Økonomer undrer sig: Ny regerings råderum kan være milliarder større end Finansministeriet opgør det til

Danmarks nye regering er dannet på en præmis om et meget begrænset finanspolitisk råderum de kommende år.

Det har været afgørende for den række af reformer, som SVM-regeringen er blevet enige om at gennemføre for at sikre finansiering nye tiltag.

Men reelt kan statsminister Mette Frederiksen (S) og de kommende ministre i en SMV-regering have milliarder af kroner ekstra til rådighed, end de 48 milliarder Finansministeriets hidtidige opgørelser viser.

Det vurderer flere økonomer.

”Når man kigger nærmere ind i det her, så burde råderummet være større, end Finansministeriet opgør det til. Og nødvendigheden af reformer for at skaffe flere penge tilsvarende mindre,” siger Frederik Imer Pedersen, der er cheføkonom i 3F.

I forbindelse med præsentationen af S-regeringens finanslovsforslag sidst i august skubbede Finansministeriet den økonomiske planlægningshorisont fra 2025 til 2030 og genberegnede det finanspolitiske råderum.

Men få dage forinden havde Danmarks Statistik opskrevet bundlinjen på de offentlige finanser med hele 25 milliarder kroner, uden at det ser ud til for alvor at have slået igennem på Finansministeriets vurdering af det finanspolitiske råderum.

”Det er en ret stor revision, der bliver lavet. Og den forsvinder lidt i 2024 og helt i 2025, uden at man for alvor har skruet op for udgifterne til det offentlige forbrug. Og det er lidt overraskende,” siger Niels Storm Knigge, der er seniorøkonom i tænketanken Kraka.

Op mod 10 milliarder ekstra

Niels Storm Knigge peger dog på, at Finansministeriet faktisk har lagt 4,5 milliarder kroner ind i råderummet frem mod 2025, uden at det påkaldte sig nogen større opmærksomhed.

”Normalt sker der kun mindre ændringer af råderummet, så det hører til sjældenhederne, at der sker noget i den her størrelsesorden. Men jeg havde alligevel forventet, at det ville have givet mere end de 4,5 milliarder kroner i ekstra råderum,” siger Niels Storm Knigge.

Frederik Imer Pedersen fra 3F vurderer, imidlertid, at råderummet reelt burde være op mod 10 milliarder kroner højere. Det er i størrelsesorden af, hvad der kan komme ud af en afskaffelse af efterlønnen eller tæt på, hvad der er reserveret i råderummet til at løfte forsvarets driftsudgifter frem mod 2030.

”Opjusteringen fra Danmarks Statistisk er et gigantisk beløb, som jeg ikke kan få øje på, at man skulle have indregnet i nogen nævneværdig grad,” siger Frederik Imer Pedersen.

{{toplink}}

For at forstå økonomernes undren skal man lidt ned i teknikken i Finansministeriets regnemaskine.

For det økonomiske råderum vokser ikke nødvendigvis, bare fordi bundlinjen på det samlede statslige regnskab forbedres.

For det første skal der være tale om mere permanente ændringer og ikke bare engangsforhold. Som for eksempel statens ekstra skatteindtægter i forbindelse med udbetaling af indefrosne feriepenge under covid-19-krisen.

For det andet – og i forlængelsen her af - skal ændringer påvirke den såkaldte strukturelle saldo. Det er en opgørelse af den samlede bundlinje mellem de offentlige indtægter og udgifter, hvor Finansministeriet har renset for udsving som knytter sig til skiftende konjunkturer.

Permanent forbedring

Danmarks Statistik oplyser til Altinget, at en pæn andel - 10 af de ekstra 25 milliarder kroner - stammer fra uventet høje skatteindtægter fra aktier. De resterende 16 milliarder kroner er en forhøjelse af indtægterne fra indkomstskatter.

Og sidstnævnte forhold burde ifølge Frederik Imer Pedersen at slå igennem på den strukturelle saldo og dermed også føre til en mærkbar forøgelse af det finanspolitiske råderum.

”Ændringer i kildeskatter bør slå direkte igennem, når Finansministeriet ikke samtidig reviderer forventningen til konjunktursituationen,” siger Frederik Imer Pedersen.

Niels Storm Knigge fra Kraka er enig i, at Danmarks Statistisks opjustering af indtægterne isoleret set burde føre til en større opgradering af det finanspolitiske råderum, end det er sket.

Men han understreger samtidig, at man ikke kan anskue en enkelt faktor isoleret, og at en lang række andre forhold også spiller ind, som kan trække modsat.

Hvorvidt det er tilfældet, er bare ikke muligt at få et fuldkomment indblik i. Hverken gennem Finansministeriets økonomiske redegørelser eller beregningerne af råderummet frem mod 2030. Her opgøres mange af de forskellige bevægelser under overskrifter som ’nye oplysninger’ og 'øvrige forhold', uden mulighed for at se, hvad der er taget med og hvad der eventuelt er udeladt.

Track record for underdrivelser

Både Niels Storm Knigge og Frederik Imer Pedersen er imidlertid enige om, at historikken ikke ligefrem taler til Finansministeriets fordel.

Ikke mindst har Finansministeriets egen evaluering af budgetloven vist, at der gennem årene har været en klar tendens til, at ministeriet i sine økonomiske fremskrivninger har undervurderet den strukturelle saldo. Og at man bagudrettet har korrigeret ved at opjustere saldoen.

Det betyder i praksis, at set i bagklogskabens lys så har skiftende regeringer de forudgående år reelt har haft et større økonomisk råderum til rådighed, end de har lagt til grund i deres økonomiske politik.

Noget af det kan handle om, hvordan man arbejder internt i Finansministeriet, hvor de almindelige budgetkontorer sender deres beregninger og data op gennem systemet til det såkaldte makrokontor, som så står for de tværgående beregninger og samlede prognoser.

Men Niels Storm Knigge understreger samtidig, at det for udenforstående ikke er muligt at forstå alle Finansministeriets beregningsforudsætninger til bunds ud fra de offentliggjorte tal.

"Finansministeriets rolle som budgetvogter kan også godt spille ind her. Det kan give god mening at være lidt forsigtig med at lægge gode nyheder ind, fordi man gerne vil være helt sikker på, at tallene nu også holder til de næste opdateringer, så man ikke får brugt penge, som så viser sig ikke at være der” siger Niels Storm Knigge fra Kraka, der selv tidligere har arbejdet i Finansministeriet.

Finansministeriet: For tidligt at drage konklusioner

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen (S).

Men Finansministeriet skriver i en mail, at der ikke er en "simpel kobling mellem reviderede tal for de offentlige finanser for et historisk år (2021) og opgørelsen af råderummet fra 2023 til 2030".

"De mulige effekter på råderummet vil blandt andet afhænge af, om dele af de historiske ændringer vurderes at være af strukturel karakter og føre med ud i tid. Den seneste opgørelse af råderummet frem mod 2030 er fra august 2022. Råderummet vil næste gang blive opdateret i forbindelse med den mellemfristede fremskrivning i foråret 2023," skriver Finansministeriet i mailen.

I den fremskrivning vil der ifølge Finansministeriet blive indregnet en lang række nye oplysninger, herunder ændrede historiske data, nye oplysninger om konjunkturudviklingen, energipriser, renter og mange andre forhold.

"Man kan ikke på nuværende tidspunkt slutte, om råderummet vil være større end hidtil skønnet," skriver ministeriet i mailen.

*Artikel er opdateret med svar fra Finansministeriet d. 20./12.-2022 kl. 21.00.

kim@altinget.dk