R: 9. klasseprøverne skal være tidssvarende
DEBAT: Folkeskolerne skal have mulighed for at afvikle 9. klasseprøver i samarbejde med virksomheder eller foreninger. Et sådant partnerskab kan nemlig bidrage til, at elevernes færdigheder udvikles til kompetencer. Det skriver undervisningsordfører Lotte Rod (R).
Af Lotte Rod (R)
Undervisningsordfører
Mange elever synes, det er vigtigst at lære det, de skal bruge til prøverne. Det er ærgerligt, for der kan være så meget motivation i at lære for at lære. Men det viser også, hvor vigtigt det er, at prøverne faktisk afspejler det, vi gerne vil have, eleverne lærer.
Derfor har undervisningsminister Christine Antorini (S) og jeg netop spillet ud med en række forslag til at gøre 9. klasseprøverne tidssvarende. Et af de forslag, jeg er mest optaget af, er at åbne for prøver i partnerskab med lokale virksomheder, institutioner og foreninger.
Partnerskab mellem skole og virksomheder
I den nye folkeskole lægger vi op til en mere åben skole med forløb på den lokale virksomhed eller museum eller med gæstelærere fra en lokal forening eller ungdomsuddannelse. Hvis det for alvor skal give mening, skal skolerne også have mulighed for at lave prøverne i fællesskab. For virksomhedssamarbejdet er ikke kun relevant i forhold til de konkrete opgaver, men også som inspiration til den øvrige undervisning.
Det har været vigtigt for mig, at vi ikke fra centralt hold bestemmer, hvem eller hvordan. Derimod skal det være op til skolerne at se mulighederne i netop deres lokalområdet. Et sted kunne det derfor være et samarbejde med en lokal eksportvirksomhed i mundtlig engelsk eller tysk. På en anden skole var det måske mere oplagt med et samarbejde mellem et lokalt museum og historie eller et lokalt snedkerfirma og matematik. Det er selvsagt lærerne, der har ansvaret for, at prøverne måler det, som eleverne skal kunne.
Færdigheder bliver til kompetencer
Og hvorfor skulle det så være en god idé?
For det første er det bare mere motiverende at lave noget, som faktisk kan bruges af nogen. Det bliver mindre ”som-om” og mere virkeligt, når man ikke bare sidder over for en lærer ved det grønne bord, men faktisk er med til at løse en konkret opgave, som virksomheden måske kan bruge.
Partnerskabet giver mulighed for, at eleverne kan vise, hvad de kan i konkrete situationer ved at bruge viden og færdigheder til at løse opgaver og reflektere over opgaveløsningen. Det er jo først i en kontekst, for eksempel i arbejdet med virkelige problemstillinger, at elevernes færdigheder bliver kompetencer.
For det andet skal partnerskaberne være med til at gøre vores unge mere entreprenante. Det der med iværksætteri er jo ikke bare noget, man kan putte ind i et valgfag eller lave et afgrænset forløb om. Det er en grundlæggende måde at tænke og arbejde på, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre.
Gør erhvervsuddannelserne mere attraktive
Og for det tredje skal forslaget ses sammen med erhvervsuddannelsesreformens mål om at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for flere unge. Partnerskaberne kan være én af vejene til, at de unge får et virkelighedsnært og praksisorienteret kendskab til de jobmuligheder, en erhvervsuddannelse kan give.
Nogen vil måske indvende, at lærerne har travlt nok i forvejen. Derfor tvinger vi ikke noget ned over nogen. I stedet åbner vi for, at alle skoler kan lave partnerskab i alle mundtlige prøver i 9. klasse, hvor det giver mening lige præcis på deres skole. Sådan så alle de skoler, der har gode idéer til partnerskaber, bare kan gå i gang.
Pædagoger i skolen gavner eleverne
