GR: Sådan skal gymnasiet se ud i fremtiden

Af Anne-Birgitte Rasmussen
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

Regeringen kommer snart med et udspil til det annoncerede gymnasieeftersyn, og fokus på en faglig fornyelse og opstramning af det almene gymnasium er i centrum. Så sent som i forrige weekend adresserede statsministeren ved sin formandstale under Socialdemokraternes kongres i Aalborg, at sammenhængen mellem gymnasierne og de videregående uddannelser skal styrkes.

Som formand for de almene gymnasier vil jeg - med min viden fra hverdagen på skolerne - her komme med vores bidrag og anbefalinger til nogle af de punkter, som er på uddannelsesdagsorden.

Ønskerne om en faglig fornyelse og opstramning af gymnasiet har været mange. Det er afgørende for os at byde ind med kvalificerede og konstruktive forslag, der styrker studieretningsgymnasiet, og som samtidig lever op til de politiske krav om faglighed og fordybelse, som alle er enige om.

Turbo og sammenhæng fra dag ét
Når Emil i dag begynder i 1.g., indledes de tre års uddannelse med et halvt års grundforløb, inden han vælger sin studieretning og dermed sin toning af fagene i gymnasiet.

Grundforløbet blev indført ved den seneste gymnasiereform for at sikre de unge mulighed for at vælge studieretning på et oplyst grundlag. Erfaringerne viser dog, at de unge i høj grad allerede har taget stilling til studieretning, før de begynder i gymnasiet. Grundforløbet bremser derfor Emils toning af fagene.

Der går et halvt år, før Emil får hænderne i den studieretning, han har valgt. Det er grunden til, at vi i nogen tid har anbefalet at afskaffe grundforløbet i gymnasiet for dermed at give mulighed for at starte en toning af - og samspil mellem - fagene i forhold til studieretningen fra dag ét og dermed give større mulighed for sammenhæng og fordybelse. Og det stiller større krav til de unge om at foretage et valg, inden de begynder på gymnasiet.

Tættere samarbejde med grundskolen
Det vil ikke alene styrke det faglige indhold i studieretningerne, men det vil også styrke hele uddannelseskæden, således at sammenhængen i den unges valg specificeres mere fra grundskolen til gymnasiet og senere i de videregående uddannelser.

Det har vi set virke i forsøgsstudieretningen ”Biotek”, der er en naturvidenskabelig studieretning, som kombinerer bioteknologi og fysik helt uden grundforløb. På denne studieretning sættes der turbo på fagligheden fra dag ét, og de unge får dermed et ekstra halvt år til at specialisere sig i denne studieretning, der tilmed giver direkte adgang til mange videregående uddannelser.

Det betyder samtidig, at Emil er nødt til at gøre sig overvejelser om, hvad han skal bruge studieretningen til efter endt eksamen allerede i folkeskolen, da valget allerede ville ligge der uden det obligatoriske grundforløb. Det kræver fra vores side et tættere samarbejde mellem grundskole og gymnasiet, hvis eleven skal udfordres i deres valg.

Et tydeligt valg
Et andet punkt på uddannelsesdagsordenen er den stigende anvendelse af gymnasial supplering, også kaldet GSK. Der er knyttet mange udgifter til at opkvalificere studenter i fag, som de burde have taget i gymnasiet, og det vil være til alles fordel at nedbringe behovet for supplering.

Den øgede brug af GSK skyldes en række faktorer, som ikke kun kan tilskrives gymnasiet. Det skyldes ikke mindst de øgede adgangskrav til de videregående uddannelser. Dermed ikke sagt, at vi som gymnasiesektor ikke kan bidrage til at nedbringe GSK. Det er blandt andet derfor, at vi peger på opstramninger af studieretningerne og fagkombinationer.

Ved at bygge studieretninger op med to obligatoriske fag på A-niveau kan vi bedre skærpe studenternes faglige kompetence, samtidig med at der fortsat er en udbredt regional og lokal frihed til at sammensætte studieretninger og dermed udnytte alle mulighederne for at bibeholde diversiteten i gymnasieudbuddet. Det vil desuden øge muligheden for et større fagligt samarbejde mellem fagene på studieretningen samt tilbyde et større rum til fordybelse hos eleverne.

