Erhvervsskoler: EUD-reformen hænger ikke sammen
(Foto: Colourbox)
DEBAT: Der er i erhvervsuddannelsesreformen et misforhold mellem den undervisning, de merkantile elever kan få, og de krav, de senere i forløbet skal opfylde for at kunne fortsætte. Det er i modstrid med ambitionen bag reformen, mener direktørerne på en række erhvervsskoler, der opfordrer politikerne til at tage ansvar og finde en løsning.
Af Anya Eskildsen, direktør, Niels Brock
René van Laer, direktør, KNord
Peter Enevold, direktør, Tietgen
Jørgen Houmann, direktør, IBC Kolding
Poul Bak Søe Jeppesen, direktør, E
Gitte Nørgaard, direktør, Århus Købmandsskole
Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse.
På landets erhvervsskoler står vi klar til at yde vores yderste for at løfte uddannelserne, så Danmark også i morgen har kvalificeret faglært arbejdskraft.
Vi bliver derfor nødt til at råbe op, når den seneste bekendtgørelse i forbindelse med den nye erhvervsuddannelsesreform indeholder elementer, som kan få uddannelsen af tusindvis af unge til at falde sammen som et korthus.
28 ugers undervisning på otte uger
På de merkantile erhvervsuddannelser er der ganske enkelt ikke uger nok på grundforløbet til, at skolerne kan gennemføre den nødvendige undervisning. Ifølge Undervisningsministeriets egne normer skal eleverne på detail-, handels- og eventkoordinator-uddannelserne have 28 ugers grundfag for at nå op på det krævede niveau, så de kan fortsætte til hovedforløbet og få en elevplads. Men i uddannelsesbekendtgørelsen er der kun afsat otte uger til grund- og valgfag.
Hvordan en erhvervsskole skal kunne trylle 28 ugers lærdom ind i hovedet på en elev i løbet af otte uger, står hen i det uvisse. Vi kan kun konstatere, at reformen af erhvervsuddannelserne er blevet brugt til markante opstramninger i overgangskravene til hovedforløbene (praktiktiden), samtidig med at grundforløbet er beskåret kraftigt.
Eleverne får ikke den undervisning, som bekendtgørelsen kræver, de skal have. De bliver klemt mellem politikernes væsentlige forkortelse af skoletiden og de faglige udvalgs stigende krav. Det hænger ikke sammen.
| Varighed af grundfag i antal af uger for at nå niveauet | Grund- og valgfag i uger jf. bekendtgørelsen | Difference i uger | |
| Handelsuddannelse med specialer | 28 | 8 | 20 |
| Evenkoordinator | 28 | 8 | 20 |
| Detail med specialer | 28 | 8 | 20 |
Uoverensstemmelse mellem undervisning og krav skal løses
Erhvervsskolerne forventer at modtage dygtigere elever som følge af folkeskolereformen, og vi sætter i fremtiden gærdet højere med skærpede optagelseskrav. Men det vil stadig være umuligt for eleverne at opfylde de nye overgangskrav til hovedforløbet, fordi ingen mennesker i løbet af otte uger kan lære det, som ministeriet selv vurderer er 28 ugers pensum.
Ingen uddannelsesinstitution kan skabe et positivt resultat, når der i den grad er et misforhold imellem den undervisning, eleverne kan få, og de krav, de senere i forløbet skal opfylde for at kunne fortsætte. Færre vil derfor begynde på en merkantil erhvervsuddannelse, og langt flere end i dag vil falde fra undervejs, da de vil stå efter grundforløbet uden de kompetencer, som kræves for at starte på hovedforløbet. Det er i den grad i modstrid med ambitionen bag reformen om at udvikle et attraktivt erhvervsuddannelsessystem.
Men værst af alt vil vi, hvis problemet ikke løses, svigte mange elever på den nye merkantile erhvervsuddannelse, som aldrig vil få en reel chance for at klare overgangen fra grund- til hovedforløb.
Vi håber, at politikerne bag forliget og de faglige udvalg påtager sig et ansvar for hurtigt at finde en løsning. Så vi igen kan koncentrere os om at skabe de bedst mulige uddannelser for unge, som brænder for at arbejde på områder, hvor arbejdsmarkedet imødeser mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Danske Regioner: Nytænk ungdomsuddannelser i yderområderne
V: Højere kvalitet og bedre sammenhæng i gymnasiet er altafgørende
