Ny aftale om elevfordeling mangler finansiering

38,5 millioner kroner allerede næste år.

Så stort er hullet, som mangler at blive dækket i finansieringen af sidste uges elevfordelingsaftale.

I de efterfølgende år fortsætter hullerne.

34,7 millioner kroner i 2023. 32,8 millioner kroner i 2024 osv.

For som det fremgår af aftaleteksten, forudsætter finansieringen af aftalen nemlig gymnasieforligskredsens tilslutning. 

Og her sidder tre partier, som ikke var en del af elevfordelingsaftalen: Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

Ifølge Venstre og Konservative har de ikke tænkt sig at acceptere regningen for en aftale, de ikke er en del af.

”Når vi ikke er en del af en aftale, så har jeg også svært ved at se, hvorfor vi skal betale for den. Så lige nu har de ret beset lavet en aftale, de ikke har nogen finansiering til,” siger Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard.

Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, tilføjer:

”Det siger sig selv, at vi ikke accepterer, at penge, som var afsat til at løfte gymnasiernes kvalitet i gymnasieforligskredsen, bare overføres til en anden forligskreds, som vi ikke er en del af. Det er lodret imod forligspraksis.”

Skal lede andre steder
Gymnasieforligskredsen skal ind over, fordi elevfordelingsaftalen blandt andet lægger op til at bruge såkaldt udisponerede campus- og kvalitetsmidler fra gymnasiereformen.

Det kræver forligskredsens godkendelse.

I aftaleteksten er der da også taget højde for, at godkendelsen ikke ville falde.

Det fremgår således, at aftaleparterne i tilfælde af et nej fra gymnasieforligskredsen ”forpligter sig til at pege på alternativ finansiering inden for børne- og undervisningsområdet”.

Det er disse udgifter fra aftalen, som skal godkendes af gymnasieforligskredsen:

Aftalen afsætter også 150 millioner kroner, som skal gå til at kompensere institutioner, som midlertidigt lukker for optaget i ét år.

Brugen af de midler kræver ikke gymnasieforligskredsens godkendelse.

S: Det må vi jo tage bestik af
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at kommentere Venstres og Konservatives afvisning af finansieringen.

I stedet udtaler Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, i en kort skriftlig kommentar:

“Jeg er ked af, hvis Venstre og Konservative vil blokere for den mest oplagte finansiering af aftalen, der har opbakning fra både elever, lærere og gymnasierne selv. Men det må vi jo tage bestik af og finde en løsning på.”

Radikales ungdomsuddannelsesordfører, Anne Sophie Callesen, ser en mulighed i at finde midler til finansieringen, når aftaleparterne efter sommerferien skal forhandle om ungdomsuddannelsernes tilskud- og taxametersystem.

”Det bliver en øvelse at finde de sidste midler. Men nu kommer der jo også snart forhandlinger om taxameter og tilskud. På det punkt har vi aftalt, at pengene ikke nødvendigvis skal findes inden for ministeriets område. Hvis det står til mig, så kunne vi se på det her i sammenhæng med, at vi generelt ønsker at forbedre på ungdomsuddannelsernes økonomi,” siger hun.

Situationen for aftaleparterne kan sammenlignes med den, FGU-aftalekredsen sad i i efteråret 2019.

Her skulle de lukke et ufinansieret hul i FGU-aftalen på ca. 60 millioner kroner årligt.

Ved den lejlighed skulle pengene også findes internt på Børne- og Undervisningsministeriets ressortområde.

Det endte med at føre til besparelser på de almene gymnasier, enkelte erhvervsskoler og ministeriets læringskonsulenter.

Ventelister også i klemme
Med elevfordelingsaftalen ønsker aftaleparterne blandt andet at afskaffe ventelister på gymnasierne.

Det betyder, at det ikke skal være muligt for institutioner at optage elever, som har en plads et andet sted, efter uddannelsesstart.

Hensigten er ifølge aftaleteksten at undgå, at populære gymnasier tager elever fra mindre populære gymnasier.

En afskaffelse af ventelister kræver imidlertid også gymnasieforligskredsens godkendelse, og her er særligt Konservative også kritiske.

”Et forbud mod at oprette ventelister har gymnasieforligskredsen veto på. Det kommer vi til at gøre brug af,” siger Mette Abildgaard.

Ellen Trane Nørby ser heller ikke noget stort lys i forslaget om ventelister, men tilføjer dog, at det ikke er et ”kardinalpunkt” for Venstre.

”Den diskussion må vi jo tage. Det er ikke en blomst, som er groet i vores have. Men ventelister er ikke det største kardinalpunkt for os. Det er ikke nogen rød linje. Problemet for os er, hvis man forbyder elever at flytte institution, hvis ikke de trives eller andet,” siger hun.

tyson@altinget.dk