Rektor: Der er behov for en central fordeling af gymnasieelever
REPLIK: Niels Brock-gymnasiets ledelse fremstår lige lovligt hellige i deres argumentation for det frie gymnasievalg, skriver Jens Boe Nielsen, rektor på Nørre Gymnasium, der hellere ser en central elevfordeling.
Af Jens Boe Nielsen
Rektor Nørre Gymnasium
I Altinget den 6. oktober argumenterer Niels Brocks direktør og bestyrelsesformand for det frie gymnasievalg og underspiller samtidig betydningen af meget skæve elevfordelinger på gymnasier, som har mange elever af anden etnisk herkomst.
Vi har en årelang tradition for, at elever selv kan ønske, hvilken ungdomsuddannelse, de vil, og at man i fordelingen på de almene gymnasier - i videst muligt omfang - efterkommer deres ønsker.
Men Niels Brock vælger selv frit og fremstår her lige lovligt hellige i deres argumentation for det frie gymnasievalg.
Ser man på Niels Brocks hjemmeside, fremstår skolen som en virksomhed, hvor eleverne er en vare og et produkt, som skal bearbejdes af hensyn til virksomhedens drift og vækst, fremfor at skolen er en samfundsbetalt institution, som har til opgave at tilbyde nogle af mange forskellige ungdomsuddannelser for elevens skyld.
Fantastiske mål - opfyldes de?
Ser man på de mange flotte 90 siders strategiplaner, ”På vej”, så tales der om ”årlig vækst” i elevtallet og krav om, at de elever, man optager, har over 6,5 i snit (de dårligste af de uddannelsesparate sorteres fra).
Der er præcise krav til, hvad lærerne skal opnå af afgangskarakterer: gennemsnittet skal årligt vokse 0,2, så det i 2022 når op på 8,6 på en uddannelse. Midlerne er ”smart institutionsdrift” og specifikke krav om mængden af digital undervisning, blended learning med videre.
Selvom en del af karaktererne gives af læreren selv, hvorved muligheden for at give højere og højere karakterer jo er til stede, så lander Niels Brock på 7,3 i karaktergennemsnit.
Det anser Niels Brock for at være det tredjehøjeste i Danmark. Det når de til, fordi de sammenligner sig med gennemsnittet af alle STX-gymnasier og ikke med de enkelte gymnasier.
Det er så i øvrigt også den eneste evaluering, man kan finde af de mange KPI’er, som Niels Brock bryster sig med. Målene er fantastiske, men vi får aldrig noget at vide om, om målene opfyldes.
Behov for overordnet fordeling
Niels Brock bør påtage sig sit samfundsansvar og være et tilbud til alle unge og ikke en virksomhed med fokus på vækst og drift.
Når det er sagt, så er der altså god mening i, at unge får lov til at træffe et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse og af uddannelsessted.
Der er naturligvis aldrig fuldkommen kongruens mellem elevernes ønsker og institutionernes kapacitet og dermed mulighed for at opfylde alles ønsker.
Som det er nu, er der mange elever, som får deres førsteprioritet opfyldt, men også mange som placeres på gymnasier, som de ikke har søgt, og som ligger meget langt væk fra deres bopæl.
Samtidig er der ikke-etniske og etniske danske elever, som hver for sig grupperer sig på bestemte gymnasier.
Der er derfor behov for en central fordeling af elever, som er ensartet for alle de gymnasiale uddannelser, og som både tager hensyn til elevernes forskelligt prioriterede ønsker, til deres forudsætninger og til transporten.
Det kan kun ske med en overordnet fordeling af eleverne, for eksempel foretaget af Regionerne.
Det sker kun delvist for de almene gymnasier i dag. De erhvervsgymnasiale uddannelser plukker selv de elever, de ønsker, når de har mulighed for det.
Sosu-skoler: Særlige indsatser for tosprogede skal fastholde elever
Lederne: Der mangler kvinder i ledelserne på erhvervsskolerne
