DGS: Bevar klasseloftet, som vi har kæmpet for

Af Veronika A. Schultz
Forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

I en artikel i Altinget 18. september kalder Danske Gymnasier, som er rektorernes forening, på et opgør med det, de betegner “de rigide regler” om klasseloftet. Rektorerne ønsker mere frihed til det enkelte gymnasium og tror, at et opgør med klasseloftet vil være med til at indfri det ønske. Det mener vi i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er en voldsom fejlslutning.

Som gymnasieelever ønsker vi naturligvis også, at gymnasierne får frihed. Frihed til at lærere og elever i højere grad kan planlægge undervisningsforløb sammen, så de bliver mere virkelighedsnære og tager udgangspunkt i elevernes livsverden. Frihed til at de, der har deres daglige gang på skolen, også er de, der har indflydelse på dens udvikling. Dén form for frihed vil være med til at øge uddannelseskvaliteten og sikre, at vi som elever får bedre muligheder for at blive så dygtige, vi kan.

Da den daværende SRSF-regering, med Ellen Trane Nørbys forgænger, Christine Antorini, i spidsen, i 2012 genindførte klasseloftet, var det kulminationen på 13 års intens politisk kamp for gymnasieelever såvel som –lærere.

Med et trylleslag ønsker Danske Gymnasier nu vores sejr hen, hvor peberet gror. Men når de påstår, at klasseloftet begrænser gymnasiernes frihed, rammer de helt ved siden af skiven.

Loft giver frihed
Klasseloftet betyder nemlig frihed for eleverne. Det betyder, at vi i langt højere grad får indflydelse på vores egen undervisning, og at lærerne kan planlægge undervisningen, så den rammer de faglige niveauer i hver klasse.

Op til indførelsen af klasseloftet så vi hvert år, at man sad flere og flere elever i klasserne. Først var det 30, så blev det 32 og i de allerværste tilfælde så vi klasser med 36 elever. Det skabte nogle praktiske problemer, da skolerne slet ikke er bygget til at huse så mange elever. På mange gymnasier manglede der både stole og borde nok til de store klasser.

Men værre er, at det skadede det faglige udbytte for alle elever. Jo flere elever, jo mindre tid til den enkelte med læreren. Det betød f.eks. i matematik, at man havde elever, som på én time bliver fuldstændig tabt, fordi læreren umuligt kunne nå at hjælpe dem ordentligt videre, hvis hun samtidig skulle hjælpe de 35 andre elever.

Det betød også, at man som elev fik endnu sværere ved at få taletid i timerne, afprøve sig selv mundtligt og deraf blive dygtigere.

Og det betød, at muligheden for at få indflydelse på undervisningen blot blev mindre. Det vil igen være konsekvenserne ved en lempelse af klasseloftet. Og det er konsekvenser, der rammer alle elever. Uanset om man har brug for ekstra hjælp eller ekstra udfordringer, er mængden af tid med læreren fuldstændig afgørende for undervisningskvaliteten.

Venstre har foreslået milliardnedskæringer på uddannelse og tror, man kan finde dem på administrationen. Det er hamrende urealistisk og kommer til at smadre kvaliteten af vores uddannelser. Det er både lærere, elever og rektorer enige om.

Værd at kæmpe for
Men at rektorerne nu foreslår at finde nedskæringerne ved at ændre på klasseloftets fleksibilitet, så vi f.eks. på campusskoler vil kunne se STX-klasser med 34 elever og HHX-klasser med 22, vil kun forværre elevernes situation. Og at man samtidig kalder det, elever og lærere har kæmpet for i flere årtier, for rigidt, viser, at man for alvor har markeret sig som uambitiøs.

For selvfølgelig er det ikke nemt at lave kvalitetsuddannelser. Det kræver tid og planlægning, men det er dét værd.

debat@altinget.dk