Erhvervsskoler skal have is i maven
DEBAT: Det vil undergrave EUX-reformen, hvis erhvervsskolerne fyrer lærere baseret på et midlertidigt faldende elevtal, mener formand for Handelsskolernes Lærerforening, Christoffer Jørgensen, og næstformand for Uddannelsesforbundet, Børge Pedersen.
Af Christoffer Jørgensen og Børge Pedersen
Hhv. formand for Handelsskolernes Lærerforening og næstformand for Uddannelsesforbundet
"Det vil i praksis sige afskedigelse af dygtige lærere." Sådan beskriver formanden for Danske Erhvervsskoler - Lederne, Peter Amstrup, situationen, hvor 11 procent færre elever er begyndt på et grundforløb sammenlignet med sidste sommer.
Men en sådan reaktion vil være både ugennemtænkt og katastrofal.
Uddannelserne bliver ikke bedre eller mere populære af, at dygtige lærere forsvinder, og de tilbageværende lærere presses yderligere for at sikre en acceptabel kvalitet i undervisningen. Tværtimod risikerer skolerne, at eleverne oplever discountuddannelser, som hverken kan motivere dem eller løfte dem til de højere faglige niveauer, den nye reform kræver.
Hvis dét bliver fortællingen om erhvervsuddannelserne, vil det underminere hele reformen, der ellers skulle sikre en øget kvalitet og et stigende søgetal på længere sigt. Det ønsker hverken vi, politikerne eller de arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer, der var med til at udforme reformen. Og det ønsker skolerne vel heller ikke?
Reformens potentiale
Det første skoleår med en ny reform er et kritisk tidspunkt. Derfor vil vi kraftigt opfordre skolerne til at sikre, at uddannelserne får de bedst mulige vilkår her og nu. Og at man sætter alle sejl til i bestræbelserne på at leve op til potentialet i reformen.
Først og fremmest ved at sikre den nødvendige udvikling af fag og undervisning til at imødekomme de nye krav. Skær ned på den enkelte lærers undervisningstid, og giv mulighed for grundig forberedelse af de enkelte lektioner, og til at lærerteams i fællesskab kan udvikle undervisningen på et professionelt pædagogisk grundlag.
Samtidig er et år med færre elever en oplagt mulighed for at sende lærerne på efteruddannelse. Reformen kræver, at alle lærere skal have erhvervspædagogiske kompetencer svarende til 10 ECTS-point, og nogle fag på eux-niveau kræver lærere med kvalifikationer på kandidatniveau.
I et skoleår med færre undervisningstimer vil det alt andet lige være nemmere at få skemalægningen til at gå op end ved at vente, til elevtallet stiger igen, og det bliver langt sværere at afsætte tid til kompetenceudvikling for en stor gruppe medarbejdere.
Så kære erhvervsskoler – hav is i maven. Alle forventer, at udviklingen vender, og elevtallet vil stige igen. Det er en irrationel og dyr løsning at fyre dygtige lærere nu og først ansætte helt nye lærere, når søgetallene stiger, og eleverne banker på døren.
Lad os i stedet give den en skalle og give elever, arbejdsgivere og samfund de erhvervsuddannelser, de fortjener – nu og fremover.
Privat danskundervisning: Ledelsesretten er central
