Gymnasiale uddannelser bør have lige økonomiske vilkår
(Foto: Pressefoto, Niels Brock)
DEBAT: Det økonomiske tilskud til de gymnasiale uddannelser bærer præg af en grundløs ulighed. Især handelsgymnasierne bliver overset i det økonomiske regnskab, og derfor skal det ligestilles med det almene gymnasium. Det skriver direktør på Niels Brock, Anya Eskildsen, som fremhæver, at netop handelsgymnasierne leverer mange studerende til de videregående uddannelser med gode jobudsigter.
Af Anya Eskildsen
Direktør på Niels Brock
Der mangler ét afgørende punkt i regeringens serviceeftersyn for gymnasierne: Handelsgymnasierne bør have samme økonomiske vilkår som de almene gymnasier.
Skal man tro Altingets gennemgang af det kommende serviceeftersyn på gymnasieområdet, er der mange gode politiske tanker i spil, som jeg håber bliver omsat til virkelighed.
LÆS: Det ved vi allerede nu om gymnasie-eftersynet
Forslaget om at gøre matematik på B-niveau obligatorisk vil både styrke elevernes fremtidsmuligheder og frigøre nogle af de mange millioner, der årligt bliver brugt på gymnasial supplering i blandt andet matematik.
God undervisning kræver lige økonomiske vilkår
Oppositionens krav om et karaktersnit på 4 eller 7 er nødvendigt for at øge det faglige niveau og sikre, at flest muligt efterfølgende har forudsætningerne for at søge ind på en videregående uddannelse.
Endelig fremhæver De Radikale, ifølge Altinget, at eftersynet også skal se på, hvordan gymnasieundervisningen kan blive mere virkelighedsnær og konkret. Det kan jeg kun være enig i, og derfor vil jeg opfordre regeringen til i serviceeftersynet at sikre, at handelsgymnasierne, der i den grad laver virkelighedsnær og konkret undervisning, får samme økonomiske vilkår som de almene gymnasier.
Den økonomiske ulighed har vi påpeget i mange år, men det nye er, at det nu er slået fast med syvtommersøm, at handelsgymnasierne har stort set samme udgifter til undervisning som det almene gymnasium. Det fik vi sidste år med OK13, hvor lærerne på de gymnasiale uddannelser fik fuldstændigt ens løn- og arbejdstidsvilkår.
I dag får det almene gymnasium omkring 11.500 kroner mere i taxametertilskud per elev (endda minus færdiggørelsestaxameter), end vi gør på handelsgymnasiet. Finansministeriet slog i 2007 fast, at hovedparten af forskellen - 7.300 kroner - kunne begrundes med forskelle i arbejdstidsregler. Med OK13 eksisterer de forskelle ikke længere.
Skab økonomisk ligestilling på ungdomsuddannelserne
Handelsgymnasiet og det almene gymnasium er to helt ligestillede uddannelser, der hovedsageligt leverer studerende til de videregående uddannelser og nu har ansat undervisere på samme løn- og arbejdstidsvilkår.
Ydermere leverer handelsgymnasiet primært studerende til videregående uddannelser, der er god efterspørgsel efter, hvorimod mange almene studenter søger ind på den liste af videregående uddannelser, som uddannelses- og forskningsministeren, Sofie Carsten Nielsen (R), netop har bebudet skal skære i deres optag, fordi der ikke er job til dem.
Det er i 2014 komplet ulogisk, at handelsgymnasiet skal have så meget mindre tilskud per elev end det almene gymnasium. Og hvis regeringens serviceeftersyn skal leve op til sin intention, bør det have økonomisk ligestilling mellem de to gymnasiale områder som topprioritet. Intet mindre.
Antorini: Vi skal skabe lige muligheder for alle
GR: Sådan skal gymnasiet se ud i fremtiden
