Iværksættere: Sund konkurrence mellem gymnasier sikrer kvalitet
DEBAT: Forhandlingerne om fordeling af elever på gymnasier må ikke føre til en central regulering, som sætter sund konkurrence og ledelsesrummet til at udvikle gymnasierne ud af kraft, skriver en række iværksættere, som har gået på Niels Brock.
Af Louise Ertmann og Mads Faurholt-Jørgensen med flere (se dokuboks)
Iværksættere og tidligere elever på Niels Brock Handelsgymnasium
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ønsker sammen med et flertal i folketinget at gøre op med elevernes frie valg af gymnasium.
Det kan ske ved at oprette skoledistrikter, klynger, loft over antallet af klasser på de mest populære by-gymnasier og eventuelt en grænse for, hvor stor en andel af tosprogede elever, der må være på et gymnasium.
Det er selvfølgelig positivt, at vores politikere arbejder for at finde løsninger på aktuelle udfordringer i samfundet, men det er svært uhensigtsmæssigt, når løsningsforslagene risikerer at ødelægge grundlaget for langt de fleste gymnasiers succes.
Et grundlag som bygger på selveje, unge menneskers mulighed for frit valg og en god kvalitet, der sikres i kraft af sund konkurrence mellem gymnasierne.
Skoledistrikter er et uhørt værktøj
Vi er selv uddannet fra Niels Brock, har fulgt erhvervsgymnasiernes udvikling og kan se, hvor stor en betydning de rigtige rammer har, når det handler om at motivere unge mennesker. Også dem med en iværksætter i maven, som har lært at stave til faktura.
Niels Brock er et konkret eksempel på et erhvervsrettet gymnasium, som har brugt sin frihed og ledelsesrum til at skabe et ambitiøst og meget søgt gymnasium.
For iværksættere som os, er det derfor svært at forstå, at man politisk overhovedet kan overveje en løsning, som vil ødelægge den gode udvikling de fleste gymnasier er inde i, og som vi i hvert fald kan se virker for erhvervsgymnasierne.
Modellen med klynger og skoledistrikter er et for os at se uhørt værktøj, der i vores verden vil svare til at få frataget ejerandelen i vores virksomheder, og at staten fremover skal bestemme, hvem vores kunder skal være.
Behov for frihed og konkurrence
Det vil aldrig gå for en virksomhed.
Skoledistrikter og klynger er ikke alene et indgreb, der er ukendt i de fleste lande, vi sammenligner os med. Det er også et indgreb, som vil påvirke det dna om frihed og sund konkurrence, der bør være på et uddannelsessted. Og ikke mindst på et, der målrettet uddanner unge til dansk erhvervsliv.
Et ordsprog lyder: "If it ain't broke, don't fix it". Erhvervsgymnasierne har præcis som en virksomhed brug for frihed og sund konkurrence for at kunne udvikle sig optimalt. De har brug for at være nogens baby, nogens projekt.
Derfor skal vi værne om det vigtige selveje Bertel Haarder (V) indførte på gymnasierne i sin tid. Det virker og virker godt. Så pil ikke ved det.
DPU: Udbredt målemetode risikerer at skade børnenes udvikling
Ledere: Sæt fart på en bæredygtig omstilling af de praktiske uddannelser
