Antorini: Vi skal skabe lige muligheder for alle

Af Christine Antorini (S)
Undervisningsminister

Næsten ni ud af 10 unge på kontanthjælp har det til fælles, at de ikke har anden uddannelse end grundskolen. Samtidig forlader 15-17 procent af eleverne folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder.

Det er tal, jeg ofte har nævnt. Men de tåler gentagelse, fordi i et land som Danmark er dét bare ikke godt nok. Det er og bliver en af vores absolut største udfordringer at give alle børn og unge reelt lige chancer i livet gennem uddannelse.

Negativ social arv skal brydes
En af baggrundene for tallene er nemlig, at elevernes sociale baggrund stadig har alt for stor betydning for, hvordan de klarer sig og har det i skolen. Og de manglende færdigheder betyder, at for mange ikke kommer i gang med eller falder fra ungdomsuddannelserne – særligt erhvervsuddannelserne.

Det har vi nu lavet brede politiske aftaler for at forandre med folkeskole- og erhvervsuddannelsesreformen. Men vi er ikke i mål endnu.

De kommende år er det vigtigste derfor, at vi skaber mere lige muligheder gennem et sammenhængende børneliv fra 0 til 18 år med vægt på leg, læring og høje faglige forventninger til alle.

Gode dagtilbud, der arbejder systematisk med forældreinddragelse og pædagogiske læreplaner med dygtige medarbejdere, er den bedste investering, vi kan gøre for at bryde negativ social arv. Og udvikling af læringsmiljøer, der kombinerer teori, praksis og anvendelsesorientering, og hvor barren sættes højt for alle børn, er netop det, lige muligheder handler om: At alle får chance for at udvikle netop de evner, de har.

Der er brug for alle
Vi har et kæmpe uudnyttet potentiale i vores unge, hvor alene deres sociale baggrund er en alt for sikker markør for, hvor langt de når i uddannelsessystemet. Alene på de korte videregående uddannelser kan vi se, at over 32 procent af de unge, hvis forældre er ufaglærte, dropper ud inden for de første to år, mens det tal kun er 25 procent for unge med faglærte eller akademisk uddannede forældre.

Samtidig har elever med forældre med en lang videregående uddannelse et karaktergennemsnit ved de bundne prøver i folkeskolen på 8,5, mens elever med forældre, der ikke har anden uddannelse end grundskolen, kun når et gennemsnit på 4,9. De tal vidner om, at vi ikke formår at nå de forskellige typer af elever.

Danmark er både et videns- og produktionsland, og vi har hårdt brug for både dygtige faglærte, professionsuddannede og akademikere.

Løsningen er at tænke i undervisningsmetoder og uddannelsesveje for meget forskellige unge. Både de sårbare og de stærke. Vi skal både lave brede uddannelsesspor og talentspor for at blive langt bedre til at overvinde sociale koder og ulige faglige forudsætninger.

Socialt taxameter giver bedre muligheder
Tanken bag det sociale taxameter på ungdomsuddannelserne bygger netop på, at der er brug for forskellige løsninger til forskellige unge - hvis de skal have lige muligheder. Vi har fremragende eksempler fra gymnasier, der er gode til at løfte deres unge langt videre med uddannelse, selvom de ikke kan få hjælp hjemmefra.

De arbejder med vejledning, mentorer, nye undervisningsformer mv. Men det koster lidt ekstra - finansieret gennem et socialt taxameter.

Det er ikke ny viden, at man gennem en ekstra indsats kan bryde negativ social arv. Derfor er det også ret uforståeligt, hvorfor Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti alle med et pennestrøg har afvist at indføre socialt taxameter på ungdomsuddannelserne.

På samme måde undrer det mig, at der blandt de partier også primært er fokus på, om adgangskravet skal være 2, 4 eller 7 til de gymnasiale uddannelser som svaret på, hvad der skulle give alle unge bedre muligheder.

Med mindre de vil bruge det som ren social sorteringsmekanisme. For der vil være en klar social slagside ved et karakterkrav på fire til de gymnasiale uddannelser - stx, hhx, htx og hf. Vi ønsker i stedet at skabe en mere anvendelsesorienteret undervisning, at give lærere og elever mere tid sammen til at arbejde med og følge op på skriftlige opgaver samt at tydeliggøre de faglige krav på studieretningerne.

Gode dagtilbud og lige adgang til uddannelse er et af adelsmærkerne ved det danske velfærdssamfund. Fordi vi mødes på kryds og tværs i et stærkt læringsfællesskab, der gør os alle dygtigere - uanset baggrund.

Lad os derfor også i politisk fællesskab kigge på, hvordan vi med forskellige løsninger sikrer lige muligheder for alle.

debat@altinget.dk