Danske Regioner: Nytænk ungdomsuddannelser i yderområderne
(Foto: Danske Regioner)
DEBAT: Et socialt taxameter er et positivt tiltag, men ikke nok alene, hvis ungdomsuddannelserne i yderområderne skal bestå og samtidig styrkes. Politikere og uddannelsesinstitutioner må også sætte fokus på samarbejde og tænke i nye former for uddannelser. Det skriver Anne V. Kristensen, formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling og EU, der foreslår at udbrede campustankegangen.
Af Anne V. Kristensen
Formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling og EU
Det er positivt, at regeringen i dens finanslovsforslag lægger op til en reform af taxameterordningen på ungdomsuddannelser, som tager højde for sociale og geografiske forhold.
Men skal unge i yderområderne i fremtiden have en reel mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, er en ændring af taxameterordningen ikke tilstrækkeligt. For penge alene vil holde uddannelserne kunstigt i live - vi har brug for, at de kan holde sig selv i live.
Styrkelse af samarbejder er afgørende
Derfor foreslår regionerne blandt andet, at der også etableres forpligtende samarbejder mellem erhvervsuddannelserne. Her skal man koordinere udbud af uddannelser, have fælles indsats for at skaffe praktikpladser og udvikle på kvaliteten af uddannelserne. Formålet er at styrke samarbejdet om at skabe sammenhæng i uddannelsessystemet og at øge tilgængeligheden til uddannelserne, sådan som det allerede er sket for almene gymnasier.
Der vil i 2020 være mindst 16.000 færre unge mellem 16-19 år end i dag. Derfor frygter regionerne, at en række ungdomsuddannelser lukker, hvis ikke politikere, uddannelsesinstitutioner og andre aktører på uddannelsesområdet begynder at tænke i nye former for uddannelser og alternative samarbejder. Ikke mindst udenfor de større byer, hvor færre elever vil betyde, at uddannelsessteder risikerer røde tal på bundlinjen.
Lukkes uddannelsessteder i yderområderne, så flytter de unge til byerne – eller får slet ikke gennemført en ungdomsuddannelse. Tidligere undersøgelser fra regionerne viser netop, at jo længere tid unge skal bruge på transport til og fra uddannelsen, jo større er sandsynligheden for, at de ikke gennemfører.
Skab bedre muligheder for uddannelse i udkanten
Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi arbejder sammen om at give de unge i yderområder muligheder for at få en ungdomsuddannelse. Der kan for eksempel indføres forsøg med kollegier og udbrede campustankegangen. Det kan også være et egentligt etableringstilskud til nye udbud i yderområder, udbredelse af digitale læringsformer og bedre transportforbindelser.
På Djursland har uddannelsesstederne forsøgt at komme fremtiden i forkøbet ved at etablere campus ”VidenDjurs” af erhvervsrettede gymnasier og erhvervsuddannelser. Campussen, der har specialiseret sig inden for spil og IT, oplever en stigende søgning fra hele landet. Det er muligt at bo på campus, lærerne og skolerne samarbejder på tværs om for eksempel innovation, IT-projekter og iværksætteri.
I tilfældet med ”VidenDjurs” har Region Midtjylland støttet projektet økonomisk. Det er ikke alle ungdomsuddannelser, som har samme muligheder.
Produktivitetskommissionen og tænketanken CEVEA peger på, at der ikke er tilstrækkelige incitamenter til at samarbejde mellem skolerne i dag, og der er ikke tiltag i finansloven, der ændrer ved dette forhold. Netop derfor er der behov for at arbejde videre med, hvordan der sikres bedre rammer for uddannelse i særdeleshed i yderområder. Ellers bliver det op ad bakke at nå i mål med målsætningen om, at 95 procent af unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
DF: Gymnasiet skal have et højere fagligt niveau
Erhvervsskoler: EUD-reformen hænger ikke sammen
