DF: Gymnasiet skal have et højere fagligt niveau

Af Marie Krarup (DF)
Gymnasieordfører

Når man vælger gymnasiet, er det fordi man har boglige interesser og evner og vil videre på et universitet. Sådan bør det være, men det er det ikke nødvendigvis i dag. I dag vælger mange unge gymnasiet for at udsætte deres erhvervsvalg. Det er helt rationelt, for gymnasiet åbner alle døre uden at lukke nogen.

Det samme er ikke tilfældet med de andre ungdomsuddannelser. Det er politikernes opgave at ændre på det forhold, så det igen kun bliver dem, der har boglige interesser og evner, der går i gymnasiet.

Adgangskrav og mere fokus på kernefag
Et af midlerne til at gøre det er at indføre adgangskrav. Men det er ikke nok. Det faglige niveau på gymnasiet er nemlig blevet sænket gennem de seneste år, fordi for mange har valgt gymnasiet, fordi fagenes faglige indhold er blevet udvandet, og fordi eleverne har mulighed for at vælge studieretninger, der ikke er tilstrækkeligt med faglig synergi og gods i. Universiteterne er bekymrede over studenternes svage faglige forudsætninger.

Det er derfor positivt, at der er taget initiativ til at se på, hvordan man kan gøre gymnasiet bedre. Udover at indføre adgangskrav på mindst 4 skal man også se på fagenes struktur.

De tværfaglige nyskabelser fra 2005 – Almen Studieforberedelse (AT) og Studieretningsprojektet (SRP) – har suget så megen tid og kraft ud af de rigtige fag, at man ikke længere når op på et højt nok niveau i kernefagene.

Derfor skal AT afskaffes og erstattes af et eller to tværfaglige projekter mellem studieretningsfagene i 2.g og 3.g. Den tid der spares ved at nedlægge AT skal tilbageføres til de rigtige fag. Samtidig skal der aflægges mundtlige prøve i SRP, så man undgår, at det er forældre eller venner, der skriver opgaven for eleverne.

Studieretningerne skal saneres, så der ikke længere er 209 forskellige at vælge imellem, men otte til ti. Retningerne skal være pakket på forhånd, så der er en god synergi mellem kernefagene, som man skal have på A-niveau. Man skal heller ikke kunne smyge sig udenom nogle af de svære fag som tysk og matematik. Man kunne forestille sig fire sproglige og fire matematiske retninger. Hele 1.g skal bruges til et grundforløb i humanistisk eller naturvidenskabelig retning, hvor man forbereder sig til en videre specialisering i 2.g og 3.g.

Jeg er overbevist om, at disse tiltag vil hæve det faglige niveau i gymnasiet, så studenterne er klar til at gå videre på universiteterne.

Forberedelsesskole skal åbne nye døre
Men når der indføres adgangskrav til gymnasiet, vil der være en gruppe unge, der ikke kommer på gymnasiet, og som samtidig ikke har lyst til at vælge erhvervsuddannelserne og gå håndværksvejen. For denne gruppe unge samt for de mange uafklarede bør der oprettes en ny form for ungdomsuddannelse.

Dansk Folkeparti har fremsat forslag om en såkaldt ”Forberedelsesskole”, der er en modulopbygget 2-årig eller 3-årig uddannelse, der skal være adgangsgivende til professionsbachelor-uddannelserne, men ikke til universitetet.

Ved denne nyskabelse i ungdomsuddannelses-systemet kommer vi bort fra den polarisering af ungdomsuddannelserne, som vi har nu, hvor man reelt skal tage stilling til, om man vil være håndværker eller akademiker, når man forlader folkeskolen; EUD eller gymnasiet.

Men rigtig mange unge vil noget tredje. De vil være pædagoger, sygeplejersker, politibetjente, brandmænd eller andet. Der er ingen grund til at presse disse unge mennesker igennem en gymnasieuddannelse, der er rettet imod universitetet. De skal til gengæld have tilbudt en kvalitetsuddannelse med masser af viden, men uden de studieforberedende indslag.

Gymnasiet trænger til opmærksomhed og opstramning, og det samme gør ungdomsuddannelsessystemet. Alle skal ikke gå i gymnasiet. Men alle skal have tilbudt ordentlig kvalitet der, hvor de går. Det kræver ændringer af systemet.

debat@altinget.dk