Privat danskundervisning: Ledelsesretten er central

Af Allan Gross-Nielsen
Adm. direktør i AS3

”Den billigste overenskomst” og ”Det handler om, at man (A2B) vil slippe billigere og ikke anerkende grundstrukturen i det danske aftalesystem”.

Så bombastisk beskriver Uddannelsesforbundets næstformand, Børge Pedersen, i sit seneste debatindlæg på Altinget A2B's overenskomst med HK for de ansatte på vores seks sprogcentre. Hårde påstande, som bærer langt mere præg af Uddannelsesforbundets holdninger end af fakta, og påstande, som jeg skarpt kan tilbagevise.

Fakta først: Jeg står 100 pct. inde for A2B's kvalitet og undervisning på vores sprogcentre, og jeg står 100 pct. inde for de løn- og ansættelsesvilkår, vi har. I A2B hylder og anerkender vi fuldt ud det danske aftalesystem, og AS3, som A2B er en del af, har i mere end 25 år haft et tæt samarbejde med HK om overenskomster for vores medarbejdere.

Overenskomsterne er naturligvis tegnet med udgangspunkt og fuld respekt for ”grundstrukturen i det danske aftalesystem”, hvor arbejdsgiver og arbejdstager sammen har forhandlet sig frem til vilkårene. AS3 går også et skridt videre: Vi er tilknyttet FN's Global Compact, som betyder, at vi blandt andet sikrer os, at vores samarbejdspartnere er organiserede og har ordentlige løn- og arbejdsvilkår, inden vi indleder et samarbejde. Så det er lodret forkert at påstå, at A2B ”ikke anerkender grundstrukturen i det danske aftalesystem”.

Det handler om ledelsesretten
Det er også noget sludder at påstå, at vores overenskomst er ”den billigste overenskomst”. Som Børge Pedersen ved, afhænger prisen på overenskomsten af lønnen. Og jeg kan berolige ham med, at vi naturligvis giver vores konsulenter på sprogcentrene markedsmæssige lønninger baseret på deres kompetencer, erfaringer og opnåede resultater.

For os har det været væsentligt at kunne forhandle løn med medarbejderne ud fra de resultater, de opnår, og ikke kun efter anciennitet, fordi det støtter op om A2B's arbejdsmarkedsrettede tilgang på danskuddannelsen, hvor vi ser tilegnelsen af det danske sprog som et middel til, at kandidaterne kommer i job eller uddannelse. Og hvor vi har ambitiøse mål om at få en stor andel videre i selvforsørgelse efter bestået danskuddannelse.

Desuden har ledelsesretten været væsentlig for os i forhold til at kunne tilrettelægge vores daglige arbejde, så vores konsulenter naturligvis kan undervise i dansk, men samtidig er til stede på sprogcenteret hele dagen, så kandidaterne kan få rådgivning og sparring med A2B's konsulenter i forhold til deres jobsøgning og øvrige liv i Danmark. Den ledelsesret til at tilrettelægge arbejdet er nødvendig for at opnå de gode resultater, vi opnår i alle vores samarbejdskommuner.

Nytænkning af danskuddannelsen
Og så er vi fremme ved, at det mest af alt handler om Uddannelsesforbundets holdninger til vores overenskomst.

Vi ved godt, hvorfor forbundet har de holdninger, for tilbage i 2012/2013 forhandlede A2B med netop Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, om at få en aftale på plads for vores konsulenter. Men det lykkedes ikke at opnå en aftale, fordi Uddannelsesforbundet efter vores mening ikke ville flytte sig.

A2B ønsker at flytte og nytænke den traditionelle måde at betragte danskuddannelsen på, så vi i langt højere grad har fokus på at gøre kandidaterne selvforsørgende. Den nytænkning var Uddannelsesforbundet ikke parat til i 2012/13. Forbundet fastholdt, at arbejdets tilrettelæggelse skulle ske ud fra de daværende arbejdstidsaftaler, og at lønprogression udelukkende skulle ske ud fra anciennitet – ikke opnåede resultater.

Vi oplevede, at Uddannelsesforbundet talte med en stemme fra en svunden tid og ikke ønskede en aftale, som passer til nutidens og fremtidens måde at løse opgaver på.

Ikke dygtige nok
Fakta er, at Uddannelsesforbundet dermed tabte A2B som kunde til HK. Simpelthen fordi Uddannelsesforbundet ikke var dygtigt nok. Hvis vi i A2B mister en kunde til en konkurrent, tænker vi straks: ”Vi var ikke dygtige nok” og dernæst ”Hvad kunne vi have gjort bedre?” Jeg synes, det ville klæde Uddannelsesforbundet at kigge indad og tænke på, hvordan det kan gøre det bedre i forhold til A2B som potentiel kunde frem for at angribe os med ukorrekte påstande. 

Jeg vil dog gerne sende et klart signal til Uddannelsesforbundet: Vi er klar til en videre dialog, hvis udgangspunktet er, at vi bevarer vores ledelsesret i forhold til arbejdets tilrettelæggelse og lønprogression. Arbejdstiden var også den centrale problemstilling i konflikten mellem DLF og KL i 2013, der som bekendt endte med et lovindgreb den 25. april 2013, hvorved ledelsesretten blev ført ud på uddannelsesinstitutionerne. Kunne vi bruge den aftale som inspiration?

Hanne Pontoppidan, du har mit telefonnummer, så ring til mig. Det vil tjene alle parter bedst, at dialogen fremover foregår i mødelokalet frem for i offentligheden. 

debat@altinget.dk