Ved afskaffelse af grundforløbet og en faglig opstramning af studieretningerne får vi øget gennemskuelighed for alle. Dertil kommer, at det vil øge fagligheden fra dag ét!

Hf er en meget afgørende del af det almene gymnasium, og det opfylder en vigtig rolle som såkaldt sweeperuddannelse. Den fungerer både som voksen- og ungdomsuddannelse og giver unge, der er kommet sent i gang, bedre mulighed for kommende videregående uddannelse. Hf formår mere end nogen anden uddannelse at tage hånd om de unge og give dem mod til at videreuddanne sig.

Social skævvridning og lige adgang – for alle
Karakterdiskussionen dukkede op i forbindelse med EUD-reformen, hvor forligspartierne ikke kunne blive enige om, hvorvidt karakteren 2 også skulle gælde som adgangsgivende karakter til gymnasiet. Vores holdning har hele tiden været, at et karakterkrav – ligegyldigt om det er 2,4 eller 7 er for snæver en indgang til gymnasiet. Uddannelsesparathedsvurderingen ser helheden i de kompetencer – faglige såvel sociale – som en ung gymnasieelev skal være i besiddelse af, når vedkommende begynder i gymnasiet. Det kan et enkelt tal ikke.

Vi håber ikke, at et enkelt tal bliver afgørende for en ung persons videre uddannelsesforløb. Et rent karakterbundet adgangskrav vil kun medføre at færre egnede uddannes, øget negativ social mobilitet og en skævvridning i samfundet. Faktisk har gymnasiet igen og igen vist, at det meget tydeligt nedbryder sociale kløfter; senest har vismændene gjort det synligt.

Ved at indføre karakterer som eneste adgangskrav mister gymnasiet muligheden for at løfte de sociale forpligtelser, der ligger i at medvirke til, at alle unge får muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Gymnasiet er ikke længere en eliteuddannelse for de få. Det skal fortsat være en mulighed for alle grupper i samfundet.

Gymnasiet kan være et kulturchok
Ikke alle unge kommer fra hjem, hvor man har knækket uddannelseskoden.

At gå i gymnasiet handler nemlig ikke alene om studieegnethed og karakterer, men også om at knække studiekoden. Hvis man som elev kommer fra et uddannelsesfremmed hjem, bliver mødet med det almene gymnasium let et kulturchok. Her skal den unge lære at diskutere samfundsaktuelle problematikker og måske for første gang lære at argumentere akademisk for egne holdninger.

Der tages slet ikke højde for, at den metodiske tilgang til at studere skal introduceres for den unge, således at uddannelseskoden knækkes. Og det skal ikke kun forbeholdes unge fra hjem, hvor der debatteres politik over aftensmaden.

Hilser socialt taxameter velkomment
De gymnasiale uddannelser løfter i dag en stor samfundsnyttig opgave og bidrager til, at mange unge bryder den sociale arv. I 2008 var det 4 ud af 10 stx-studenter, der brød den sociale arv. Her menes gymnasiefremmede elever, der kommer fra hjem, hvor forældres højeste uddannelse er grundskolen eller en erhvervsuddannelse. Vi ved, at en stor del af de gymnasiefremmede har større risiko for at falde fra. Det vil et socialt taxameter kunne rette op på, hvis det udformes rigtigt.

Derfor hilser vi også udspillet om et socialt og geografisk taxameter velkomment.

Det kan bidrage til at give særlig støtte til de elever, der har behov for ekstra initiativer for at få et udbytterigt forløb i gymnasiet. Målrettede indsatser som lektielæsningscafeer, etablering af studiegrupper og turbokurser i almene færdigheder samt ekstraundervisning til svage elever, giver unge mønsterbrydere chancen for at knække uddannelseskoden og få en almengymnasial uddannelse på lige fod med andre unge.

Og samtidig giver det muligheden for at fastholde talentprogrammer til de mange engagerede unge, alle gymnasier har.

debat@altinget.dk