019 stået i spidsen for byggearbejdere og håndværkere, som udgør den mest konfliktparate og aktivistiske fløj i 3F. Både i 2017 og 2020 endte forhandlingerne i Forligsinstitutionen, og forventningerne blandt medlemmerne til lønstigningerne og mærkbare tiltag mod social dumping er ikke blevet mindre i 2023. Skrækscenariet er som i 2017, hvor 77 procent i byggeriet stemte nej til forligsmandens mæglingsforslag, som dog blev stemt hjem på grund af et samlet ja-flertal i andre faggrupper.

Den tømreruddannede Claus von Elling har dog en relativt høj status i baglandet, da han før springet til hovedforbundet var formand for lokalafdelingen BJMF i Valby, som udgør et kraftcentrum i 3F's aktivistiske venstrefløj.

Palle Bisgaard, næstformand for byggegruppen i 3F

Palle Bisgaard er veteran ved overenskomstbordet, hvor han som forhandlingssekretær har lagt arm på vegne af 3F's byggegruppe ved mange forhandlingsrunder.

Han udspringer som sin formand Claus von Elling af lokalafdelingen BJMF, og menes derfor at have god føling med de delikate balancer i 3F's aktivistiske bagland.

 

TRANSPORT

Jan Villadsen, formand for 3F Transport

Som forhandlingssekretær siden 2001 og gruppeformand siden 2007 har Jan Villadsen haft fingrene i overenskomsterne på transportområdet gennem 20 år.

Den garvede forhandler har ansvar for at omplante industriens spydspidsforlig til normallønsområdet, hvor transportens gennembrudsforlig baner vej for aftaler for blandt andet slagteriarbejdere, ansatte i fødevareindustrien, rengøringsfolk og kantinemedarbejdere.

Villadsen sidder også i en nøgleposition, fordi stemningen blandt de 40.000 ansatte på transportområdet kan blive udslagsgivende for en eventuel storkonflikt. Mens industriens ansatte typisk er positivt stemt over for resultatet, og byggeriet omvendt har et stort antal inkarnerede nej-sigere, kan transportområdet svinge til begge sider. Således stemte 66 procent af medlemmerne i 2017 nej til den aftale, som Jan Villadsen havde forhandlet, mens pendulet i 2020 svingede til et solidt ja-flertal.

Over for Villadsen sidder Kim Graugaard fra Dansk Industri og Laurits Rønn, som er vicedirektør i Dansk Erhverv.

FORLIGSMANDEN

Jan Reckendorff, rigsadvokat og formand for Forligsinstitutionen

Jan Reckendorff fik sin ilddåb som forligsmand under de private overenskomstforhandlinger i 2020, og skal nu for anden gang forsøge at sikre en blød landing.

Som forligsmand er det Reckendorffs opgave at mægle aftaler på områder, hvor forhandlingerne er strandet, og i sidste ende strikke et samlet mæglingsforslag sammen, som sendes til urafstemning blandt fagforeningernes medlemmer.

Reckendorff er gammel gadebetjent og beskrives i et tidligere portræt som "Mr. No Bullshit", der har sat sig tungt for bordenden i Forligsinstitutionen og ikke tolererer tidsspilde og udenomssnak.

"En god forligsmand skal vise lederskab og evner at tage førergreb på forhandlingerne," lød det fra en central kilde i 2020.

Den sandhed er formentlig ikke blevet mindre relevant i 2023.  

HOVEDORGANISATIONERNE 

Lizette Risgaard, formand for FH

Egentlig spiller hovedorganisationerne ingen direkte rolle i forhandlingerne. De har dog en afgørende rolle i forhold til at godkende, om det er 'holdbart' at sende forligsmandens mæglingsforslag til urafstemning blandt medlemmerne.

Lizette Risgaard blev formand for LO i 2015, som siden fusionerede med FTF og blev til FH. Sammenkædningsprincippet, hvor resultatet afgøres af et samlet flertal på tværs af faggrupper, udfordres, hvis større mindretal føler, at de får et resultat trukket ned over hovedet.

Lizette Risgaard skal derfor ikke alene vurdere, om et resultat kan blive stemt hjem, men også afveje, om et skuffet nej-mindretal kan sætte sammenholdet i FH-fællesskabet over styr.

Hvis forhandlingerne går i hårdknude på byggeriet eller flere andre områder, kan FH-formanden derfor også vælge den position, at en storkonflikt er nødvendig for at rense luften og presse større indrømmelser igennem.

Jacob Holbraad, adm, direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Jacob Holbraad overlader forhandlingerne til DA's medlemsorganisationer, men skal efterfølgende godkende forligsmandens mæglingsforslag, før det sendes til afstemning blandt DA's medlemmer.

Rampelyset overlader han typisk til tunge medlemmer som Dansk Industri og Dansk Erhverv, men i slutspillet indtager han en vigtig rolle.

Holbraad har siddet i direktørstolen i DA siden 2015.

friis@mm.dk